Forskønnelsen_1925

Spørgsmaalet tvivlsomt; thi livor niuiigi' Aar vindes for Træer i den lioje Alder, lierer Tale om? Ti Aar eller hundrede Aar? Lærde ined europadsk Ry er ganske uenige her­ om. En endnu skarpere Modsætning mellem de to Synspunkter ligger i Vurderingen af de udgaaede d ræer og tone (Irene. Den ene Fart vil beholde saa meget som muligt, den anden vil rydde op, vil »pynte« den gamle Skov. Udtrykket er virkelig blevet brugt i ramme Alvor. Pynte Dyrehaven! Ak! To gild reiined gold, to paint tlie lilv, to throw a perfume 011 the violet! Man kan søge sig Skønheden i det sunde eller det udtryksfulde, den ene Synsmaade kan være saa god som den anden, og begge vil have deres store Publikum, men Eks­ emplerne burde dog vise, at det er haablost at tro, al man kan faa Opfattelserne af Be­ grebet »Naturskønhed« til at falde sammen. Ogsaa i Spørgsmaalet 0111 Nyplantning tneder Forskellen i det vitale og det jestetiske Grundsyn i Vejen for Enighed. Forstvæsnet har overvejet Dyrehavens Fornyelse, dels ved Inddragen af Sletternes Arealer i Indelukker, og dels ved Plantning i selve Bevoks­ ningerne af unge Træer, saa lange, at deres Top var over Vildthid, og med beskyttet Stamme (Hejsterplantning). Ved disse Midler vilde man naa at skufle ny Skov paa den gamle Dyrehaves Areal, hvilket imidlertid ikke er det samme som at bevare det, vi for- staar ved Dyrehaven. Dennes æstetiske Skønhed bestaar netop i det klart overskuelige Samspil mellem Sletter og Træer. Uden Underskov og Ungskov vokser de mægtige, faatallige Stammer ud af Skovens Bund, og Træernes Skygger tegner sig skarpt paa de glat afgræssede Flader. Dyrenes Afgnavning forenkler Landskabet hen mod det he­ roiske, og det, der ellers kun er en kunstnerisk Vision, Landskabets plastiske Kraft og skønne Enfold, er her, lige uden for Byens Port, den herlige Virkelighed. Denne Dyre­ havens Karakter vilde straks gaa tabt ved Nyplantningen, der til Gengadd, endda først om mange Aar, vilde give os en almindelig Bøgeskov, af hvilke Sjadland har tusind og atter tusind af Hektarer. De Mennesker, for hvem det — i Modsætning til andre — er en uudholdelig Tanke, at Dyrehavens vidunderlige Klarhed allerede nu skal forflygtiges og udviskesved Nyplantning, ser en Hedning i den kloge Losning, som Professor H a un - k iæ r har fremsat i et Responsum til Landbrugsministeriet. Dette Forslag, der a f Magi­ ster B ø v in g -P e t e r s e n er refereret i »Tilskueren«, gaar ud paa at lade Jægersborg Hegn tjene som Dyrehave, naar vor Tids Dyrehave engang 0111 mange, mange Aar er helt sunken sammen og maa fornyes. Dette Forslag om en saadnn sieculær Vekseldrift mellem de to Skove er en Forudsætning for merværende Forslag, der maa falde bort med hint. Alle Foranstaltninger og Vedtagelser angaaende de to Skove har iøvrigt Ka­ rakteren a f Foregreb, saa længe Myndighederne ikke har taget klar Stilling lil Alter­ neringsforslaget. Med blot noget Kendskab til Dybden af Uoverensstemmelserne er det dog vel beret­ tiget at tvivle om, at den Enighed, som man med saa megen Besværer naaet frem til ved Lystskovkommissionens grønne Bord, nu ogsaa vil holde, naar den skal staa sin Prøve ude i den grønne Skov. Kommissionen har vedtaget ved Knopskydning at fort­ sætte sig i en ny Kommission, der menes at skulle paase, at der ikke i Dyrehaven lin­ der nogen Hugst Sted, som kan skade Naturskønheden, medmindre den er strængt nødvendig for Skovens Bevarelse! — De Herrer, der ikke kan tiltræde dette Forslag, bedes række en Haand i Vejret! Naar Kommissionen fra Udtalelser af den mest offi­ cielle Art ved, at Naturskønhed, isa*r i Dyrehaven, kan opfattes paa ganske modsat Maade, og Skovens Bevarelse ligeledes saa er Befolkningen vel i sin gode Ret til at spørge, om det er Tankeloshed eller det modsatte, der faar Kommissionens mange Kokke til at servere Landbrugsministeren og Publikum en saadan Gang Biksemad.

7