Forskønnelsen_1925

en behagelig Overraskelse, da det viste sig, at Frøken Ma r i e Hanskn, Søster til vor be­ rømte Landsmand, Arkitekt, Friherre Theoim iiixs Hanskn, havde oprettet en testamen­ tarisk Disposition, hvorved hun til Foreningen skænkede en Kapital paa 40.000 Kr., hvis Henter den kunde raade over til Anbringelse af Kunstværker eller Genstande af kunst­ nerisk dekorativ Karakter eller som Hidrag dertil. Kapitalen, derefter Fradrag af Arve­ afgift m. v. udgjorde .47.000 Kr., deponeredes i Københavns Magistrat, og oprettedes ved kongelig Fundats (af 3% 1K(.M>) som »Frøken Marie Hansens og Arkitekt, Friherre Theophilus Hansens Legat til Københavns Forskønnelse«. 1 1805 undergik Foreningens Ledelse den Ændring, at Arkitekt M a rtin Nyhop over­ tog den kunstneriske Ledelse, Overretssagfører Hahtmann den administrerende som Sekretær og Kasserer. Foreningens Arbejde i de følgende Aar deltes mellem Forhand­ linger med de vedkommende Autoriteter om Bethelskibets Fjernelse, Regulering af Ho­ senborg Have (Nedlægningen af de kongelige Drivhuse og Aabningen af en Adgang til Haven fra Forten ved Sølvgadens Kaserne) samt Regulering af forskellige Kirkepladser. Endvidere af forskellige mindre Opgaver saasom Anbringelse af nogle Smedejerns- Lygteholdere paa Regen.sen (Arkitekt H. Hahpø th ), hvilken Sag iøvrigt gav Anledning til Fremkomsten af den Plan om Regensbuegangen (Arkitekt M a rtin B o rch ), der paa en saa lykkelig Maade løste et vanskeligt Færdselsproblem. Man havde haft sin Op­ mærksomhed henvendt paa Forholdene ved Nicolai Taarn og -Plads, angaaende hvis Regulering og delvise Bebyggelse Arkitekt A. Clemmensen paa Foreningens Anmod­ ning havde udarbejdet et Forslag, og endelig havde Foreningen bidraget 2000 Kr. til Forgyldningen af Spiret paa Vor Frelsers Kirkes Taarn. De nærmest følgende Aar arbejdede Foreningen med Planer om Regulering af Chri­ stiansborg Slotsplads og Slotsholmens Bebyggelse (Forslagaf M a r tin N y rop og P ie t r o K rohn ), Anlæget ved Klampenborgbanestationen (efter Udkast af M a r tin N y rop og Billedhugger Bpnijgaard)* samt Planer om Regulering af Pladsen foran Bethelskibet (Arkitekt M a gd a iil-N ie lsen ), ligesom man med Turistforeningen havde deltaget i For­ handlingerne om Kastellets Omdannelse til et Parkanlæg. Til Trods for den Foreningen ved forannævnte Legat tillagte aarlige Renteindtægt var Foreningens økonomiske Ævne i Aftagende som Følge af den vedvarende Afgang af Medlemmer, og der var i Tiden omkring Aarhundredskiftet indenfor Bestyrelsen al­ vorlige Overvejelser om at opløse Foreningen. Et saadant Skridt blev dog afværget, og paa Generalforsamlingen den 28. Januar 1902 tilførtes der Bestyrelsen nye Kræfter, idet Arkitekterne F r it z Koch og M a g d a h l-N ie ls e n samt Maleren Jens M ø lle r -J e n s e n indvalgtes i Bestyrelsen. Nogen større Forandring i Foreningens Virksomhed kunde dog ikke blive Følgen, eftersom Foreningens aarlige Kontingentindtægt kun androg C. 850 Kr. Man maatte derfor indskrænke sig til at fortsætte Behandlingen af de lobende Sager. Med Arkitekt F r it z Koch som Formand — og Overretssagfører Har tmann som Sekretær og Kasserer — fortes de paabegyndte Forhandlinger om Bethelskibets Fjer­ nelse videre, og til Reguleringen af Pladsen foran Bethelskibet efter den af Arkitekt M agdahi .-N iki . sf . n udarbejdede Plan tilbod Foreningen at yde et kontant Bidrag af 5000 Kr. samt til at afholde Honoraret til Kunstneren under Forudsætning af, at Arbej­ dets Ledelse blev ham overdraget. Man udarbejdede endvidere en Plan — ved Arkitekt Søren Lkmche — til Omdannelse af den forreste Del af Langelinje samt en Plan — ved Arkitekt M ork -H ansen — til Regulering af Graabrødre torv med Opstilling dersteds af en dekorativ Rrond. eller at Grundejerne paa Overretssagfører F. W o i .f f s Initiativ havde faaet udvirket Fjernelsen af de grimme Slagterboder. Medens Omdannelsen af # Anheget er slnjfet ved Bancganrdstcrnencts Regulering, og Brnndcn hen flyttet til Pladsen foran Nicolai Kirkebygning. 32