Forskønnelsen_1925

ene side! Men helt uforklarlig er pastanden om, at der »absolut ingen nye Hamper« kræves på sjællandssiden; de nuværende ramper er her c. 5,5 m høje, men den projek­ terede højbro knever, ifølge det af stadsingeniøren selv underskrevne program, at man fra disse rampers top skal stige c. 15 m — eller omtrent tre gange så meget som de gamle ramper — til broens højeste punkt! Frigøres derimod havneudvidelserne fra byen, er højbroen unødvendig. Det vil blive et spild af de mange millioner, om den bygges. Når stadsingeniøren anfører, at København udvider sig efter retningslinier, der til­ dels er fremgåede af konkurrencen i 1909, er dette ikke nyt for mig; jeg ved endda, del­ er gode krudter såvel blandt byens embedsmænd som blandt de udenforstående, der tilfældig har fået en stump land til bebyggelse— men de kan jo intet gøre. .leg tror, det er tilgiveligt, at resultatet er utilfredsstillende, fordi det har været svært, vel umu­ ligt som forholdene har været at nå længere; men det er utilgiveligt at mene, at den ud­ videlse, som København har fået i dette århundrede, er tilfredsstillende, og det er util­ giveligt at undlade at søge den nuværende ordning ændret, når lejlighed lindes. Hvad betyder dog det, at der hist og her planlægges parker og hovedveje, når man står mag­ tesløs overfor gennemførelsen af et regulært vejnet og mellemrummene fyldes ud med et håbløst virvar af småveje efter den enkelte grundejers lyst. Men, hvad der har meget større betydning end vejnet, parker og de hurtigsporvogne, som kommissionsbetænk­ ningen beskæftiger sig med, er b o lig k v a r te r e r n e , deres planlægning, højde, tæthed, fordeling o. s. v. Få dette punkt mener jeg, at betænkningen helt svigter ved overhove­ det ikke at tage sagen op eller samtidig lade disse for byen som boligby allervigtigste forhold undersøge. Jeg mener, stadsingeniøren tager helt fejl i at hævde, at en bv først skal stoppe i væksten, når den gør det afsig selv, af mangel på eksistensmuligheder for beboerne. Mon det nogensinde vil ske? Byen vil stedse blive større og mere uformelig; . alt hvad der findes af byorganisme vil stadig skulle forøges og med mellemrum forår­ sage kostbare sprængninger af de gamle rammer. Det nuværende samfundsliv har for­ længst indfort nødvendige, regulerende love og byernes vækst er nu ved at skulle ind derunder. Når det ikke er sket før, er det fordi den nuværende stærke byvækst i hoved­ sagen er noget helt nyt, højt regnet hundrede år gammel; hidtil har man ikke været og kunde ikke være klar over følgerne af en ukontrolleret byvækst; men nu kan vi se, hvilke utålelige tilstande det fører til: en stigende, mere og mere livsfarlig trafik, bre­ dende sig også i tidligere fredelige boligkvarterer, stenørkner af utilfredsstillende men­ neskeboliger, ikke hvor boliger helst bor være, men hvor den øjeblikkelige gevinst ved deres opførelse er størst. — En regulering af alle disse forhold er efterhånden en nød­ vendighed, den må gå samtidig med eller forud for trafikmidlernes ordning; jo før vi kan vågne herhjemme, des bedre. Hvad endelig min »lille Fejltagelse« med hensyn til D a h l e r u p s medvirkning ved frihavnen angår, har jeg min viden fra T r a p . Men skulde det forholde sig, som stads­ ingeniøren angiver, viser eksemplet et lykkeligt samarbejde mellem ingeniører og arki­ tekt. Hvis disse bygv;erker, som D a h l e r u p har udformet, skal kaldes ingeniørarbejder, hvortil D a h l e r u p »tegnede de gode Facader«, skal det blive interessant at erfare, hvor en ingeniørs fortjeneste egentlig holder op. Men selv om D a h l e r u p s arbejde ikke kan reduceres så meget, som stadsingeniøren vil have, har ingeniørerne dengang i hvert fabl den fortjeneste at va*re gået med til, måske endda have sørget for, det rette sam­ arbejde. K. G o t t l o b . 64