Forskønnelsen_1923

ET NYT BLAD I BYENS BILLEDBOG P assagen mellem Amagertorv 29 og Læder­ stræde 32—34 har nu nærmet sig sin Fuld­ endelse saa meget, at man er i Stand til at dømme om Virkningen. intime Karakter af sydlandsk patio stærkt ud­ talt. Væggene slutter sig tættere om Rummet, og de skoddeklædtc Vinduer og den smullc overbyggede Sideopgang understreger Ind­ trykket. En enkelt lille Dctuillc som den gen­ nembrudte Roset — der over den lille Balkon- dor skjuler en Ventil er maaske endda lidt

I et tidligere Hæfte af »Forskønnelsen« (Nr. 11, 1920) er der gjort Rede for Bygningens H i­ storie og for den første Halvdel af Ombygnings­ arbejdet. Først nu har Buegangen naaet sin Afslut­ ning i Læderstræde og skabt det nye Træk i den gamle Bys Fysiognomi. Arkitekt H elweg -M øller har her haft en Opgave, hvis Bundethed oftere synes at have dikteret ham en lykkelig Løsning end et Kom­ promis. Gaardens økonomiske Udnyttelse til et stort Antal Forretningslokaler har skabt en Snæverhed, som Arkitekten med stor Dygtig­ hed har omsat i intim Sluttethed. Husvæggenes rationelle Udnyttelse har ofte indiceret en regelret Strenghed og Stramhed, der paa tilsvarende Maade er udnyttet til et Præg af Noblesse og Formkultur. Og Kravet om, at der paa de utroligste Ste­ der skulde slaas Hul og banes Vej ind til My­ retuens Centrer, er tilfredsstillet i en yderst malerisk Form. Interessant er det at se, hvorledes Arkitek­ tens Ytringsformer befries, jo længere han har banet sig Vej fremad. I Facaden mod Amagertorv var han bundet af Hensynet til H arsdorff , og hans Ombyg­ ning fik i ret høj Grad Karakteren af en Re­ konstruktion. I den første Gaard, den saakaldte »Bank- gaard«, er det ogsaa Banken, der her giver Rummet dets nøgterne Præg, en Afspejling af den Organisation, der herfra modtager Ly­ set til sine Arbejdslokaler. Kun Smedejerns­ gitret langs Kældernedgangen sætter en kaad lille Blomst i Knaphullet paa det strenge Klæ­ debon. Men allerede i Opgangen til Mellembyg­ ningen løsnes noget af Stramheden i Fritrap- pen med O l g a W a g n e r s symbolske Kvinde­ figur, maaske denne Kunstnerindes bedste Ar­ bejde og en af Københavns smukkeste Frilufts- skulpturer. Med denne paa en Gang kraftfulde og ynde­ fulde Markering af Indgangen faar Gaarden en Mindelse om de sydligere Himmelstrøg, hvor netop Buegange, Bassiner og Gaardenes arkitektoniske Udsmykning er maleriske Kon­ sekvenser af de klimatiske Forhold. I den anden Gaard, »Bassingaarden«, er den F O R S K Ø N N E L S E N . XIII. AARG. 1923. Nr. 5.

for orientalsk i sin filigranagligc Sindrighcd. Det var oprindelig Meningen her at indrette en delvis Friluftsrcstaurant og fylde det lave firkantede Bassin med Vund og i dets Midte anbringe en dekorativ Bronzefigur. Imidlertid strandede disse Planer, og Bassinet er nu hæ­ vet til samme Højde som Gaardfladcn. Passerer man endelig Buegangens sidste Stykke ud mod Læderstræde, hvor den trcdie og sidste Gaard »Rcntegaardcn« endnu mang­ ler to af sine Vægge finder man en Vrimmel af smaa Smuthuller, der aabncr morsomme Udkig og Indblik, gør Vandringen til en Op­ dagelsesrejse gennem dekorative Enkeltheder og effektfuldt brudte Flader og Linier. Ved en mindre elementær Hovedplan vilde Indtrykket muligvis være blevet uroligt og splittet, mens det nu er i en sjælden Grad malerisk. Passagens Hovedakse er som Følge af Grun­ dens Uregelmæssighed ikke retlinet, men viser navnlig ud mod Amagertorv nogen Divergens, men dog ikke større, end at man har frit Vue tværs igennem. Buegangens Forløb i Forholdtil Bygningerne er markeret ved Hvælvingernes Art. Ud for Gaardene er anvendt Krydshvælvingcr, der understreger det lette og luftige Indtryk, mens der er brugt lavere Tøndehvælvinger overalt, hvor Gangen bærer de overliggende Etager. Som Materialer er i Buegangene anvendt de gule Flcnsborgerstcn, der sad i den gamle Bygning, samt graa Cementpuds, mens Hvæl­ vingerne er hvidpudsede. Flisebelægningen er Ølandssten, undtagen i Bassingaarden, der er beklædt med Dolomitfliser. ♦ Formen tenderer stedse tydeligere i moderne Retning, jo mere man fjerner sig fra Hoved­ bygningen, indtil den naar til tydeligt Udtryk i Facaden mod Læderstræde med de to Bue- aabninger. Den ene betegner Passagens Ud­ munding, mens den anden giver Lys til og Ind­ blik i Trappegangen, hvor de nederste Trins Overkant er ført ud i Fagadeplanct som Mar­ kering (tilsvarende som ved den lille Trappe i »Bassingaarden«) en konstruktiv Ærlig­ hed efter den moderne Arkitekturs Kode* og 33