Forskønnelsen_1925

Higsvaabnet over Indgangen til den tidligere »Kongelige Mont« i llolbergsgade.

at blive klattet til. Foreningens Bestyrelse hari indeværende Foraar henstillet til Byret­ tens Præsident, at derved Donihusets forestaaende Restaurering blev truITet Foranstalt­ ninger til, at Domhusets Duebestand fremtidig holdes indenfor saadanne Grænser, at Duerne ikke tilsøler eta f Hovedstadens mest monumentale Bygningsværker i den Grad, som det hidtil har været Tilfældet. Dette Krav om en Udtynding af den overhaandtagende Duehestand er naturligvis fra visse Sider blevet mødt med Kravet om, al Duerne hør være fredede, at der hor vær­ nes om dem paa samme Maade, som der værnes om Træer. »Det er rigtigt, at det gamle Domhus er temmelig hvidkalket af Duerne, men hvad betyder det mod det Liv, de skænker de gamle, strænge Mure?« (»København« V« 1925). Dette er naturligvis ogsaa et Synspunkt; Spørgsmaalet er blot, om det er rigtigt. Til Belysning heraf skal vi blot pege paa de Billeder, der ledsager disse Linjer, og paa hvad Konsekvensen af den ønskede Duefredning vil blive. Regner vi, at et Duepar udruger 4 Unger om Aaret, vil dette Stampars Efterkommere i Løbet af 10 Aar have naaet et Antal af 4000. Anslaar vi dernæst Antallet af Duer i hele København i Øjeblik­ ket til rundt regnet 10 000 (5000 Par), vil vi om 10 Aar kunne mønstre en Duebestand paa 20 Millioner. Saa bliver der kønt i København! Og mon det saa alligevel ikke er bedre i Tide at holde lidt igen paa Udviklingen?

75

E 03EHH AVH S & O K IU 5 :.EIBLIOY£KEB