Forskønnelsen_1925

der i Vejret. Paa den Side, der vender mod Bassinet, maa forskjellige slyngende og andre Væxter hænge ud over Rækværket, ligesom der imellem Naturstenene paa begge Sider af Vældet bor plantes lidt. Forat Buskadset kan være til Pryd haade Sommer og Vinter bor man bruge mange bærbærende Planter med forskjelligtfarvet Lov. Tjørnefamilien kan f. Ex. levere mangefarvet Lov og Bær, der ere gule, rode og sorte. Vild Yin, Slyng­ planter med Bær og nogle stedsegronne Planter (Mahogni) maa heller ikke savnes. Bu­ skadset maa holdes rent ved ( )versprojtning og Bunden maa drænes rigeligt. I Buskadsets Bagside er der viist et mindre Fodstykke med Vandhane. Pladsen bagved Buskadset er tænkt dels asfalteret, dels makadamiseret og gruset, be­ plantet med 2 Rækker Træer og forsynet med en Række dobbelte Bænke. Træerne maa sikkert ligesom de ovenfor omtalte være Plataner, der kunne udvikle sig kraftigt og sundt i Byer. Afskalningen af Barken bevirker, at Stammerne ikke komme til at se saa kul­ sorte ud som Lind, Elm o. s. v., og Frugten, der hænger Vinteren over, giver det blad­ løse Træ et interessant Udseende. Det er Tanken, at den egentlige Blomsterhandel med Potteplanter skal foregaa paa denne Plads fra de nu brugelige Blomstervogne eller fra Stader. Kunde der indføres de store Paraplyer, som bruges andre Steder, og som skrues ned i Jorden i dertil anbragte Mottriker, vilde det vistnok være nyttigt og se fornøjeligt ud. Paa Fodstykkerne og Balustraden ved Bassinet er der Plads til forskjellige Skulptur­ arbejder, hvis Karakter og omtrentlige Forhold er angivne i Tegningerne; men de Kunst­ nere, som inaatte komme til at udfore disse Skulpturarbejder, have fuldkommen Frihed i Valg af Motiver. — Denne Plan blev derefter indsendt til Kommunalbestyrelsen, idet Foreningen for sit Vedkommende tilbod at bekoste Anlæget af det forsænkede Bassin med Indfatning. Denne Del af Arbejdet vilde efter Arkitekt Nyrops Overslag koste 18.170 Kr. Hele Om ­ ordningen af Blomstertorvet vilde komme til at koste 45.000 Kr. Planen vandt imidler­ tid ikke Tilslutning hos Kommunalbestyrelsens Flertal og maatte derfor opgives. Be­ styrelsen genoptog nu sine Bestræbelser for at faa rejst et Springvand, og da den endelige Ordning af Hojbroplads stadig henstod i det uvisse, udpegedes Kultorvet som Anbrin­ gelsessted for dette Springvand, hvortil Maleren E d v a r d P e t e r s e n opfordredes til at give Udkast. Et saadant forelaa i Forsommeren 1891, udarbejdet i Samarbejde med Billedhugger V ilh . Bissen, og det indsendtes af Bestyrelsen til Kommunalbestyrelsen, der med Tak modtog Foreningens Tilbud om Opstillingen af nævnte Springvand. Da der rejste sig nogen Kritik mod Valget af Kultorvet som Anbringelsessted for Springvan­ det, søgtes og opnaaedes Kommunalbestyrelsens Samtykke til, at Springvandet opstil­ ledes paa Amagertorv, efter at Opstilling af en Model paa dette Sted havde godtgjort, at Pladsen var velegnet for dette Formaal. Efter omtrent 10 Aars Arbejde stod Foreningen nltsaa nu ved Afslutningen af den første Opgave, den havde stillet sig, og den 28. Juli 1894 sprang Vandet forste Gang i det nye SpringvÉfnd, som straks døbtes »Storkespring- vandet .et Navn det antagelig vil blive ved med at bære. Bekostningen androg for For­ eningens Vedkommende ialt 27.451 Kr. 72 Øre, i hvilket Beløb ikke er medregnet Hono­ rar til Professor Vilh. Bissen og Maleren Edvard Petersen, idet den førstnævnte ikke •»nskede at modtage Honorar, medens sidstnævnte skænkede sit Honorar — 8000 Kr.— til Foreningen med den Motivering, at Springvandet kom til at koste væsentlig mere end oprindelig beregnet, hvorfor han for sit Vedkommende vilde bidrage til at lette det øko­ nomiske Tryk, der hvilede paa Foreningen. Paa Generalforsamlingen den 20. Januar 1894 havde et Medlem spaaet, at Spring­ vandet vilde blive Foreningens Gravmæle, og lys tegnede Fremtiden ikke. Medlemstal- let var gaaet ned til 342, og Indta’gterne var som Følge deraf minimale. Det var derfor 30