Forskønnelsen_1925

Vore Filmsplakater, som er de eneste konstante ugentligt tilbagevendende Frem­ bringelser, beherskes efterbaanden vel rigeligt af et kunstnerisk Proletariat, som besør­ ger Plakatkunstens Popularisering fra den forkerte Kilde. Desto mere iøjnefaldende er Undtagelserne. Her bør særlig nævnes S v e n B rasch s to sidste Linoleumsplakater for »World Cinema . En for »Ulverovet« med det dybgrønne Ulvehoved paa en dybsort (mind, der glædeligvis bar nodvendiggjort Tekstens Place­ ring i en særlig Hubrik. Og en anden for »Lille Lise Let paa Taa«, der bar opnaaet en ypperlig perspektivisk Virkning ved Hjælp af sorte tunge Forgrundsfigurer og en let hvid Baggrundsligur paa brun Bund. Ogsaa S k t o f t h a r laveten Hække ypperlige Filmsplakater og i de bedste af dem haft Held til at hæve det skitseagtige til et kunstnerisk Princip. Saaledes giver Plakaten for »Den rige Lazarus« med sine brune Nuancer og sin hele diskrete Holdning en vis svag, men behagelig Mindelse om visse franske »maîtres d'af- fiche«, ligesom adskillige andre af hans Arbejder — deriblandt ogsaa en Jamboree- Plakat— skænker vor aktuelle Plakatkunst en stilfærdig, lidt veg, men dog virknings­ fuld, om ikke aandfuld saa dog saare kultiveret Tone, som har den sjældne Fordel at være dansk. Paa Teaterplakaternes Felt kan nævnes B iia s c h s fo r Synderinden«, der er baade fræk og morsom og tillige vilde have været original, hvis han ikke havde slidt for meget paa Ideen. Sierlig Grund er der til at nævne H e n r y A n d r e a s k n s Plakat fo r »Regnbuen«, dels paa Grund af dens gode merkantile Idé og elfektfulde lapidariske Forenkling, og dels fordi den er et af de faa danske Eksempler paa Udnyttelsen af Plakatsøjlens Form ved en Sammenstilling af flere Plakater efter det, navnlig i Tyskland, ofte dyrkede »end- los«-Princip. Den maleriske og praktiske Værdi af en saadan metervis Gentagelse af samme Plakat i uafbrudt Rækkefølge saa man Eksempler paa, da de berlinske Planke- ' værker under Valgene formanede Borgerne til at gøre deres Pligt. Bedst er det selvføl­ gelig, naar Kunstneren forud har taget Muligheden for en kaadan Masseanordning i Betragtning og ikke blot skaber en direkte Gentagelse, men ogsaa en vis Rytme. En lignende Anvendelse af Plakater, dels enkeltvis, dels sammenstillet, findes i Plakaterne for F. Hfllow &. ('.o. Blandt Valgplakaternes tomme Tryksværte bemærkede man en Del socialistiske Plakater, der i mange Henseender var højst ufuldkomne, grove i baade Farver og Li­ nier, men til Gengæld havde noget af den rette Agitationskraft, lidt af det hensynsløse Temperament, som røber, at Plakaten ikke altid behøver at være en Agent, men ogsaa kan være et Kampvaaben, præget af personlig Overbevisning, Harme, Modbydelighed eller Begejstring thi i saa Henseende staar vore hjemlige Eksempler beskæmmende langt under f. Eks. franske og tyske Valg- og Krigsplakater. Blandt Aurets Karnevalsplakater fandtes ingen gode. De Par Stykker, (1er kunde gøre Krav paa Opmærksomhed var ulæselige, rodede og forvirrede, værre end C h é r e t s vær­ ste Flik-Flak og samtidig ganske uden disses Ynde. Sluttelig bør af Udstillingsplakaterne nævnes B ø g e l u n d s for Goethe-Udstillingen, med sine klare rene Farver i den blaa Grund og den hvide Kamé, samt en anden noget lignende for Goetes samlede Værker, der dog — ganske à propos — tenderer mere mod Bogomslagets Opbygning. Den samme kolige Afklarethed finder man i Plakaten for den franske Kunstudstilling, hvor den dog er ført ud i altfor stor fluebenstynd Spinkelhed til Skade for Synligheden. I Skrift og Tale er vor Plakatkunst kun i ringe Grad blevet gjort til Genstand for Op­ mærksomhed er med andre Ord nærmest blevet behandlet, saaledes som den lige i (58