Forskønnelsen_1925

Der er imidlertid i denne Skrivelse og under de forte Forhandlinger ydet det frem­ satte Forslag saa megen Anerkendelse, at Bestyrelsen ikke tager i Betænkning at offent­ liggøre Flanen i det Haal), at den senere maa Idive taget op og gennemfort som en na­ turlig Afslutning paa de store Arbejder, som vor Tid har udfort i Forbindelse med Hoved- banegaardens Flytning og den gamle Banedæmnings Ombygning til den i bvteknisk Henseende storslaaede 1udforing af Kosen orns Allé og Aabou levarden i (ly Iden lovesgade. Det er Bestyrelsens Opfattelse, at den viste Plan i boj (Irad imodekommer en natur­ lig Trang hos Befolkningen til at opnaa Skonhed her og i Byplanen, og at man ved denne Plans Gennemførelse paa udmærket Maade vilde indlede den Begulering af So­ ernes Indfatning, som foreller senere maa udfores, for at Soerne kan Ireintriede i deres fulde Skonhed og Værdi for hele Bybilledet. DYREHAVEN OG DENS FREMTID T Tidsskriftet »Havekunst« har Lektor ved Kunstakademiet, Kommunegartner (i. N. X B m a n d t skrevet en Artikel »Dyrehavens Deling«. Vi bringer her Artiklen i afkortet Form, idet vi om det her omhandlede Spørgsmaal henviser til talrige tidligere Artikler i »Forskønnelsen«. Det enstemmige Resultat, som Lystskovkommissionen nu har naaet, og som snart vil foreligge trykt, vil paa et væsentligt Punkt, nemlig Behandlingen af Dyrehaven, vise sig at være den Slags Fnighed, der gor svag, fordi man ikke er kommen til Bunds i Spørgsmaalet. Dette er forklarligt, thi Dyrehaveproblemet er sikkert det vanskeligste, noget Lands Skovstyrelse nogen Sinde er bleven stillet over for. Ogsaa andre Steder lindes Naturmindesmærker, der skal beskyttes, og andre store Byers Befolkning kræver ligeledes Tumleplads for Friluftsliv. Men Opgaven er her paa eet og samme Areal at skulle frede Nationens stolte Naturmindesmærke og udvikle Skovparken til sin rette Brug. Dette Problem, der for knap laa for, bliver vanskeligere, efterhaanden som den doende Del af Skoven kræver mere og mere Hensyn og den vok sende Befolkning mere og mere Randerum. Opgaven er ingenlunde lost gennem Ansæt- telsen afen smilende Skovrider og Oprettelsen af Dyrehaveudvalg Nr. .'I, selv om man medgiver dette nogle almindelige Direktiver for de forskellige Dele af Skoven. Enten vil Arbejdet gaa istaa som de forrige Gange, eller ogsaa — og det er det farligste vil det opretholdes ved, at de muntre Skovfrokoster skaber den Stemning, i hvilken man bedst linder det imødekommende Mellemstandpunkt, der, naar det gennemføres, uhjæl­ peligt vil forflygtige Naturmindesmærkets Ejendommelighed og forkludre Skovparken. Der er kun een rationel Løsning. Dyrehaven bør deles klart og bestemt. Ikke ved Afspærringer, den store, festligt frie Skov med uhindret Adgang maa altid bevares som en Helhed, men i dens forskellige Partier bor konsekvent gennemføres Behandlinger, der sigter til forskellige Formaal. Dyrehavens Formaal er at tilfredsstille hele Befolkningens Naturfølelse, og at denne er uensartet og stiller forskellige Krav, burile vi have l.ært af de sidste seks Aars Dyre­ havepolitik. Derfor er al Overvejelse af Dyrehavens Behandling uden Overblik og uden fast Grundlag, saalænge en Klarlæggelse af dansk Naturfølelses Krav ikke er gaaet forud. « 5