Forskønnelsen_1925

MODERNE ERILUFTSREKLAMERING A r den moderne Form for Friluftsreklame er ved at gaa over Gevind, faar man et ganske godt Indtryk af, naar man kaster et Blik paa vore Gader— paa de talrige Husfa^ader og do.-Gavle. Mange Facader er skjult under Reklameskiltenes Kæmpehog- staver og grelle Farver, og mange Gavle — naturligvis de paa lang Afstand mest syn­ lige — er overmalede med mer eller mindre »morsomme« Figurer. Rent reklamemæs­ sigt skulde man synes, at denne mammuthagtige Skiltning er ganske forfejlet i sit An­ læg, idet man, naar man til Stadighed har den samme Figur eller Tekst for Øje, efter kortere eller længere Tids Forløb slet ikke ser den mere; man ved, at den er der, men den fanger ikke mere Øjet. Hvorfor da ikke indskrænke denne Skiltning og f. Eks. for Facadeskiltenes Vedkommende bringe den i Overensstemmelse med Husets Arkitek­ tur? Er der saaledes nogen Grund til, at et 4 Etagers Hus paa Kohmagergadc fra Stue til Tag er behængt med røde Skilte, paa hvilke der med store, hvide Bogstaver bekendt­ gøres, at her er Jysk Kjoletøjshus, naar den samme Meddelelse kunde gives med ad­ skillig mindre Anstrængelse og — Anmasselse. Reklamering af den Art burde simpelt­ hen kunne forbydes. Men det er naturligvis vanskeligt at gennemføre sligt, saalænge Staten selv gaar i Spidsen med Hensyn til uheldig Reklamering. Det maa betegnes som uheldigt, at Stats­ banerne har ladet Nedgangene til Perronerne paa Københavns Hovedbanegaard over­ male og behænge med Reklametavler, der foren Dels Vedkommende — især dem der uden Indramning af nogen Art er anbragt omkring Dørene ganske ødelægger Bum­ virkningen, men værre er det dog, naar Statsbanerne paa sine Viadukter lader anbringe Reklamer tværs over Kørebanen. Til det næste Stadium: at udleje de olTentlige Byg­ ningers Facader til Reklameplads, er der herefter ikke langt. Tænk, hvilken herlig Re­ klame der maatte kunne anbringes paa f. Eks. Frue Kirkes Taarnl Tanken er forfærde­ lig, men den er logisk begrundet. Den moderne Form for saadan Friluftsreklamering er antagelig dannet efter ameri­ kanske Forbilleder. Det er derfor ganske interessant at erfare, at det ogsaa er derfra, Reaktionen kommer. I Amerika skal der i de senere Aar være opstaaet en stærk Bevæ­ gelse mod den Frilufts-Avertering, der gør Indgreb i den bymæssige eller landskabelige Skønhed. Et stort Antal af de mest fremragende amerikanske Firmaer skal have for­ pligtet sig til at afholde sig fra al saadan Reklame. De river deres store Skilte ned langs Jernbaner og Landeveje, og indskrænker nu deres udendørs Avertering til Byerne, og i Byerne til saadanne Lokaliteter, hvor det skønhedsmæssigt ikke kan gøre Skade. Og ligeledes forlyder det, at der i liere amerikanske Stater, f. Eks. Maine, Minnesota og Texas, er stærk Stemning for ved Lov at forbyde al Avertering i fri Natur. I Hoved­ staden Washington og nærmeste Omegn har det længe været forbudt at opstille de store Reklame-Skilte, der ødelægger Udsigter og Landskaber, og en lignende Bestemmelse gælder for Hovedlandevejene i Massachusetts. I England har der i mange Aar været en stærk og voksende Modstand mod de outre­ rede Former for Frilufts-Avertering, og i 1 9 0 7 blev der vedtaget en saakaldt Regule­ ringslov, hvorefter der skrides ind mod Reklamer, der skæmmer Landskaber eller of­ fentlige Steder. 1 Frankrig er der en Bevægelse oppe for helt at forbyde den Slags Aver­ tering, som ¡øvrigt siden 1 9 0 1 virkningsfuldt er blevet bekæmpet af »La Societé pour la Protection des Pavsages«. I Schweiz er den samme Opgave blevet laget op af La Ligue pour le Conservation de la Suisse pittoresque«. Prøjsen vedtog 1 9 0 2 en Lov, hvorefter Politiet kan forbyde Anbringelse af Reklameskilte, der mispryder særlig smukke Landskaber. 13

KflBENHAVNS

KOMWUN

3 -I0TEKER