Forskønnelsen_1926

get krævede forst og fremmest »en Undersøgelse af, om der kan findes en Byggeplads, hvor Museerne kunde komme til at ligge friere, og hvor der kan være fornøden Plads til fremtidige Udvidelser«!. Efter at have nævnt, at Museumssagen atter havde været forelagt i Higsdagssamlingerne 1898— 99 og 1899— 1900 uden at have større Held med sig, hvorefter Sagen saa hvilede i nogle Aar, nævner Dr. M a c k k p r a n g derpaa den i 1917 nedsatte Kommissions Arbejde, og fortsætter derefter saaledes: »Foruden den gamle Plan om at udvide og brandsikre Prinsens Palæ forelagdes der Kommissionen to nye Forslag: Frederiks Hospital og Kastellet . . . af hvilke Kommisionen atter enstemmig valgte Kastellet. Hent umiddelbart var der noget overordentlig tiltalende ved at blive i det gamle Palæ. Her har Museet vokset sig stort, og de skønne gamle Stuer giver Sam­ lingerne en Stemning, som man sikkert aldrig faar i et nyt Hus. Endelig er Beliggen­ heden saa central, som ønskes kan. Det var derfor Jammerskade, at man i 1880'erne ikke sikrede sig hele Karreen ud til Vestervoldgade. Thi skal de forskellige Samlinger holdes samlede, hvad der ideelt set er det rette og praktisk set det mest økonomiske, er der ikke Plads paa den nuværende Grund. Der er det ikke til den betydelige Udvidelse, der straks mua kræves til de enkelte Samlinger, der jo nu er forøget med Folkemuseet; der er det endnu mindre til den Fremtidsudvidelse, man dog altid maa have in mente. Og nu at redressere Fortidens Mangel paa Forudseenhed er sikkert ugørligt, dertil re­ præsenterer haade Kreditkassens Hus [Ny Vestergade 1 2 ] og de nye Forretningsejen­ domme i Vestervoldgade for store Værdier. Alene for disse tre Bygninger udgør Ejen­ domsskyld og Jordværdi godt l 1/« Million Kroner. 1 Modsætning hertil er der i Kastellet god og rigelig Plads haade nu og i overskuelig Fremtid, og i langt højere Grad end ved Prinsens Palæ opnaar man tillige her, at Museet faaren isoleret og absolut brandsikker Beliggenhed . . . Naturligvis er Beliggenheden noget periferisk, men naar man i Stock­ holm og Oslo tænker paa at Hytte Statens historiske Samlinger fra deres nærværende centrale Plads til henholdsvis »Skansen«s Omegn og Bygdø, tror jeg ikke man behøver at være bange for at gøre noget lignende. Langelinies Nærhed vil jo heller næppe være til Skade for Besøget . . . .« Og Museumsdirektør V il h . S lo m a n n skriver i »Architekten« for 31. s. M. h l. a. saa­ ledes: ». . . Overfor Brandfare yder Palæets og Materialgaardens Beliggenhed, omgivet af smalle Gader, heller ikke en ønskelig Sikkerhed. Naturligvis kan de let værnes imod Følger af en almindelig Husbrand; men opstaar der i Nærheden en af de i moderne Storbyer frygtede og berygtede Karrébrande, kan hverken Jernbeton eller Brandvæsen redde dem. Da Odelæggelsen af den ene Stormgadeside vilde være en sørgelig Vandal­ isme imod det københavnske Bybillede, er der fremsat en sindrig Tanke om at opføre en Brandmur imellem Pabæets og dets meget brandfarlige, gamle Naboer; derved vil Gaden kunde skannes, men Svagheden ved Tanken er, at Museet samtidig gaar Glip af en væsentlig Udvidelse, og at de gamle Huse i Virkeligheden reduceres til tomme Kulisser. Endelig maa det ikke glemmes, at en gennemført, museumsmæssig Brandsik­ ring af selve Prinsens Palæ vil komme til at gaa langt haardere ud overden fornemme, gamle Bygning, end en Istandsættelse til anden Benyttelse vil kræve. Saaledes maa det siges, at en Ordning paa det gamle Sted, selv om man vilde bringe store Ofre for at muliggøre den paa en forsvarlig Maade, i det Hele næppe kan føre til en forsvarlig Los­ ning . . . . . . 8 Dage efter, at dette var skrevet, offentliggjorde en Komité, bestaaende afEtatsraad H . N . A n d e r s e n , Professor, Dr. N ie l s B o h r , Professor, Dr. H a r a l d H ø f f d in g , Dr. K n u d R asmussen og Professor, Dr. V il h . T h o m s e n det bekendte Opraab om »Sikring af vort Folks dyrebareste Minder«. Af den danske Befolkning og mange danske i Udlandet er der i Henhold til dette Op-

5 0