Forskønnelsen_1924

stade, og deraf skabt noget iøjnefaldende nyt med forbavsende faa og smaa Midler. Saa lidt skulde der altsaa til for at omdanne disse Gaderædsler til et morsomt og tiltalende Fænomen: en saare enkel Profilering af Taget, en lige saa enkel men ny Formulering af Hjul- egerne, en Samling af Reklamesedlerne i en kollektiv Ramme — først nu saa man, hvor hæslige Dagbladenes Brødskrifter egentlig er en behagelig Lakfarve og nogle faa Ord i kultiverede Bogstavtyper og sluttelig den lille morsomme Idé at anbringe Vognstængerne paa hver sin Side af Skuret, saa at Haandta- gene kroner det som sorte Horn. Uden H u n ­ dekunster var dette Smertensbarn af et kombi­ neret Opholds-, Udstillings- og Salgsskur samt Trækvogn bragt under Disciplin og gjort til et lille Stykke god Gadekunst. Man maa blot haabe, at Eksemplet maa blive efterfulgt, helst ligefrem typiseret gennem en Masseproduktion, — samt at Bladhandlerne og Vejrguderne maa føle deres Ansvar og fare blidt frem mod dette Gadens nye og smukke Barn. Det ene Eksemplar, der er opstillet paa Raadhuspladsen, har desværre ombyttet sin diskrete Farve med skrigende gult. »Foreningen for Kunsthaandværk« havde og­ saa foranlediget Fremstillingen af de to Plakat­ søjler efter A n t o n R o s e n s Udkast. Mens Avis­ vognen heldigt afhjælper et Savn, gælder det om Plakatsøjlerne som om Kiosken, at en Fo r­ nyelse ikke er synderligt paakrævet. Ganske vist blev der talt vidt og bredt om Plakatsøjlernes tunge Tromler, men Harmen gjaldt dog vistnok mere deres ofte ubetimelige Placering end egentlig selve deres Habitus. Og bortset fra den klodsede øverste Afslutning er de københavnske Plakatsøjler vel næppe hel­ ler daarligere end Udlandets. Tværtimod har deres større Periferi den Fordel, at Plakaternes Overflade ikke fjernes alt for meget fra det eneste naturlige: den fuldstændig plane Op- klæbning, mens Udlandets kakkelovnsspinkle Søjler ofte forvrænger Indtrykket af den stærkt buede Plakatflade. Den samme Fejl skæmmede Udstillingens to Plakatsøjler, der i det hele taget syntes ganske at fornægte deres eget Væsen som Brugskunst. Plakatsøjlerne skal være en Baggrund, til Nød lidt af en Ramme for sin Beklædning — og ikke som disse et pyntet Inventar af forgyldt Fo r­ lorenhed. Fremdeles skal Plakatsøjlen staa fast og sikkert, være saa at sige groet op af Sten­ broen — og ikke som her være en dinglevorn Jardinière uden Balance eller Stabilitet. Begge Plakatsøjlerne var beregnet til to Ræk­ ker store Plakater og en Midterstribe af smaa

og stærke Farver, med ukunstlede Skiltetavler og letlæste Bogstaver — og en tilsvarende T en ­ dens bort fra det bombastiske og forsnørklede. Midt i »Gaden« hævede sig den af »Forenin­ gen for Kunsthaandværk« udstillede Kiosk, teg­ net af Professor A nton R osen og forsynet med Vinduskilte efter Tegning af P oul S æbye og H akon S pliid . Vore nuværende Kiosker, navnlig de ældre, tager maaske nok i deres ydre Form det orien­ talske Navn lidt for bogstaveligt og virker i en tilsvarende Grad fremmedartet isolerede i deres Omgivelser. Men samtidig er de — atter her fortrinsvis den ældre Type med den livlige Tagform, de smaa Lygter og Slott-Møllers træskaarne Fel­ ter — af en vis pittoresk Virkning i Gadebil­ ledet. A n t o n R o s e n havde, naar lige undtages, at der var kælet lidt for sentimentalt for Flagstan­ gen paa det flade Tag, givet Afkald paa Pynte­ ligheden og til Gengæld dyrket Logiken, uden at Resultatet paa nogen Maade blev glæde­ løst. Tværtimod var der en egen Forening af Ynde og Soliditet over dette firkantede Taarn, der paa de to Sider er forsynet med en ret­ vinklet Udbygning, der fortil tjener som Eks­ peditionskarnap og bagtil som en praktisk og rummelig Entré. Udstillingens Eksemplar var imidlertid kun at betragte som et Udkast af spinklere Materi­ ale og muaske ogsaa mindre Dimensioner, end man vilde vælge, naar det skulde fores ud i Livet. Som Bygningen fremtraadte, virkede den mere i Overensstemmelse med sin nuvæ ­ rende Funktion som Udstillingskiosk. Særlig bemærkelsesværdig var den Maade, hvorpaa den ellers saa vildtvoksende Kiosk­ reklame her var bragt under Disciplin, idet den var holdt i en og samme Størrelse som Beklæd­ ning af de mange smaa Ruder. Ogsaa over dette var der et vist teoretisk Præg: Annon cø­ rerne vil næppe finde sig i at gaa i Geled, og Beskueren savnede næsten de grimme Rekla­ mer til Afveksling og flatterende Baggrund for de smukke. Paa Undersiden af det stærkt fremspringende Tag var anbragt forgyldte, udskaarne Træfelter med Planetsymbolerne — men mon dette smukke flade Tag, der passer saa godt til og er en Forudsætning for Helheden, herhjemme i vort regnfulde Klima er praktisk, naar Talen som her er om en Bygning, i hvilken der bl. a. skal kunne fores Telefonsamtaler? Arkitekt B. H elweo -M oller havde — lige­ ledes paa »Foreningen for Kunsthaandværk«s Initiativ— givet Tegning til et ambulant Avis- 10