Forskønnelsen_1923

Brudstykke af Johannes Gruppen over Portalen til Frue Kirke.

DUE - PA T I NA

D u e r n e i Kjøbenhavn er ved at blive sa- crosancte ligesom iVenedig. Da Byen byg­ gede sit stolte Raadhus, blev der indrettet et særligt Tilflugtssted for disse Fugle, og der er ingen Tvivl om, at Duerne giver Raadhus- haven og Egnen deromkring et ejendommeligt og livligt Præg, som ingen ønsker udslettet eller forvansket. Men — det er næsten en Selvfølge — den uhyre store Duebestand, som Byen efterhaan- den har lagt sig til som Følge af, at der aldrig tyndes ud i den, medfører visse Ulemper, som paa en eller anden Maade maa undgaas. Vi hidsætter et Billede af Vor Frue Kirkes Johannesgruppe. Som man vil se, fremtræder de enkelte Statuer temmelig hvide, men man maa endelig ikke tro, at det er Marmorets Hvidhed, der her gør sig gældende. Paa Grund af-en skandaløs Vanrøgt, som vi tidligere her i Tidsskriftet har anket over, er Marmorets op­ rindelige Farve forlængst forsvundet. Figurerne er mørkegraa, næsten sorte, og hele Gruppen bør fornyes; det hvide, som her viser sig, er slet og ret Dueskarn. Det ligger i Dynger paa hele Plinten og driver ned ad de enkelte Skulp­ turer, en naturlig Følge af, at Regnen ikke kan vaske det bort. Ganske tilsvarende Forhold fin­ des andreSteder: Vi skal nævne Domhuset paa Nytorv (se Billedet paa næste Side), hvis Frontespice ganske vist savner en skulpturel

Gruppe, som kunde gøre Sagen lige saa iøjne­ faldende som ved Frue Kirke; men Pilastrcnc r stribede af Dueskarn, og Trappeopgangen bærer de samme Dekorationer. Og dette er jo dog ikke Meningen, saa lidt som det er Me­ ningen, at de Folk, som har Ærinde i Dom­ huset, skal have deres Tøj ødelagt. Og som Domhuset ser ud, ser flere Ejendomme paa Gammel- og Nytorv ud, ligeledes paa Vand­ kunsten, i Dyrkøb, paa Grønttorvet og paa tal­ rige Ejendomme i disse Pladsers Nærhed. Der maa gøres noget for at begrænse, helst helt undgaa disse Ulemper. Det første, der maa foretages, er at under­ kaste de betræffende Lokaliteter en gennem­ gribende Renselsesproces. Dernæst maa Op­ holdet gøres Duerne ubehageligt, saa de in­ stinktmæssigt skyer saadanne Steder, hvor de­ res Efterladenskaber ikke er ønskelige. Hvor­ ledes dette skal iværksættes, kan der være delte Meninger om. Det er dog ikke vor Opgave at anbefale nogen bestemt Mcthode i saa Hen­ seende, det bør de vedkommende Autoriteter hhv. private Husejere selv finde ud af. Vi præ­ ker ingen Udryddelseskrig mod Duerne, tvært­ imod, men vi ønsker dem kun betragtet som det Ukrud de — udenfor Raadhuset og Raad- hushaven — er blevet til. Og faar de Lov til at yngle i Fred, uden at der tyndes ud iblandt dem. bliver der tilsidst ikke til at være for dem.

49

F O R S K Ø N N E L S E N . X III. AARO. 1923. Nr. 7.