Forskønnelsen_1925

B Y E N OG H A V N E N n KN irrede Forening har anmodet mig om en Udtalelse i Anledning af Hr. Prof. K aj G o t t i . obs Artikel her i Tidsskriftet — Byen og Havnen — , og jeg skal i den Anledning tillade mig et Far korte Bemærkninger. Hovedbetragtningen i Professorens Artikel er, at Transithavnen hor lægges bort fra Bven endog helt ud til Saltholm. Ideen forekommer mig ganske urimelig, Byen og Havnen er afhængige af hinanden i en saadan Grad, at de ikke kan skilles ad, og jeg tror, at vort Forretningsliv i højeste Grad vilde protestere mod en saadan Flytning. Vi har ikke nogen egentlig Transithavn, Frihavnen er delvis en saadan, og at flytte denne, som ogsaa betjener Byen, bort, vilde ikke kunne lade sig gøre. Havnen i London ligger ikke, som Professoren siger, udenfor Byen, men gaar midt op i denne lige til London bridge, Tower bridge er som bekendt en Løftebro, netop foral Skibene kan passereden. Og hvad vilde man naa ved en saadan Flytning, Trafikken gennem Byens Broer vilde ikke blive en Smule mindre, thi det er ikke Transithandelens Skibe, som passerer her, det er Skibe med Kul til Byen, og de kan da ikke oplagres paa Saltholm, det er Skibene til de store Fabrikker, og de kan næppe flyttes, og det er Smaaskibe med Bvens Fornødenheder af Sten, Træ, Madvarer m. m ., og de maa da ogsaa saa nær Byens Centrum som muligt. Og endvidere kan det ikke undgaas, at der er en Landkonflux til og fra en saadan Havn, og den maatte da passere to Sæt Broer, nemlig mellem Saltholm og Amager og mellem Amager og Sjælland. Derimod er jeg enig i, at der maa tages en Bestemmelse 0111 , hvor Havneudvidelsen skal ske, thi Byens Udvikling, dens Gade- og Banenet afhænger deraf, men dette Spørgs- . mani vil nok blive optaget til Behandling mellem Havn og By i god Forstaaelse af Spnrgsmaalets Betydning. At de nuværende Broer ikke kan klare Trafikken er rigtigt; men, hvem havde blot for nogle Aar siden kunnet tænke sig, at Automobiltrafikken over Broerne i Løbet af *2Aar skulde stige med 140 pCt., et Forhold, som forresten gør sig gældende i alle større Byer. Selve Skibstrafikken er ikke steget i de sidste Aaringer. Fejlen ved vore Broer er især den, at de ikke ligger tilstrækkeligt højt over Vandet. Broerne i Paris og Lon­ don ligger ganske vist, som Professoren siger, i Gadehojde, men Gaderne ligger i Al­ mindelighed saa højt over Floderne, at der er (i a 7 m fri Højde under Broerne, her er kun 2 l/i m. For at skabe en absolut sikker Trafikaare har Udvalget vedtaget en Højbro, og hvor den er projekteret — udfor Dybbolsgade — kræves, som Professoren vil kunne se af Betænkningen, absolut ingen nye Hamper paa Sjællandssiden, de findes der allerede, og paa Amagersiden kan saadanne Ramper let placeres. Ved Kajerne maa Broerne dog altid være saa høje, at Kajens Banespor kan føres under dem. Professoren vil ogsaa indrømme, at Broer først og fremmest maa placeres, hvor man har Brug for dem og ikke. hvor de er af størst æstetisk Virkning, men forovrigt har Ar­ kitekten i Udvalget ikke gjort nogensomhelst Indvending imod den foreslaaede Place­ ring af Broen. En Bys Udvikling standses ikke kunstigt, den standses, naar der ikke mere er Kxi- stensbetingelser for dens Beboere, og det ønsker vi dog ikke for København. G‘2