Forskønnelsen_1924
imellem Gentofte og Jægersborg, der endnu har nogen Skønhed tilbage, er truet. Det be drøveligste ved disse Naturodelæggelser er, at de ødelagte Arealer har et langt ringere Fladerum end de Markflader, der egnede sig lige saa godt til Bebyggelse, og var Bebyggel sen efter en bestemt Plan ledet hen til disse Steder, havde Villabeboerne haft Naturskøn heden at glæde sig over. — Men det er netop Sagen, naar den byggende har frit Valg, saa vælger han at bygge midt i Skønheden. Det er vel en Slags aandelig Nærsynethed, der her giver sig til Kende. For at undgaa saadanne Ødelæggelser i Fremtiden maa Byens Udvidelser ledes i be stemte Baner og efter en for en meget vid Om- kres og paa langt Sigt lagt Plan. Af de enkelte Udslykningsforetagender og den enkelte Villa bygger kan man kun vente d e n b r u t a l e s t e E g o i s m e [et stærkt Udtryk, der maaske kan oversættes »tankeløs Naivetet«). Villabyggeren skænker ikke d e t en Tanke, om hans Villa ødelægger Skønhedsværdier for Tusinder an dre Mennesker, blot han selv faar en smuk Udsigt, men heller ikke paa, at en senere Be byggelse ogsaa ødelægger h a n s Udsigt. De første Huse paa Marken mellem Jægersborg Allé og Ordrup Krat havde straks en smuk Udsigt til Skoven, men efterhaanden mister de allesammen Udsigten. Den moderne Villabe- byggelse er brutal og dum. Ejheller af de stedlige Kommunalbestyrelser og Sogneraad kan man, selv om der findes hæderlige Undtagelser, vente Forstaaelse. Der for maa der givesen for hele Landet gældende N a t u r f r e d n i n g s l o v . Den nugældende Lov af 8. Maj 1917 har vist sig ganske utilstrække lig til at lede den mægtige Udvikling. »Natur fredningsforeningen og dens energiske For mand Hr. E r i c k S t r u c k m a n n har kæmpet en haard Kamp o g .............. i flere Tilfælde naaet udmærkede Resultater«. Men Loven bør grundigt revideres. Dens administrative Apparat maa først og fremmest simplificeres. »I Stedet for Amtsnævnene, Over fredningsnævnet og Naturfredningsraadet bør der ganske simpelt indrettes en fælles Natur fredningsmyndighed for hele Landet, et cen tralt Naturfredningsraad paa højst 5 Medlem mer«, der til Gengæld maa kunne vie hele de res Arbejdskraft til denne Opgave under Hen syntagen til de l o k a l e Interesser og med tek nisk, naturvidenskabelig og landbrugskyndig Bistand. Først maa dette Naturfredningsraad lade foretage en systematisk Kortlægning af alle ejendommelige Landskaber, derefter ud
arbejde en Naturfredningsplan og endelig ef terhaanden som der bliver Raad dertil p aa lægge Fredningsservitutter. At saadanne vil kræve betydelige Erstatningssummer til Ejer ne, er Forf. klar over, men jo før der tages fat paa Arbejdet, jo billigere bliver det. Den nugældende Lov opererer med alt for smaa Beløb; ethvert voksent Menneske burde være Medlem af Naturfredningsforeningen; men da dette Ideal tidligst naaes om to Hun drede Aar, nytter det ikke at vente paa det, og der er da ikke andet at gøre end at paaligne samtlige Skatteydere en lille aarlig Naturfred ningsafgift f. Ex. 3 K r.— Derigennem vilde de fornødne Midler kunne skaffes tilveje, og den vilde indirekte give Skatteyderne Valuta for Pengene. Naar Naturfredningens administrative Ap parat er blevet forenklet og de fornødne Mid ler er tilvejebragt, maa der tages fat paa de mest truede Punkter, Omegnen af alle større Byer, i første Række København. Her nævner Forf. Markerne omkring Bernstorff Park, hvor der endnu er en ganske fri Udsigt over imod Skovbrynet; men længe varer det ikke, hvis der ikke gribes ind. Furesøen er allerede skæmmet af Villabebyggelsen (ja i de aller sidste Dage har vi endog hørt om Opførelse af et Hus — efter de banaleate Mønstre paa Pæle ude i Søen I!], men Egnen omkring Fa- rumsø kan endnu reddes. De endnu uberørte Indsøer Sjæl Sø og Skarritsø maa ogsaa skær mes, inden det bliver for sent, og der maa ikke alene skaffes Hjemmel for. at Bebyggelse vis se Steder helt kan forbydes, men ogsaa for, at n a a r der skal bygges, skal Bebyggelsen være ¡Overensstemmelse med Landkabets Karakter. Det gælder i første Række om at lede Be byggelsen bort fra Nordsjælland ud over de store Arealer, der ligger paa begge Sider af Roskilde Landevej, ud til Køge Bugt med et fredet Bælte langs Stranden og ud til Fæst ningsterrænet. Her er Plads til Byens Udvi delse i de kommende 20 Aar. Paa disse Are aler kan der skabes et mægtigt Villakvarter, og hvis der samtidig indføres B y g n i n g s c e n s u r , vil dette Villakvarter tilmed kunne blive baade ejendommeligt og afvekslende, samtidig med at Nordsjællands skønne Landskaber bevares for os og for Efterslægten. » M e n d e t e r p a a h ø j e T i d . Der maa sna rest muligt h a n d l e s . Og der kræves først og sidst P l a n , Oversigt og f a s t Ledelse«,
Vi har i foranstaaende stærkt sammentræng- te Referat gengivet Prof. V imdihg KsusfcS Syna- 29
Made with FlippingBook