Forskønnelsen_1925

Mellem Voldgraven og Ilusalleen er der, ligesom Syd for Slottet, indskudt eu lav Hloinsterterras.se. Om man vil anlægge disse Blomsterrum i moderne Stil, eller 0111 man vil udforme dem efter Renæssance- og Barokmonstre, maa k1 ive en Smagssag — for Havens Helhed er det afliden Betydning, hvilket man foretrækker. Blot maa der paa disse Punkter skabes tiltrækkende Opholdssteder for del Publikum, der kommer for at nyde Havens og Slottets Skønhed. I)e to Blomsterrum er ¡øvrigt saaledes beliggende, at man netop fra dem vil laa det smukkeste Overblik over Slottet. Havens Skulpturmohlement er et Problem for sig. Man vil forhaabentlig ved en Ny­ ordning af Haven kunne komme bort fra den planløse Opstilling af Atelierskulptur, der nu misklæder vore Parker — frem til en Ordning, der gør den enkelte Figur til et fast Led i Helheden. — Vi har peget paa de Muligheder, Bolunden byder for planmæs­ sig Opstilling af Skulptur. — Lignende Muligheder frembyder de to murfattede Blom­ sterterrasser. Havens mere »faste« Skulptur har vi søgt at bevare urørt. — Dog hor Caroline Amalie- Figuren vistnok Hyttes, idet den dækker Slottets Gavl for meget. Kn velegnet Plads for den ret pompøse Figur vil det lille Bum mellem Bolunden og Sølvgade vistnok være. Med et Buksbommønster ved Foden i Stil med Krinolinens Volanter og med Kaserne- facaden til Baggrund vil Figuren vistnok virke godt. Det vilde være fristende at llvtte Svanespringvandet hen paa Bunddelen i Stjerne- kvarteret, men her vil den jo genere Færdselen lidt. Lægges Vandspejlet i Højde med Græslladen, vil det ogsua meget vel kunne beholde sin nuværende Plads. Til Allémateriale tænkes Hestekastanien anvendt. Den taaler Byluften bedre end Lind og kan i det hele taget bedst klare sig i Havens af Trærødder opfyldte Jord. — En Lindeallé kræver i det hele ret gøde Voksebetingelser i de unge Aar for at blive smuk. Kastaniealleernes Massivitet vil ogsaa virke velgørende i Kontrast med Havens øvrige, urolige Træbestand. Det vil være smukt, om Havens Gange — i alt Fald de vigtigste — (lækkes med brun­ rode Klinker. Dette Materiale er behageligt at gaa paa, og Farven staar godt til det grønne. Et Skifte paa Højkant langs Græsset vil overflødiggøre Fodhegn. Naar Gothersgade udvides, bør der langs denne opføres en ny Mur med de nødven­ dige Porte. Mur med Træer ragende frem for oven forekommer os at give et smukkere Gadebillede end nogen anden Indhegning. — Meyns Port kan bevares. For at den ikke skal »svømme«, maa der vistnok træffes en Ordning som den Planen antyder, idet Git- tei hegnet fores 0111 Hjørnet til en nv Pavillon ved Sjæleboderne. I Gitteret udtages de midterste Fag af Hensyn til Fterdselen, medens en Mur ved Gittei laager forbinder de to flankerende Pavilloner indvendig. Ved denne Ordning vil Portens Funktion ¡Gadebil­ ledet kunne bevares, uden at den kommer til at virke som fritstaaende Attrap. Trods sin radikale Enkelhed vil nærværende Forslag ikke kræve større Udhugninger i den værdifulde Del af Træhestanden — et Forhold, der maa tages i Betragtning ved Bedømmelsen. TraTældning i vore Parker er jo ikke noget. Publikum ser paa med blide Ojne, hvor nødvendigt det saa end maa være. C. Th . S ø r e n s e n . P. W a d .

24