Forskønnelsen_1925

at opnaa noget, vil en rationel Losning af Opgaven inuliggores, idel et nyt Allésystein kan bringes i Harmoni baade med Slottet og med (iennemgangstrafikkens Krav. Det nye Allésystem deler Haven i lire Hovedrum, hver med sil Særpræg. Dr to af disse, »Stjernekvarteret« og »Rotunden«, er stærkt pnegede af (iennnemgangstralikken. Det forste — Havens største Rum — vil hovedsagelig virke ved de store (iræsllader med spredte, gamle Træer, hvorunder Færdselen gaar, — indfattet i Alleernes rolige Ramme. Maaske vil man ad Aare, naar Tidens l and har tvndet ud i Revoksningen, indbygge liere Alleer i dette Parti, — den Mulighed staar i all Fald aaben til den 'rid. Partiet ved Porten mod Kunstmuseet er et af Havens vanskeligste Problemer. Iler træder baade Kasernen, Slottet og Husalleen i Funktion som rumdannende Elementer, deres Akser divergerer og Diagonaltrafikken komplicerer Forholdene yderligere. Vi synes, Problemet løses bedst ved at forme Rummet som en aaben Rotunda, hvis Flade holdes helt fri for Bevoksning, saa Færdselen frit kan brede sig over den uden al tvin­ ges ind i afstukne Baner. — Trafikale og rumlige Problemer gaar derved op i en højere Enhed. Som man vil se, er Husallen hygget ind i Rotundens V;vgge, og ved en Gennem* brydning i Allévæggen er Kasernens rolige Facade bragt med ind i Billedet uden helt at dominere Rummet. Vi tror, det vil være indtryksfuldt fra Gadens Larm at dukke ind under det lunge Løvhvælv, for saa atter al komme ud i det store, aalme Rum, hvor Foden frit kan træde uden at agte paa Græskanter eller Bordursten. For at kunne understrege den cirkulære Virkning ved en lav Støttemur tamkcs selve Pladsen svagt forsænket. — Diagonaltrafikken føres ad svagt skraanende Ramper, me­ dens lave Trapper — 2— .‘i Trin — fører op fra Pladsen paa andre Punkter. Selve Fla­ den tænkes belagt med Fliser eller lignende i passende Mønster. Muldjorden fra Arealet vil kunne finde udmærket Anvendelse til Planering under de gamle Træer i Haven. løvrigt kunde vi tænke os Rotunden anvendt som en Art Friluftspantheon. Nu leder man Byen rundt med Lys og Lygte hver Gang man ønsker at rejse en fremtrædende Personlighed et Mindesmærke. Her kunde man i den lave Mur indbygge Hermer eller blot Piller med en Medaillon og saaledes efterhaanden udforme el værdigt Minderum. Rummet ved Rigensgade-Porten beherskes af de bøje Træer og Ilerkulcspavilionen og H. C. Andersen-Figuren. Matzenstøtten staar paa sin gamle Plads, men det prelen* tiøse Vedbendanlæg er borte. Det synesos lidt for fordringsfuldt til Lejligheden, og den ny Forbindelse Rigensgade— Landemærket forekommer os al va re langt vigtigere. Havens fjerde Hovedparti er den nuværende Eksercerplads. Dette Rum ligger jo uden­ for Gennemgangstrafikken og vi tænker os det anvendt som Festplads, dog man «leis Benyttelse som saadant nødigt overdrives. Skal der fremdeles være Koncerter i Haven, maa en Musikestrade kunne indbygges foran Kasernens Midtparti, Bygningens \æg vil da fungere som Lydreflektor. Forhaabentlig vil Kasernen, naar Militæret flytter, blive omdannet til offentlig Brug — Folkebibliotek f. Kks. Det vil være smukt, om den store Græsflade frigives til Ophold og Leg, og om blot Boldspil o. I. forbydes, vil den i all Fald i Perioder kunne taale Sliddet. Mellem Græsfladen og Slotsgavlen er en lav Blomsterterrasse indbygget. Den er ind­ spændt mellem to Løvrum, hvoraf det ene kan afgive Plads til et nyt Konditori, me­ dens det andet er Legerum. Slotsgraven tænkes rekonstrueret, af flere Grunde «log ikke helt nøjagtig efter «1«*gaml« Linier. Naar det drejer sig om Haver, hør man vel i «let hele taget ikke l.egg« l«*i megen Vægt paa direkte historisk Rekonstruktion. Saale