Forskønnelsen_1925

Arkitekt T h o r v a l d J ø r g e n s e n 15)11—1919, Formand 15)12— 15)15)

Ingeniør S v e n d K o c h

1911—15)20 Magistraten, men ved den iværksatte Agitation lykkedes det Bestyrelsen til faa forhin­ dret Opstilling af Plakatsøjler paa visse fremtrædende Pladser samt at faa fjernet nogle allerede opstillede, der virkede fuldkommen ødelæggende, saaledes den der var opstil­ let midt paa Vandkunsten, og den der var opstillet ved Foden af Rundetaarn og lignede en lille Stikling af dette. Plakatsøjlediskussionen medforte endvidere, at Bestyrelsen genoptog et allerede lid­ ligere drøftet Emne, nemlig Indførelse af offentlig Bygnings- og Monumentcensur. Spørgsmaalet er overmande vanskeligt, idet det paa mange Punkter kommer i Konflikt ined den hellige og ukrænkelige Ejendomsret. Som Forholdene efter den nugældende Byggelov er, kan enhver — naar hlot Lovens Bestemmelser ikke overtrædes hygge omtrent, som han lyster. Om man ødelægger el kønt Nabohus, eller om hele Gadebille­ det forvrænges, anses ofte for betydningsløst. Det er ikke ualmindeligt al se en Pri­ vatmand hævde det Standpunkt, at det maa være Offentligheden ganske uvedkom­ mende, hvorledes han for sine egne Penge opfører sit Hus, og at han ikke kan erkende andres Ret til at blande sig i det Spørgsinaal. Intet er jo mere forkert. Det maa netop være Offentlighedens Sag at paatale slige Overgreb. Vore Torve og Gader er jo Borger­ nes Ejendom saaledes at forstaa, at de tilsammen udgør den By, som er deres. De hyg­ gende Medborgere maa derfor finde sig i at være underkastede visse æstetiske Bestem­ melser. Men hvorledes skal disse Bestemmelser lovfæstes? Dette er det store Spørgsinaal. Næppe nogen anden Sag har saa ofte staaet paa Dagsordenen for Bestyrelsens Møder. Der indhentedes Udtalelser fra en Række i Sagen interesserede Personer, der fremskaf­ fedes omfangsrige Oplysninger om, hvorledes tilsvarende Forhold var ordnede i Udlan­ dets Storbyer, men tilsidst maatte Bestyrelsen konstatere, at Opgaven ikke kunde løses tilfredsstillende, og Spørgsmaalet er derfor stillet i Bero indtil videre. — I 1916 kom Bestyrelsen ind paa Overvejelser af, hvorledes der foruden ved det ordi­ nære Medlemskontingent kunde tilføres Foreningen de fornødne Pengemidler, uden hvilke selv den virksomste Bestyrelse intet kan udrette, og det lykkedes ved en Hen- 43