Forskønnelsen_1925

Hele denne Sko\bundsvegetation vil navnlig i Foraarstiden kunne blive meget til trækkende, og naar Bundfloret er ved al visne ben, naar Linde-, Kime-og Bøgeloveter ved at blive morkt og stovet, springer Robinierne ud og staar lysegrønne og festlige over det grønne (iræs, lige lil Frosten kommer. Naar Løvet falder, vil endelig de stedsegrønne Planter gøre sig gældende og virke oplivende i de lange Vintermaaneder, hvor hver en Smule Grønt er lil Glæde. I denne forbindelse skal Opmærksomheden henledes paa Rabatten langs Sølvgade­ muren, der er tegnet bredere, end den nu er, navnlig før at give Plads loren Række øst­ rigske Fyr (almindelig kendt fra Observatoriebakken paa den anden Side af Østervold- gade). Raade før Sølvgades Skyld, men navnlig ogsaa før at afballaneere Trækronerne Syd for det gamle Frugttrækvarter øg før at give Parken en Indramning mod Nord, hvor den 1111 paa en højst utiltalende Maade aalmer sig mod Sølvgadens llusnckke. I et Klima som vort bør stedsegrønne 'Præer øg Ruske anvendes langt mere i Byens Anlæg, end de gør. I den østerrigske Fyr bar vi et ganske fortrinligt stedsegrønt Træ, og her langs Sølvgademuren er en dertil sa*rlig egnet Plads. Legepladser. Hensynet til Omegnens Ungdom giver sig Udtryk ved Anlæg af to Lege­ pladser; en større ved Hjørnet af Sølvgade og Kronprinsessegade øg en mindre ved Iudgangen overfor Landemærket. Den sidste paa ea. 1200 nr Størrelse egner sig mnaske derfor kun for Smaabørn med deres Sandkasser, medens den førstnævnte ea. 4400 in* store Legeplads rimeligvis mest praktisk vil blive inddelt i et Par Afdelinger og tjene lil Brug for større Børn. Det maa vistnok betragtes som en Fordel bande for Børn og for Have, at der kun bliver Adgang til den støre Legeplads direkte fra Gaden og ingen Forbindelse mellem Legepladsen øg Haven. De omliggende (¡ader. Her ved Legepladsen er vist en betydelig Afrunding af Hjørnet væsentlig af Hensyn til Sporvognstraliken, der bar store Vanskeligheder paa delte Punkt. Afrundingen kan foretages ved Nedbrydning af Pavillonen paa Hjørnet og det første Felt af Stakittet mod Kronprinsessegade samt en tilsvarende Strækning af Sølv­ gademuren for derefter at opføre Pavillonen igen som Afslutning paa Muren øg opføre en ny Mur i Lighed med den gamle til Forbindelse mellem de to Pavilloner og forsynet med to Laager, den ene til Legepladsen, den anden for Enden af den lange Gang indenfor Muren. Ogsaa i Gothersgade er Forholdene saa uheldige, at Planen bør forudsædte en Udvi­ delse paa den modsatte Side er umuliggjort ved de senere Aars kostbare Byggeri uden Tilbagerykning. Langs Parken og Eksercerpladsen kan en Udvidelse forholdsvis let lade sig praktisere ved Opgivelse af de lave Bygninger (Ridehus, Brøndnnstalt øg Nød- tørftshus m. m.), men ved begge Hjørner møder en Udvidelse Vanskeligheder i Form af værdifulde Bygningsværker: Hørups Port ved Kronprin.sessegade og Garderkasernen ved Østervoldgadehjørnet. Det sidste Sted vil det formentlig kunne lade sig gøre at løre Færdselen ind under Ka­ sernens Enderisalit, Fodgængere i det inderste og Vogne i det ydersle af de to gennem­ brudte Fag. Vanskeligere stiller Sagen sig ved Hørups Port, der ikke bør flyttes, naar det paa nogen Maade kan undgaas. Forslaget gaar da ud paa at lade Porten staa, som den staar, men udvide Gaden bag den saa meget, at Fodgængerne kan gaa ind gennem Porten og til venstre fortsætte langs det nye Fortov. For at give Portbygningen en tiltrængt Støtte langs Got hersgade bygges en Mur omkring en langagtig Gaardsplads, der tilplantes helt med stedsegrønne Plan­ ter. Da Porten under de Forhold ikke længere kan aflukkes om Natten, føreslaas det at danne ligesom en Slags Forgaard, der mod Haven begrænses al Mure øg midt for Ho­ vedvejen af et Tremmeværksstakit med en ganske simpel I remmeport (maaske med i u