Forskønnelsen_1923

EN STRANDPARK VED SVANEMØLLEBUGTEN G u d skabte Betingelserne, Absalon saa dem ogudnyttededem, Eftertiden fulgtei hans tet, der gengives paa næste Side, gik i Hoved­ trækkene ud paa følgende:

Fodspor, og vor Tid forsømte dem. København er nu en By ved Havet, hvor Adgangen til Ha­ vet for Byens Befolkning er indskrænket til det mindst mulige« — siger L. C. N i e l s e n i Kapit­ let »København og Havet« i Bogen »Køben­ havn — som den er — og som den burde være.« De Københavnere, der ikke netop bor i Havnegade eller paa Østerbro, mærker til dag­ lig ikke ret meget til, at vi bor i Byen ved det blaa Sund, og kun om Søndagen har Køben­ havneren Mulighed for at faa Syn for Sagn om, at Havet — fordum de Danskes Vej til Ros og Magt — strømmer lige udenfor vor Dør; en Mu­ lighed, der da iøvrigt udnyttes af Fodgængere i tusindvis og Cyclister i titusindvis. Denne Trang til at komme ud til Vandet er fuldt forstaaelig, ikke mindst naar vi tilbage­ kalder i vor Erindring den omtrent uhindrede Adgang vor Bys Indbyggere tidligere havde til Vandet overalt i Hovedstadens nærmeste Om­ egn. Vi har Langelinje — javel! Og lad os være glade over, at vi dog fik saa meget reddet, da Frihavnen anlagdes. Langelinjeanlæget har Verdensry, selv om den Langelinje vi nu har ikke taaler Sammenligning med vore Foræl­ dres vidunderlige Strandpromenade, der strak­ te sig fra Toldboden helt ud til Kalkbrænderi­ havnen. Dengang bar Strandpromenaden sit Navn med den fuldeste Ret. Fra hvad der nu hedder Strandboulevarden kan man bogstave­ lig ikke se et Glimt af Vand, naar man da ikke bor paa en Fjerdesal i et af Boulevardens Huse. Og fra Østerbrogade kunde man, naar man havde naaet det Stykke af Østerfælled, hvor nu Husarkasernen ligger, se Vandet ned over de Marker, paa hvilke senere Aarhusgade m. fl. Gader anlagdes. Og Fortsættelsen, Strandvejen, var en virkelig Strandvej. Nu maa man omtrent helt ud til Bugten ved Emiliekilde for at se Vandet — bortset fra det Glimt man faar udfor Indkørselen til Charlottenlund Slot. Det maatte paa Forhaand betragtes som en taknemlig Opgave: at skabe en ny Strandpro­ menade og dermed i nogen Grad gøre godt, hvad der paa dette Omraade var forsømt. I 1907 projekterede Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse — ved Ingeniørerne A l e x . F o s s og O. N o b e l , af hvilke den førstnævnte havde Sæde i Foreningens Bestyrelse — Anlæget af en ny Strandvej, der skulde give København Erstatning for, hvad den havde mistet. Projek-

Strækningen fra Østre Gasværk til Scherfigs- vej forudsattes anlagt paa Basis af en tidligere af Ingeniør, Etatsraad N. C. M o n b e r o udkastet Plan paa den Maade, at der etableredes et Slags Mageskifte mellem Havnevæsenet og Stutsba­ nerne. Paa den nævnte Strækning hur de pri­ vate Lodsejere ingen Strundrct, idet denne helt ejes af Havnevæsenet. Overenskomsten kom da til at gaa ud paa, at den Fyld, der udgruve- des fra Boulevardbanen, førtes herud, medens Havnevæsenet opgravede Fyld i Kalvebod­ strand og anbragte det paa de Arealer ved Kul- vebodstrand, der ejes af Statsbanerne. Man var paa Forhaandklarover.aten meget storVanske- lighed ved Sagens Realisation vilde frembyde sig vedTuborg Havn, hvor man enten maatte vige uden om — ind i Landet — eller bygge en Bro over Arealet. Paa den anden Side Tu- borg Havn skulde der da ret betydelige Op­ fyldninger, ca. 120 Alen ud i Vandet, saaledes at der ogsaa her - saaledes som Tilfældet vur med Strækningen Østre Gasværk-Scherfigsvcj — kunde skabes nye Arealer for Villabebyg­ gelse. Vejen skulde paa hele Strækningen undtagen paa Broen over Tuborg Arealer have en Bredde af 60 Alen eller den dobbelte Bredde af den gamle Strandvej, og yderst mod Vandet skulde Promenaden haveen Bredde af 18 Alen. Selvfølgelig maatte der ydes Erstat­ ning til Lodsejerne her baade for den Strand­ ret de mistede Retten til at tage Sand og Sten ved Stranden og for Afsavnet af direkte Ad­ gang til Kysten. Omkostningerne ved Gennem­ førelsen af en saadan Strandvej til Charlottcn- lund ansloges til ca. I*/« Million Kroner, fra­ regnet de Erstatninger, man maatte yde, men disse sidste forudsattes i nogen Grad at kom­ penseres ved de Indtægter, man kunde faa ved at sælge Grunde. Denne storstilede Plan vandt megen Sym­ pati baade hos de interesserede Kommuner Københavns og Gentofte-Ordrup — og hos Størsteparten af de paagældendc Lodsejere, men den venter endnu efter 16 Aars Forløb paa sin Løsning. Ganske vist: selve Promena­ den fra Badeanstalten Helgoland indtil Schcr- figsvej er anlagt, men derved er det blevet. I 1912 fandt Bestyrelsen Anledning til paany at røre ved Sagen, idet den nedsatte en særlig »Strandvejskomité« med Ingeniør Foss som Formand, og denne Komité førte en Række Forhandlinger baade med de interesserede 37