Forskønnelsen_1925

Vi ser bort fra (len oprindelige Naturfolelse, der slumrer i Landboens Sind, vaagner bos Byboeren, og stiger til Lidenskab, naar Storbyen truer rned helt at afspærre ham fra den Natur, han dog til sidst selv er Led af. Blandt de linjere Former for Naturfolelse vil man skelne tre Hovedtyper, skimt de selvsagt aldrig forekommer ublandet i noget Menneskes Sind. Vi erkender dem lettest netop i Forhold til det store I ra*, vel nok den sta*rkest virkende Afgrænsning af Natur, vi stilles over for. Kn af de ledende Forstnuend udtalte, at de Heste a fo s soger Skønheden i det sunde, det kraftige, det veludviklede. »Kun de faa, der soger den i det defekte og affældige, ser jeg bort fra«. Dette er et klart og sundt Standpunkt, og det deles af langt den overvej­ ende Del af Befolkningen. Kun er det urigtigt at kalde de andre for de faa. Dertil er de for mange. Den Form for Naturfolelse, som betegnes gennem en saadan Ytring, er en videre Udvikling af den oprindelige Naturfolelse, blot kultiveret. Den er ikke længere blot en Følelse for Natur, den er kræsen, den føler kun for en særlig udvalgt Del af Naturen, og kalder den »Skønheden« i Naturen. Denne Naturfølelses Bærer finder ikke 'Præet smukt blot gennem Øjets rent sensuelle Indsugen af det grønne eller blot ved, at Træet opfattes som levende. Men han finder forhøjet Livsfølelse for sig selv i Betragt­ ningen af den vidunderlige organiske Harmoni i et stort Træ, der erkendes som et »selveksisterende Livscentrum«, ligesom ham selv. Han foler sig umiddelbart og lykke­ ligt i Skægt med »let sunde Træ, frydes ved dets Trivsel og nedstemmes ved dets Affæl­ dighed og Død. Menncslægtens højere Naturfolelse er i stadig Forskydning og Udvikling; man tænke blot paa den Søndagsnatur, vor (iuldalderdigtning var glad for. Det sidste Stade i denne Udvikling, den nyeste Type Naturfolelse, er den biologisk betonede. De humane Fag, der tidligere dominerede, har efterhaanden maattet vige en stor Del af Pladsen som Dannelsens Grundlag, og Interessen for Naturen fremmes nuomstunder ved en prægtig, * ny-naturalistisk Litteratur, der uden Omsvøb ligefrem befatter sig med selve Naturens Liv og dets Processer uden deri at se Symboler paa Menneskelivet, saaledes som tid­ ligere Litteratur oftest saa. Det lille Indblik i Naturens Love, der ad disse Veje skaffes vide Kredse, er vel ikke stort, men nok til at præge deres Naturfølelse. Ved Betragt­ ningen af Træet fornemmer de den uhyre Virksomhed, der skjules bag Barken, og be­ tages paa den V i s af Naturens Storhed. Folk af denne Følelsestype ser objektivt paa Naturens Liv, de vilde sjældent gribe ind for at frelse en Kg fra unge Bøges Favntag, thi selve Foregangen i Naturen er det, hvori de finder »Skønheden«. Snylteren og Værts­ planten har samme Ret for denne Naturfølelse, hvis den forekom ublandet. * Kiler disse Naturmentaliteter, hvis Linier her skematisk og groft er sogt optrukne, har i Virkeligheden Drøftelser og Afstemninger i vor Skovpolitik fundet Sted — idet dog den æstetiske og biologiske Opfattelse foreløbig har slaaet Følge — og i deres Ufor­ enelighed ligger det virkelige Dyrehaveproblem. Det øvrige er rene Skovlobersager, der giver sig af sig selv. Et Par Eksempler vil oplyse Uoverensstemmelsernes Art. Der staar tre Ege nær Taarbæk. De trykker hverandre. Her vilde Flertallet fjerne de to svagere og sikkert derved ogsaa opnaa forøgede Udviklingsmuligheder og Livsbetin­ gelser for tlen tredie. Men Samspillet mellem tle tre i deres indbyrdes Kamp forekommer mange af større a'stetisk og biologisk Værdi end det, der vindes for den ene Kg. Andre Steder i tlen gamle Skov vilde maaske alle bifalde en F'ældning her og der, naar om- staaende Træer vandt derved i Levealder. Men hvis en Værdi gaar tabt derved, er G

#