Forskønnelsen_1923

at der blandt Genrens hjemlige Dyrkere knap nok findes en eneste, der kan betegnes som en Mulighed, men adskillige, der med Sikker­ hed kan karakteriseres som det modsatte. Den anden Genre er den mindst anvendte, bl. a. fordi den kræver en Del Fantasi og Va­ riationstalent. Et godt Eksempel fra i Aar har vi i S v e n B r a s c h s Plakat til »Hadda Padda« med de to Hænder, der overskærer Tovet, et fortræffeligt anskueligt Motiv, der blot svæk­ kes stærkt ved de altfor blege Farver. S v e n B r a s c h arbejder nu atter regelmæssigt for »WorldCinema«,og hans Plakater vil utvivl­ somt nu som før blive de bedste paa deres Felt. Hele det forløbne Aar har han været erstattet af en ung Tegner, H. T h e l a n d e r , der efter ringe Evne arbejdede i hans Fodspor, men i Reglen kom tilkort, fordi det, der under B r a s c h s Hænder antog en enkel og udtryksfuld Form, i hans Udførelse faldt ud til Ubehjælpsomhed og Naivitet. Kun i sin sidste Plakat for »Gadesælgeren i Paris« med FERAUDY-Hovedet, lykkedes Ar­ bejdet helt for ham, og man fik endda gunstig Lejlighed til at se, at Linoleumstrykket ogsaa tillader blødere, mere afrundede Konturer end de gængse. Den sidstnævnte Genre med den mandlige eller kvindelige Filmsstjernes Hoved har fun­ det Dyrkere i baade T h o r B ø g e l u n d og V a l d . S e t o f t . B ø g e l u n d har en Tidlang haft Lejlig­ hed at præge »Kino-Palæet«s Plakater gennem en Række Arbejder, der i ringeste Fald stod langt over, hvad man ellers maa tage til Takke med, og i de bedste Tilfælde var fuldgode Eks­ empler i deres Art. Her kan f. Eks. nævnes Plakaterne for »Flam­ me« med det store P o l a NEGRi-Hoved, der i indtrængende Virkning besad, hvad det sav­ nede i Portrætlighed. Endvidere Plakaten for »Farlige Kvinder« med en virkningsfuld rytmisk Virkning i Kvin­ dehovedets Bøjning, samt den for »Hans Høj­ hed« med Prinsen og Kåthie i Forgrunden og Heidelberg Slot fortonende sig perspektivisk i blaat. Og sluttelig bør omtales den udmærke­ de Løsning af en problematisk Opgave: Pla­ katen for en Jagt- og Ekspeditionsfilm. Blikket drages fra Figurerne i Forgrunden og den stærkt øjenfangende, glorøde Orchidé i Trækronerne ind i Dybden, idet Baggrundens Jungle er opbygget med en fortræffelig Kulisse- og Silhuetvirkning. Uden for Filmsplakaternes Omraade har B ø ­ g e l u n d foruden en dygtig, men lidt farvekras Tivoli-Jubilæumsplakat bl. a. udført en ud­ mærket Sagplakat for Vaskeriet »Thor«, saa selvfølgelig og ligetil i sit Motiv, som den gode Sagplakat altid er det: en Mand i hvid stivet Skjorte, gengivet i den karakteristiske Stilling, man indtager, naar man knapper sin Flip. Des­ værre er det udmærkede Billedmotiv ikke til­ strækkeligt dominerende i Forhold til Tekstens stormægtige Skrift. Denne Aarets eneste bemærkelsesværdige Forretningsplakat besidder netop den Letfatte­ lighed, som svarer til det Niveau, den henven­ der sig til, og burde kunne friste mangen Han­ delsmand eller Industridrivende til Efterføl­ gelse. Thi først naar Plakaten fra Udstillinger­ nes og Forlystelsernes Gebet er trængt ind som

Kabaretten »Olympia«, har to Gange med Held søgt uden om den gængse Plakatstørrelse, men er gaaet den modsatte Vej og formindsket den til en Fjerdedel af det normale. Til Gengæld er Motiverne i begge disse Lili- putplakater — understøttet og tildels fremkaldt af Linoleumstekniken prisværdigt knapt og anskueligt formuleret i den første og bedste: en Trold, der farer op af en Æske, i den anden en gullokket Sangerinde. Be^ge Plakater skyldes P a l l e W e n n e r w a l d , hvis ikke altid rosværdige Arbejder fortrinsvis falder inden for Filmsplakaternes lavere Ni­ veau, og det skal villigt indrømmes, at Glæden over disse to Eksempler for en stor Del er be­ tinget af resignerende Taknemlighed overfor de Arbejder, der mere eller mindre nærgaaen- de ligner gode Forbilleder — i dette Tilfælde Tyskeren J o e S t e i n e r og dermed beslægtede Tegnere — fremfor dem, der ligner de daarlige eller, som det oftest er Tilfældet, ligner slet ingenting. Et ganske lignende betinget Fortrin besidder I. E. J o h a n s e n s Plakat for »B.T.«s Kupon-Kon­ kurrence. med det morsomme Strimmelformat og de tydelige Reminiscenser sydfra. Den eneste Forlystelsesgenre, der til Stadig­ hed og i større Maalestok anvender Billedpla- kater og næsten suverænt behersker Totalbil­ ledet, er Biografteatrene, og med det Skarpsyn, som Længslen efter at øjne et Lyspunkt giver, kan man maaske konstatere en Tendens bort fra den rendyrkede Almanak- og Louis de Mou- lin-Illustrationsgenre. Filmsplakaten er et af Plakatkunstens Kælebørn og som det ofte gaar — tillige Smertensbarn. Som ingen anden af sine Kolleger i Vædde­ løbet om Publikums Bevaagenhed maa Films­ plakaten ægge dets Nysgerrighed. Den skal give en klar Forestilling om Fil­ mens Art uden samtidig at ophæve Spændin­ gen. Den skal give Konturerne af Handlingen uden at robe for meget af Detaillerne. Den skal paa en Gang afsløre og tilsløre. Den hyppigst anvendte — og farligste — Fremgangsmaade er den: at fremstille et sær­ ligt dramatisk Motiv af Handlingen, hvilket oftest fører til for mange Figurer, til Uro. mang­ lende Anskuelighed og i værste Fald til en høj Grad af Simpelhed. nnar Tegneren — som Reg­ len er fraadser i uartikulerede Ansigtsud­ tryk, skruer Arme og Ben forkert paa og under­ støttes af den litografiske Anstalt med de raa- este. ureneste og ubehageligste Kulører. En anden Udvej er at anskueliggøre Hand­ lingen. Tendensen eller Milieuet ved et almen­ fatteligt og interessevækkende Symbol. I saa Henseende er de amerikanske og engelske Re­ klamekunstnere rene Mestre. Endelig lader det sig gøre at anvende et ka­ rakteristisk Hoved af den vigtigste Rolleha­ vende. Den forste Genre er den hyppigste — og i den hjemlige Udførelse ogsaa den uhyggelig­ ste. Man behover blot at sammenligne vore indfodte Produkter med de udenlandske Pla­ kater for samme Film. der ofte bruges til Sup­ plering af de hjemmegjorte — de notte tyske Paradenumre og de sentimentale amerikanske med deres djævleblændt dygtige litografiske Teknik — for at indse det sørgelige Faktum, 92