Forskønnelsen_1923

Der brænder Blus og Bavne St. Hans Aften, Sommeren er inde, Nat og Dag mødes til Stævne. Saa dejligt er vort Land paa denne Tid, at en Digter har lovprist det i de kendte Linjer: — Den skønneste Krans er dog din, Sankte Hans, den er bundet af Sommerens Hjærter, saa varme saa glade. Saa drager da Ungdom ud for at hilse den levende Natur. Blussene lyser viden om ved Strand og paa Høje, banlyser Fordom og Ufred, samler til Frisind og Livsglæde. Og Sagnet lader Hekse fare til Bloksbjerg, mens Baalene flammer. • Vor Hovedstad har Trang til at udvide sig med de Muligheder for Øje, som giver Adgang til det Fri. Vi er lykkelige for hver Plet, der aabnes for os i Naturen, mest hvor det skønne Øresund drager. Og her, i den nye Strandpark, har vi fundet et herligt Sted for vor Udvé. Den faar sin festlige Indvielse af vor Bys Ungdom. Lad da Baalene lyse, kast Ved i Flammerne, og dans, du glade Ungdom, der skal varsle nye Tider for vort Fædreland!------------ Det store Set. Hans Baal flammede, og Ild­ gnisterne fløj i den stærke Blæst langt hen over * Marken. Imens Baalet blussede, sang Spejder­ ne — under Adjunkt S v e n V. K n u d s e n s Le­ delse — deres Sange, afvekslende alvorlige og muntre. Selv efter at det var blevet helt mørkt — nogen »lys« Nat var det visselig ikke! — spillede Musiken med nødtørftig Hjælp af elektriske Lommelygter, og da Orkesteret til- sidst flyttede op paa Strandpromenaden og her spillede Døgnets populæreste Dansemelodier, gik Dansen henover Fortovets Fliser og Køre­ banens Asfalt. Det hele formede sig som en munter Folke­ fest, ikke afbrudt af en eneste Mislyd, og der var almindelig Enighed om, at man skulde se at faa Festen gentaget næste Aar.

Nærhed ved Sundets Kyst til en Friluftsplads for Befolkningen. Vend Blikket engang ud over Sundet mod Hveen og Sveriges Kyst og tænk lidt ud i Frem­ tiden, hvad der kunde blive for en herlig Strand­ park med direkte Adgang til den friske Søluft. I Forbindelse med Anlægct af denne Strand­ park haaber vi, at Planen om Strandboulevar­ dens Forlængelse, enten under eller over Jern­ banelinien, forbi Badeanstalten »Helgoland« til Forbindelsen med den her anlagte Strand­ promenade, i en meget nær Fremtid maa blive til Virkelighed. Ogsaa Aflastningen af den gamle Strandvej taler jo for dette. Vi ved, at Tiden ogsaa for vor By’s Økonomi er vanskelig, men i Tider, hvor det ogsaa gælder om at skaffe Arbejde til mange ledige Hænder, ligger det nær at mene, at disse 2 Projekter, Anlæget af Strand­ parken og omtalte Vejforbindelser, i en nær Fremtid maatte kunne udfores. Det er sikkert et almindeligt Ønske hos storste Parten af Be­ folkningen. og hvad vil vor Hovedstad ikke herved vinde i Skonhed!------------ Efter et Musiknummer sang kgl. Kammer­ sangerinde. Frk. E l l e n B e c k nogle Sange (bl. a. Lange-Mullers Midsommersang af »Der var engang — «) og derefter talte Medlem af Bestyrelsen, Ingeniør V i l h . M a r s t r a n d . Han fortalte om de tekniske Muligheder for Planens Gennemførelse, fremhævede den Værdi god Adgang til Vandet har for Befolk­ ningens Sundhed og Velvære og nævnte der­ efter de andre Muligheder, der var for at skaffe Københavns Indbyggere bedre Adgang til Stranden, saaledes bl. a. paa Amagers Østkyst der, saafremt en Vej eller Færgeforbindelse fra Toldboden blev gennemfort, vilde ligge endnu nærmere de tæt befolkede Dele af den indre By end Strandparken ved »Helgoland«. Igen et Par Musiknumre og saa stod Folke­ tingsmand A . C. M e y e r paa Talerstolen. Hans Tale faldt omtrent saaledes:

54