Forskønnelsen_1925

Højden og Bredden. ()g er det ikke netop disse enkle Problemer, som vi arbejder med i vor Have og i vor Stue? Gadder det ikke om i vore Stuer at skabe Liv, men Ko, ikke at sprænge Væggen, men fylde den, ikke at sprænge Kummet, men fylde det, at afpasse Væggen efter Kummet. Ud af disse Øvelser vil ikke alene flyde Kendskab til Kunst, men det vil hjælpe os paa alle Maader i vort daglige Liv, ja det vil give Ko i vort Sind. Tbi netop saadan virker ogsaa Naturen. At et Bogetra* vokser, er noget vi ved, men at Stamme og Krone virker paa os anderledes end et Egetræ, er noget vi ser, og med desto større Forstaaelse vi kan hengive os i dette Formsprogs vidunderlige Indboid, desto større Glæde bar vi af al Naturens rige og forskelligartede Formindhold; uden at frem­ bringe Kunstværker er vi dog skabende, vel den højeste Lykke et Menneske kan naa til. Prøver jeg nu disse Øvelser selv paa forskellige Finner, erfarer jeg, at der er abso­ lutte, virkelige Aarsager til, at et Kunstværk er slet, og at Personligbedsforskellen i Kunst ogsaa har aldeles paaviselige Aarsager. Kvnen til al vælge det rigtige Format, Evnen til at fylde dette Format uden at for­ andre det, Evnen til at arbejde Rum sammen med Højde og Bredde, og Evnen til at finde det passende Forhold mellem rundt og skarpt og mellem Linie og Punkt, alt dette giver os Forskellen mellem godt og mindre godt, og Brugen af henholdsvis mere rundt og skarpt giver os Væsensforskellen. Kokokoen ynder i sin Billedkunst ifølge hele sin kælne Karakter mere det runde end det skarpe, Hoj-Renæssancen i sin fulde harmoniske Kraft har det jævnere fordelt, Bvzantismen derimod mere det skarpe. Som Gnukerne i deres første Periode har en jævn Fordeling mellem rundt og skarpt, faar de i den senere Periode en overvejende Hang til det runde, noget som heller ikke er Thor- valdsen helt fremmed. Saaledes kan man blive ved, men da det kun har været min Op­ gave ved denne Lejlighed at røre ved dette Punkt, maa den videre Udformning af Tanken fortsættes senere. Det forekommer mig, at hele Spørgsmaalet maa have saa stor Interesse, at det er en Undersøgelse værd. Det er min Overbevisning, at vi ad den Vej vil naa til vort Folks fulde og hele Medleven i det, vi kalder fri Kunst, at det vil styrke os paa alle Maader, og at det vil blive til Glæde og Lykke for alle.

I Anledning af tle to interessante Artikler i >Forskønnelsen« Nr. 3 om Rosenborg Have og Gothersgades Udvidelse tillader jeg mig at bemærke følgende: Kasernebygningen har som bekendt et Midtparti og to forhøjede Endepartier, men medens der er 11 Fag mellem Midtpartiet og det nordlige Endeparti, er der 13 Fag mel­ lem Midtpartiet og det sydlige Endeparti. Ved derfor at nedbryde det sydlige Endeparti vil Bygningen blive symmetrisk og derved formentlig vinde, samtidig med at Gothers- gade herved udvides til ca. 227» m Bredde. Flytter man endvidere »Hørup«s Port til­ bage, saaledes at Gothergade ogsaa her bliver ca. 221/* m bred, kommer Portens Midt­ linie netop til at ligge i Chr. d. IX Gades Midtlinie. Paa disse to Punkter synes jeg der­ fo r ikke, tler er nogen Vanskeligheder. A. C . K a r s t e n .

54