Forskønnelsen_1926

menter af den kommende Byparkplan. Kirkegaarden som sideordnet Byparkelement bor ogsaa erindres. Smukke og skattede Parkanlæg som Ørstedsparken og Østre Anlæg [jerner sig kun smaa Skridt fra det traditionelle, fra Slotshaven, som repræsenteres af Frederiksberg Have og Søndermarken; medens Fælledparken har nærmet sig til Opfyldelse af Bypla­ nens Færdselskrav. Rosenborg Have indtager en Særstilling gennem sin Udvikling som Hovedstadens Friluftsfestsal med Paradeplads. Den burde færdiggøres og indgaa i By­ planen for at tjene Hovedstadens Folkeliv paa lignende Vis som Middelalderens Byting med Hingen af Stene under et skyggefuldt Træ tjente Landsbyens folkelige Sammen­ komster: et Maal, som saa vel lader sig forene med Havens nuværende Form og Brug. A f Voldpromenader har vi endnu en Del om Kastellet og om Christianshavn samt i Østre Ardæg, og vi burde have nogen Sikkerhed for, at Vestfrontens Voldterræn vil sluttes nærmere til det egentlige Byparksystem ved at indrette sig for flere Færdsels­ midler end netop Apostlenes Hestes. Det er ikke min Hensigt med disse Bemærkninger at nedsætte Respekten for vore ældre Parkanlæg, de, jeg mener bør hæges og fredes i deres ældre Former som histo­ riske Minder af blivende Værdi; men naar vi skrider til Anlæg af nv Parker, saa maa disse præges af vor Tid og vore Færdsels- og Promenademidler. Det lille Langelinje- anlæg giver os et Fingerpeg i den moderne Retning — egentlig det eneste vi har. Naar Boulevarden som Voldpromenadens Afløser nævnes, saa mindes vi denne Betegnelses Forbindelse med »Bulværk« som Udtryk for Fæstningsværket, og findes denne For­ bindelse ikke, burde Betegnelsen P a rk v e j foretrækkes, især hvis denne staar i For­ bindelse med Parkanlæg. Som en ægte Byparkidé skal jeg henlede Opmærksomheden paa Esplanadeformens Allérækker. Et begrænset Areal omgivet a fen Ramme af Blomsterbede og Buskads og helt beplantet med skyggefulde Allétræer. Det bør vel betragtes som selvfølgeligt, al Nytten ved moderne Anlæg skal være tydelig — skal være som man siger til at tage og føle paa; idet Fortidens pompose Bygnings- og Parkanlæg, om de mest storslaaede af hvilke det er sagt, at de er »saa velsignet blottet for at gøre en praktisk Nytte« og derfor strider mod Nutidens Etik. Vore nye Anlæg maa være — og forstaas som værende — Omkostningerne værd for Folkets folkelige Klasser. Den beplantede Esplanadeform med Borde og Bænke, altid aaben og under Byens Ordenspolitis Opsyn, har haft sine Forgængere selv i lidt afsides Hjørner af nyaabnede Slotshaver. Den var beregnet paa Familjer medbringende Madkurve og var — hvor dette var muligt — knyttet til Begre­ bet »Vand paa Maskine«. Dette er gaaet af Brug; men jeg tror, den fortjener en Gen­ fødelse i Byparken. En engelsk Forfatter gjorde sig for nogle Menneskealdre siden for­ tjent ved at danne et aandeligt Centrum i Lighed med Paris’ litterære Saloner i sin Have, og mange er senere bievne overraskede ved at erfare, at denne berømte Have kun bestod af Skyggetræer, hvorunder Selskabet bevægede sig frit, omtrent som under Træerne i Kongens Have nær Springvandet. Jeg har skitseret et saadant Anlæg ved Museumsparkens »Strandkro« ved GI. Tu borg Vej, og jeg tror, at Byparkanlæg hørhave et eller flere Anlæg af den Slags. Bestræbelser for at fremme »The simple life« bør kun­ ne forenes med Skønhedsbestræbelserne i den moderne Storby. For ovrigt vil man af den vedføjede Skitse til Museumsparken se, at hele den park­ lignende Ramme om Museumsanlæget er beregnet paa en centraliseret Trafik: Jern­ bane, Sporvej, Automobil veje, Ride- og (Aklestier med Holdepladser. Der er rigeligt med Spadsereveje med Siddepladser med lokkende og interessante Udsigter. Her er in­ gen Mangel paa Landskab eller Vand, paa Strandvejsidyl med Badested og Anlægsplads for Baade og Lystsejlere. Syd for Badestedet er givet Plads for en Friluftspark for smaa

2 0