Forskønnelsen_1923

tikere, en for hvert Parti, Folketingsmændene J . C h r . J e n s e n (Soc.-Dem.), S v e n (Kons.Folk.), H a g b a r t h B e r g (Venstre) og H e n n i n g s e n (Rad.), indledede en Drøftelse om Gennemfø­ relsen af en Byplanlov. De udtalte alle Inter­ esse for Spørgsmaalet, varmest vel nok For­ mandenfor Foreningen af Landkommuner med bymæssig Bebyggelse, Folketingsmand H e n ­ n i n g s e n , og fremhævede, at naar det af Bolig­ kommissionen i sin Tid udarbejdede Lovfor­ slag ikke var blevet til noget, saa skyldtes det særlig den Modstand, som var ydet fra Køb­ stadforeningens Side, og som igen hang sam­ men med, at man var usikker overfor Virknin­ gerne af Loven, var bange for, at den var for sammensat og gjorde for store Indgreb i Kom­ munernes Selvstyre. Derefter fremkom Kontorchef H e n d r i k s e n med det myndigst holdte og betydeligste Ind­ læg, som fremkom paa Mødet. Han fremhæ­ vede, at denne Fare næppe var til Stede, men at man gjorde klogt i at regne med Frygten for den, man maatte meget hellere simplificere Loven, og saa, hvis det var nødvendigt, senere udvide den, da man alligevel ikke paa For- haand kunde lave netop det, som passede bedst til danske Forhold. Meget betydningsfuld var den historiske Pa­ rallel, han drog med Udstykningsloven af 1781 paa de store Landboreformers Tid. Vi bygge­ de dengang Landsbyerne op paa ganske for­ trinlig Maade, bedre end det er lykkedes ved de senere Udstykningslove i vore Nabolande, og vi maatte kunne gøre noget lignende nu, planlægge paa lige saa fortrinlig Maade, ikke blot Landsbyens Plan, men hele Landets Be­ byggelsesplan, som vi tilmed takket være Lo­ ven om Len og Stamhuses Afløsning, havde ganske særlige Betingelser for at løse tilfreds­ stillende. Byer var planlagt, saalænge Verden havde staaet. Kun det 19de Aarhundrede havde den tvivlsomme Ære at have gjort det Forsøg at lade dem vokse af sig selv, hvad alle Vegne har vist sig umuligt kan ske paa fornuftig Maa­ de. Det var i det hele taget en ganske uværdig Forestilling, at »Udviklingen« skulde lede Men­ neskene, det var i alle Livets Forhold vor Op­ gave, vor Bestemmelse, at føre og lede den i fornuftige Baner. En lang Række Talere havde derefter Ordet, Afdelingsingeniør B j e r r e , Landstingsmænde- ne H . P. J e n s e n og B r a m s n æ s , Ingeniør F o r c h ­ h a m m e r , Professor J. W a r m i n g og Indleder­ ne, og der var nogen Uenighed om, hvorvidt man skulde gøre Loven fakultativ eller ej, men efter atKontorchef H e n d r i k s e n havde talt sam­ lende Ord, for hvilke han anbragte Mottoet: Po l i t i k , T e k n i k og B o r g e r s i n d , kunde Landstingsmand S t e n s b a l l e slutte Forhand­ lingerne, der var Byplanmødets vægtigste, med at udtale, at der syntes at være almindelig In­ teresse for en saadan Lov, og at man vistnok maatte søge at fremme den ved, foruden at paa­ virke den almindelige Stemning, at bevæge Købstadforeningen til at ændre sit Syn. III. Eftermiddagsmødet lededes af Forskønnel­ sesforeningens Formand, FolketingsmandCHR.

H o l m , som gav Ordet til Ingeniør V i l h e l m M a r s t r a n d , der indledede en Drøftelse om »Parcelbyggeriet og Byplanen«. Indlederen ud­ talte, at de meget store Arealer, som i de se­ nere Aar var udlagt til Parcelbyggeri, saavel omkring Kobenhavn som flere af Provinsbyer­ ne, varen meget alvorlig Hindring for en god Udvikling af Byen. En mere koncentreret Form for Bebyggelsen vilde give betydeligt lettere Trafikforhold, og alle de Fordele, Villabebyg­ gelsen var i Besiddelse af, særlig eget Hus og Have ved Huset, var ogsaa Rækkehuset i Be­ siddelse af, men det gav bedre Trafikforhold, bedre sociale Forhold og var langt billigere saavel i Anlæg som i Drift. Denne Indledning fremkaldte stærk Modsigelse fra Redaktør T y ­ b j e r g , der erklærede sig som en bestemt Til­ hænger af Parcelbebyggelsen. Afdelingsinge­ niør B j e r r e fremhævede alt det, Parcelvillaer­ ne manglede, og fremhævede stærkt Trafikvan­ skelighederne, som Redaktør T y b j e r o imidler­ tid ikke vilde anerkende. Stadsingeniør K a r ­ s t e n gav Eksempler paa, hvor uheldigt Bebyg­ gelsen af Parcelforeningerne ofte formede sig. Kontorchef H e n d r i k s e n priste Redaktør T y ­ b j e r g for hans varme Forsvar for Parcelfor­ eningerne, men mente, at han kunde slutte si^ til den paa Mødet herskende Opfattelse, at vi manglede Love og Organer, der kunde bringe Orden i Forholdene. Professor W a r m i n o fore­ trak Byggeforeninger for Parcelforeninger, og Stadsingeniør R y o n e r fremhævede med Ind­ lederen Rækkehusets Værdi. Godsinspektør B e r t h e l s e n omtalte Jordspe- kulationenogønskede Byplanbcvægclsen knyt tet til Georgeismen, hvad Kontorchef H e n d r i k ­ s e n afviste, hvorefter Redaktør T y b j e r o erklæ­ rede sig enig med Byplanbevægelsen, og yderst loyalt overfor Stadsingeniør K a r s t e n indrøm­ mede Berettigelsen af adskillige af de af ham fremsatte Indvendinger, medens Medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse J e n s e n udtalte sigyderst pessimistisk om Parcellisternes Frem tid i Gentofte Kommune, da de efter hans For­ mening ikke havde Raad til at blive boende i de af dem selv opførte Huse. Efter endnu en Række Bemærkninger sluttede Folketingsmand C h r . H o l m Mødet med at takke for den varme Interesse, Drøftelsen var blevet mødt med. IV. Mødet den 16de Oktober Kl. 10 lededes af Formanden for »Bedre Byggeskik«,DirektorViL- h e l m N i e l s e n . Forhandlingsemnet var »Nye Tanker paa Byplanudstillin^cn«. Kontorchef H e n d r i k s e n trak de store Linier op, viste hvor­ ledes Udviklingen havde formet sigi de senere Aar, at man efterhaanden havde taget mere og mere med, var kommet ind paa Regionsplan­ lægning for de store Byers Omegn, og at Spørgs­ maalet til syvende og sidst mundede ud i et helt Landsspørgsmaal: »Hvordan skaffer et Land bedst Plads for sin overskydende Befolk­ ning?«. Han omtalte derefter de omfattende Undersøgelser, der maatte foretages, før man kunde gaa videre, og deres Optegning paa Kort, saa man tydeligt kunde se, hvordan Forhol­ dene var, og udtalte Ønsket om, at vi maatte komme langt frem paa det Omraade, blandt andet takket være vore ny Jordlove, der paa 69