Forskønnelsen_1925

Grad ønskeligt paa dette Sted, hvor de nødvendige Betingelser er til Stede, at skabe et Kompleks af Alleer, der i nogen Grad kan erstatte vore Efterkommere de gamle Allé­ træer i Byens Statshaver, .begersborg Allé og Alleerne over Fælleden. Den foreslaaede Plan giver en mere direkte Forbindelse mellem Hørups Port og Por­ ten foran Kunstmuseet, animer en ny Port fra Gothersgade ved Eksercerpladsen med gode Forbindelser til Bigensgade og Dronningens Tværgade, forkorter Vejen fra denne sidste Gade til Porten foran Kunstmuseet og animer en ny Laage paa Hjørnet af Sølv­ gade og Kronprinsessegade, hvorved en Del af Traliken gennem Sølvgade uden Omvej kan lægges indenfor Sølvgademuren. Naar hertil føjes, at Forbindelsen mellem Lande­ mærket øg Bigensgade er bibeholdt, medens den nye Allé yderligere bar sat Landemær­ ket i gød Forbindelse med Dronningens Tværgade, er der vistnok taget alle ønskelige Hensyn til den Gennemgangslærdsel, der lindes, øg søm kan ventes at komme. Da Willumsens Hørupmonument ikke taaler, at Alleen føres belt igennem til Hørups Port, Pladsen er begrænset nøk i Forvejen, er det nødvendigt at begynde med en træ­ løs, lige Gang øver Plænerne indenfor Porten, men de øvrige Hovedgange er tænkt ind­ delt i tre Gangbaner, adskilt ved .‘I Meter brede Græsrabatter, i hvis Midtlinie de tø Træ­ rækker er plantet. Ogsaa de tø gamle Alleer tænkes med Tiden inddelt øg beplantet, søm nævnt, og for ikke paa én Gang at hugge alt før meget, men ogsaa fordi der endnu er en vis Storhed over disse Buiner, foreslaas det i første Omgang at lade de gamle Alleer ligge, som de ligger, uden at efterplante efterhaanden som Trioerne blæser øm, øg først senere om 10 —2 0—30 Aar at omhugge de sidste Rester øg anlægge de to historiske Alleer i Over­ ensstemmelse med de nye. Hvor de tre Alleer øg en Gangsti skærer hverandre, er tegnet en stør cirkelrund Plads <50 m i Tværmaal), omgivet af en Dobbeltkreds af Robinier. Langs Banden tænkes et bredt, llisebelagt Bælte, hvorfra et Trin fører ned mød Midten, der udformes svagt skaal- * formet øg en Gang kan afgive Plads til et passende Monument. Beplantning. Hvis det skal lykkes at holde Alleernes Græsrabatter grønne og tætte, er det nødvendigt at sætte Træerne med stor indbyrdes Afstand og at vælge et Allétræ, der, ogsaa naar det bliver ældre, lader tilstrækkeligt Lys strømme igennem Kronen til Gavn ikke alene for Græsrabatterne, men ogsaa for Hegnenes Grønt og for Underplant­ ningen ind til begge Sider. Robinien, eller som den kaldes uægte Akacie, vil være et dertil egnet Træ. Et ualmindelig prægtigt Eksemplar af denne Art vokser i den opfyldte Grav Syd for Slottet øg viser, at Forholdene er Arten gunstig, øg tø ret støre Grupper af samme Træart paa hver sin Side af Monumentet for Henning Matzen viser, hvor fro­ digt Robinien vokser til derinde, og giver Bevis før, at unge Alleer allerede i Løbet af en halv Snes Aar vil kunne være ret anselige. Hegnene langs de lige Gange tænkes op­ stillet af Traadfletværk i en Meters Højde, hvorpaa kan espalieres Vedbend paa Stræk­ ninger, der er sierlig mørke, øg forskellige skvggelaalende Buske som ribes alpium , colonenster lucida. Bog og Avnbog eller den vintergrønne ligustrum ovalifolium paa andre Strækninger, saaledes at Fletværket skjules i en Ha‘k. Paa de lyseste Felter kan stadig holdes Græs, men inde under de høje Træer, hvor dette ikke vil trives, kan med Tiden fremkaldesen frodig »Skovbund« af vore hjemlige Arter i Forbindelse med stedsegrønne Planter som Kristtorn, Buksbom, træagtig Ved­ bend saavel som mange Stauder, der lader sig forvilde«; og i det tidlige Foraar vil her være en ideal Plads før mange Løgvækster søm Scilla, Paaske- og Pinseliljer, Fuglemælk, Dorthea lilje, Crocus øg Eranthis i Forbindelse med blomstrende Rhododendron, Dapline, Capriloliuin øg mange andre lave Planter, der ynder at vokse inde under Træer paa lovdækket Jord. 18