Forskønnelsen_1926

»HØJ BROEN« D a Konkurrencen 0111 Højbroen« nu er afsluttet, kan der være Anledning lil at se paa, hvad hele denne Sag betyder i sig selv og i Forhold til Byen København. Hvilken Betydning »Højbroen« vil have for Byen som Helhed, hvilken Forudsætning i denne almindelige og i andre specielle Henseender Konkurrencen hviler paa, og hvor vidt de indgivne Projekter bringer værdifulde Løsninger ud fra de almindelige eller spe­ cielle Forudsætninger — er tre Sporgsmaal, der maa gøres op. Som det store Hovedresultat maa det siges, at Forudsætningerne for overhovedet at have en »Højbro« paa dette eller andet Sted over det gamle Havneløb mellem Sjælland og Amager fra flere og liere Sider erkendes ganske at mangle — Bven som Helhed vil være daarligt tjent med et saadant Apparat — , endvidere at ogsaa Bigtigheden af nogle af de øvrige Forudsætninger, som Konkurrenceprogrammet gaarud fra, kan være tvivl­ somme, og endelig, at Konkurrencens Resultater, de indleverede Projekter, i Virkelig­ heden alle viser, at der er kæmpet med uløste eller maaske uløselige Problemer, forsaa vidt som den for Formaalet tilfredsstillende Kombination af Konstruktion og Konstruk­ tionsmateriale for Konkurrencens Kærnepunkt, Spændet over Havneløbet, næppe er fundet. Ser vi først paa Hovedspørgsmaalet, hvilken Betydningen Højbro har paa dette Sted for Byen som Helhed, saa maa her det gentages, hvad der tidligere er fremhævet, og som forhaabentlig nu er paa Vej til at trænge igennem, saa at København kan faa en for al Fremtid god Løsning paa Broforbindelserne overhovedet mellem Sjælland og Amager: Broforbindelserne og Havneforholdene er uløselig knyttet til hinanden. Man har udvidet Havnen med den projekterede og under Krigen delvis udførte Sydhavn ved Frederiksholms Teglværk; denne Havn har, paa Grund af for lavt Vand i Kalvebod- strand, ikke endnu faaet Forbindelse med Øresund sydud, saa at al Havnetrafik paa den maa ske gennem Knippels- og Langebro, samtidig med at Landtrafikken over Bro­ erne er steget stærkt paa Grund af den store Nybebyggelse paa Amager. Denne Kon­ flikt mellem Havnetrafik og Brotrafik vil stadig vokse, som Forholdene er nu; men for at ophæve den, maa enten Landtrafikken eller Sejladsen vige. Stoppe Landtraflkken kan man ikke, begrænse dens Vækst heller ikke— det vil være utænkeligt at hindre al fremtidig Bebyggelse paa Amager— ; man kan kun bøde paa Ulemperne ved at føre Tra­ fikken over Havneløbet ad Højbroer, Tunneler, Færger o. I., og det er som Led i «lisse Foranstaltninger, at den nu foreslaaede Højbro indgaar. Men det er klart, at alle disse Foranstaltninger aldrig kan blive tilfredsstillende for Færdslen, det bliver Omveje, Skraaninger, Tidsspild, overmaade vanskelige at indpasse i de eksisterende Forhold, skæmniende og til stadig Ulempe. Konflikten løses i Virkeligheden kun, naar al væsentlig Havnetrafik udelukkes fra det gamle Havneløb. Men saa er Løsningen ogsaa blivende og fuldstændig, idet Havne- broerne da kan lægges, hvor de tjener Byens Færdselsforbindelser bedst. Betingelsen er den selvfølgelige, at Sydhavnen faar Udsejling sydud. Naar det sker, er Sydhavnen fuldt berettiget, og de store Arealer med lavt Vand mellem Sjælland og Amager kan vanskelig faa bedre Udnyttelse. Udsejlingen sydud er dyr at skaffe paa Grund af Kalk­ bunden, der skal arbejdes i; men hvor langt rimeligere er det ikke at ofre Millionerne paa en for al Fremtid god Løsning end paa halve Foranstaltninger. Sporgsmaalet hænger videre sammen med Havnens Beliggenhed overhovedet. Det er unødvendigt at have By og Havn knyttet nær til hinanden i større Udstrækning. I London f. Kks. ligger de mægtige Havnearealer milevidt fra Byens Midte. Københavns Havn — de fremtidige Udvidelser — skal frigøres paa tilbørlig Maade fra Byen; «len FORSKØNNELSEN XVI AAR(>. 19». Nr. 6 -«.