Forskønnelsen_1925

DYREHAVEN ()('. DENS EKEMTID

(Sluttet) ENTRALSKOVEN vil blive IIHTC Og 111CTC UalllMl Og til Si(1Sl naTIliest Slette, 1111*11 (Ivillll* Slette kan heldigvis blive kranset af kraftig Skov, der lig et værnende Bælte bør ligge uden 0111 Naturmindesmærket for at hjælpe al bevare Skovklimaet, og ikke mindst for at udelukke Synet af den Bebyggelse, der allerede 1111 ses mere end heldigt er fra mange Steder i Dyrehaven. Dette Skovbælte vil væsentligt komme til at bestaa af Klam- penborg Plantage, Christian IX 's Hegn, Stampeskoven, Markerne Vest Ibr Fremitage- sletten, Fortunindelukket og Skovstykket langs Frmelunden, idel Kredsen visse Steder sluttes med Nyplantning. Disse Strækninger skal konsekvent og mod al den tekniske Evne, Forstvæsnet raaderover, udvikles til en virkelig Skovpark, fuldt modstandsdygtig over fordet mægtige Slid, som en stor Bvs Friluftsliv medforer. Ved rationelle Vejforin­ ger og andre Foranstaltninger skal den store Tilstromning lokkes va*k fra (Central-Sko­ ven og ind i Skovparken. Mens den forste lider ved unodig Overgramsning, og Menne­ skene helst hor tænkes væk, vil netop Skovparken med sin ganske modsatte Natur op­ lives af de glade Skarer. Parken skal holdes som Ivs, men lukket Skov med smaa Slet­ ter med frie Træer og Trægrupper og med de nødvendige Bemisser for en noget for­ mindsket Vildtstand. Med andre Ord skal de to Zoner uden Vaklen, Sjakren og Afstem­ ninger ledes saaledes, at henholdsvis den æstetiske og den vitale Naturfolel.se tilfreds­ stilles fuldt ud i hver sin Del. Den tredie Type, den biologiske, kan aldrig naa sit Ideal. Dertil er Dyrehaven, med sin livlige Frekvens og med sin kunstigt opretholdte store Vildtstand for meget et Kulturareal. Og dog, i de bule Træers Tude, Bevner og Huller gror og bor et myldrende og med Bevoksningernes Affældighed tiltagende Naturliv, som gør Dyrehaven til et Iagttagelsesfelt som ingen anden Skov. løvrigt er der med nærværende Forslag ikke tænkt særlig paa Studerende, saalidt som paa Malerne, men kun paa den almindelige Befolkning.------------- Dyrehaveudvalget af 1918 var paa fem Medlemmer, Udvalget af 1022 paa syv, og det af Kommissionen foreslaaede siges at blive paa elleve Medlemmer! Tror nogen for Al­ vor, at denne foruroligende, aritmetiske Progression i Raadgivernes Antal vil føre til andet end fortsat Vrøvl? Hvorfor ikke stoppe det Hele ved først at tage klar Stilling til Alterneringsforslaget og derpaa til Delingsforslaget, thi nuur disse var undersøgt og ved­ tagne, kom Resten afsig selv. Saa vidste man nemlig bestemt, hvem der var sagkyndig i hver sin Del af Skoven, og at en Styrke paa elleve Mand var unødig. Ved Tingenes naturlige Udvikling er et københavnsk Ryplanspørgsmaal og en vigtig Afgørelse om aandelig Kultur lagt i Landbrugsministeriets uvante Hænder. Dyrehave- sagen er nemlig kun i anden Række et forstligt Spørgsmaal, men derimod i dybeste Betydning en Sag, der angaar Befolkningens personlige Kultur. Ingen Plet af Landet har haft saa stor Betydning for saa mange Mennesker som Dyrehavens mægtige Stor­ skov. Ikke blot for Udviklingen af Naturfølelsen, men ved det stærke Landskabs bele mærkelige Virkning paa Sindet. Uden Skummelhed lukker Skoven sig om den, der søger Ensomhed, og den aahne Underskov indgyder en næsten arkadisk Tryghed. Hvor megen Livslede er ikke svundet under dens bøje Krontag, og hvilken Kirke har den ikke været for oprevne Sind! Dyrehavens gamle Skov burde være Danmark et helligt Sted og dens Fremtid en national Opgave. Hvad enten man nu holder af Dyrehaven paa den ene eller paa den anden Maade, er det pinligt at se dens Skæbne Aar for Aar blive malet i den sa*dvanlige Kværn, hvis tre Stene hedder: faglig Forstokket hed, folkevalgt Selvklogskab og emsig Ærgerrighed. (i. N . B h a n d t