Forskønnelsen_1926

og hvad der skal gøres lor at hindre, at vi efterhaanden ødelægger haade Naturen og Kunstens l dlryksforiner for hinanden. Skulde det virkelig hlive muligt en (iang i Ti- den at komme igennem en saadan Opgave, ja da var Forskønnelsesforeningens Rolle i \ irkeligheden udspillet, thi da var der intet grimt at hekaunpe. Men det Tidspunkt ligger endnu langt ude i Fremtiden. Det skal endnu lige anføres, at den heromhandlcdc Opgave jo ikke berører vort Samfund alene, men hele Verden, thi Vandalismer — be­ vidste og ubevidste — begaaes allevegne. Men kom vi igennem Kamp til Sejr, vilde Danmark paa dette Punkt altsaa gaa i Spidsen. Bestyrelsen skylder Prof. Aksel Jørgensen en varm Tak for hans tankcvu‘kkeude Bidrag til Belysning af et interessant Problem. Det al Arkitekt H olger J acobsen i Samarbejde med Ingeniørerne Vii.ii. M ahsthand og R olf E rslev udarbejdede Projekt om Anlæg af en Vandhave ved Set. Jørgenssø langs Gyldenløvesgade, blev, som det vil erindres, ikke accepteret af Carlsbergfondet, paa hvis Foranledning Projektet udarbejdedes. Fonden udskrev derefter en Konkurrence om et Genforeningsmonument, men det hidtil foreliggende Resultat bekræfter til Evidens Rig­ tigheden af de Erfaringer, man har høstet af tidligere Konkurrencer: at det er yderst vanskeligt i vore Tider — selv paa et nationalt set saa opløftende Motiv som Genfor­ eningen — at skabe et saadant Monument. Det var netop i Erkendelse af disse Vanske­ ligheder, at Bestyrelsen samlede sig 0111 den af Holger Jacobsen anviste Løsning, der gav et Monument, der tjente et rent praktisk Nytteforinaal samtidig med, at det i Kraft af sin Slorslaaethed kunde tjene som et fuldgyldigt Vidnesbyrd om sin Givers — Carls* bergfondets — Offervilje overfor Hovedstaden. Konkurrencen om Gcnforcmngsmonti- mentet gaar jo sin Gang og fører lbrhaabentlig til et lykkeligt Resultat, ingen skal mere end Foreningen ønske dette. Vandhaveprojektet hviler da foreløbig, dels Tid kan jo komme, naar engang det paagældende Parti ved Gyldenløvesgade skal gøres færdigt. At Foreningen af egne Midler skulde kunne bekoste Projektets Virkeliggørelse, kan ingen vente, det drejede sig om c. 300.000 Kr., men det er vel ikke udenfor alle Mulig­ heders Grænse, at Kommunen en Gang skulde kunne paatage sig al realisere den af Foreningen udkastede Tanke. At Vandhaven vil betyde en Berigelse af Bybilledet sam­ tidig med, at den vilde blive et kærkomment Tilflugtssted for de mange, der her kunde nyde den skønne Udsigt over Set. Jørgens Sø, er hævet over enhver Tvivl. Og især ved Aftentide, naar Solen er ved at gaa ned, er Udsigten her af enestaaendc Skønhed. Angaaende Rosenborg Have opskræmmedes Sindene en skønne Dag ved Meddelel­ sen om, at der var rejst et over al Beskrivelse hæsligt Plankeværk, der ganske borttog Udsigten over Voldgraven om Rosenborg. Bestyrelsen skrev i denne Anledning til Un­ dervisningsministeriet, og det lykkedes at faa det skæmmende Plankeværk fjærnet og erstattet med et Stakit, anbragt længere tilbage i Flugt med Muren, saa Udsigten over Voldgraven atter blev fri. Stakittet syner ikke meget og er allerede nu naturligt gledet ind i Omgivelserne uden at frembyde noget misprydende. Det er naturligvis beklage­ ligt, at den saakaldte Røvergang ved samme Lejlighed er blevet afspærret for Offentlig­ heden, men efter alt, hvad der er blevet oplyst for Bestyrelsen om, hvad der foregik i den nævnte afsides beliggende Gang, er der intet at sige til, at man er gaaet til Afspærring. — Bestyrelsen benyttede Lejligheden til overfor Undervisningsministeriet (hvorunder Slottet hører) og Indenrigsministeriet (hvorunder Haven sorterer) at bringe den i 1920 med sidstnævnte Ministeriums Medvirkning afholdte Konkurrence om Forslag til Ha­ vens Regulering i Erindring, ligesom man overfor Undervisningsministeriet foreslog at udgrave den manglende Del af Voldgraven, et Arbejde, der vil kunne foretages uden at foregribe noget f. s. v. angaar Regulering af den øvrige Del at Haven. Paa disse Skri­ velser er Bestyrelsen endnu uden Svar, og man er naturligvis ikke blind for, at Sta­ 23