Forskønnelsen_1924
GEORGE D a n c e : Forslag til Udvidelse af Londons Havn. 1796.
det end lyder, saa at kun een Vognrække i hver Retning kan passere. Ganske vist er Kø rebanen bred nok til 3 Vognrækker ialt; men den midterste gaar tabt, da man jo ikke kan have I ' / j i hver Retning. Var Broerne byggede blot lidt bredere, kunde de formodentlig have slaaet til baade nu og endnu i adskillige Aar. Det kommunale Fællesudvalg søger at løse de forskellige Spørgsmaal om, hvor Forbindel serne skal gaa o g om der skal være Broer, Høj broer, Tunneller o. s. v .; men de afgørende Hovedspørgsmaal, af hvis Løsning alt det an- » det er afhængig, har Udvalget ladet ligge og ment ikke at kunne optage til Behandling. Det er først og fremmest Spørgsmaalet om, hvor vidt det overhovedet er ønskeligt, at Byen ud vider sig, og da hvorhen og hvorledes, og der næst Forholdet til Havnen som Helhed, om den skal fortsætte med at omklamre Byen eller hvor og hvorledes de nye Havneudvidelser bør være. Spørgsmaalet om Ønskeligheden af Byens Vækst, og hvorhen den skal foregaa, bør for Alvor tages op; det er haabløst, som det gaar nu; et uordnet Kaos af store og smaa Huse og et indfiltret Gadenet, man ikke kan finde Rede i, breder sig uden nogen bevidst Hensigt og uden at følge nogen samlet Plan. Alt foregaar i Stum per og Stykker efter den Regel, der siger, at den der kommer først til Mølle, faar først m a let. Det er ikke en Udvikling, som er vor Tid værdig, og det er for kortsynet af Kommunen kun at beskæftige sig med Hurtigsporvogne og
nødvendigvis bagefter — den spørges ikke og har ingen Indflydelse. I de sidste Aar er F o r holdene bievne værre og værre, og paa et en kelt Punkt, Broforbindelsen til Amager, er Til standen nu saa uudholdelig, at enhver kan se, det ikke kan gaa længere. Kommunen har der for taget dette Punkt op til Behandling, og Re sultatet er foreløbig den i Begyndelsen af 1924 afgivne »Betænkning af det under 1. Juni 1922 nedsatte Fællesudvalg til Overvejelse af Forbedring af Færdselsforbindelserne mellem Sjælland og Amager samt Sporgsmaal om nye Sporvejslinier m. m.« Kalamitetens Aarsag er ligefrem. De sidste Aars store Havneudvidelser m o d S y d— »Syd havnen« — har forøget Sejladsen gennem Havneløbet betydeligt, samtidig med at Færd selen over Broerne er steget stærkt paa Grund af de samme Aars store Bebyggelse paa Ama ger. Fra Sydhavnen er der ikke Vanddybde nok til at sejle ud mod Syd, og en Uddybning er meget kostbar, fordi der er Kalkbund. De to eneste Færdselsforbindelser, Knippels- bro og Langebro, slaar efterhaanden langtfra til: Sejladsen kræver dem altfor ofte aabnede, indtil 60 Gange daglig — skønt det kun tager 5*. aMinut hver Gang.bliver det dog til 5'/*Time ialt paa en Dag; og dernæst er Broerne for smalle til at besorge den stærke Trafik, særlig naar den har været stoppet af en Broopluk- ning. Langebro er fra 1903, Knippelsbro fra 1909; saa faa Aar efter er de forældede, alene fordi de er byggede for smalle, hvor utroligt 58
Made with FlippingBook