Forskønnelsen_1923

AVIS FORHANDLERSKABENE

S om det tidligere har været meddelt, har Be­ styrelsen overfor Magistraten rejst Sporgs- maalet, hvorvidt der ikke ved Fremstillingen af disse Skabe, der i det sidste Aars Tid er skudt op som Paddehatte, maatte kunne vises noget mere Hensyn til deres Virkning i Gade­ billedet, end det hidtil har været Tilfældet. Da der synes at herske nogen Tvivl om, hvad det er Bestyrelsen tilsigter, skal vi her bringe Ordlyden af vor Skrivelse til Magistraten. »Fra flere af Foreningens Medlemmer er der paany rettet Henvendelse til Bestyrelsen an- gaaende Avisforhandlerskabene, og i denne Anledning tillader man sig under Henvisning til Skrivelse herfra af22. Oktober 1919til Kbhvns Politi angaaende samme Sag at udtale følgende. Bestyrelsen er fremdeles af den Anskuelse, at der skal lægges de færrest mulige Hindrin­ ger i Vejen for, at Avissælgerne opstiller Skabe eller Smaahuse paa offentlig Gade eller Plads, men medens der tidligere ikke var et saa stort Antal af disse stadetagende Avissælgere, synes Antallet i de sidste Par Aar at have været stærkt tiltagende samtidig med, at der fra de vedkom­ mende Forhandleres Side i stadig aftagende Grad tages Hensyn til, hvorledes disse Skabe fremtræder. For Bestyrelsen forelagdes i 1916 et Forslag, der gik ud paa at fremskaffe en ens­ artet Type for saadanne Skabe. Bestyrelsen ønskede ikke den Gang — saa lidt som nu — at støtte et saadant Forslag, idet Bestyrelsen fremdeles holder for, at det i mindre Grad gælder om at fremskaffe en ensartet, alle Vegne gentaget Type for en Avishandlerbod end at søge udvirket, at derved Fremstillingen af disse Boder vises det Mindstemaal af Hensyn, der dog maa anses for paakrævet, hvor det drejer sig om Anbringelse af Genstande paa Byens Gader. Et meget stort Antal af de i de sidste Aar opstillede Avisboder fremtræder i en gan­ ske usømmelig Form: raat sammentømrede, vinde og skæve, og enten umalede eller malet i de mest skrigende Farver, der overhovedet lader sig udfinde, frembyder de et Skue, der absolut ikke er til Pryd for Gadebilledet. Be­ styrelsen er uden Kendskab til de Betingelser, paa hvilke der meddeles Ansøgere Bevilling til at tage Stade som Avissælgere, men Bestyrel­ sen vil meget varmt anbefale, at Spørgsmaalet om Anvendelse af Censur toges under Over­ vejelse, noget i Lighed med den, der praktiseres ved Anbringelse af Udhængsskilte. Overfor merbemeldte Skabe maa Indførelsen af Cen­

sur sikkert erkendes at være i høj Grad paa sin Plads, hvis det skal lykkes at undgaa de Ræds­ ler, der for Tiden mispryder vore Gader«. Som det vil ses, er det slet ikke Avisforhand­ lerskabene som saadanne, vi vil til Livs, men derimod den fuldstændige Mangel paa Plan, hvormed de fremtræder. Der behøver slet ikke i deres Udseende at være givet Udtryk for no­ gen arkitektonisk Tanke; et af de bedste Avis- forhandlerskabe er saaledcs det, der staar paa Nørregade opad Konsistoriebygningens Mur. Det bestaar blot af en firkantet, graamalet Kasse; men netop denne Uanselighed virker velgø­ rende i Modsætning til andre af disse Skabes prangende Farvepragt, der dog aldrig kan op- naa Sammenligning med den nat ur l i ge og for Synet saa forfriskende Farverigdom, der straaler os i Møde fra Blomster- og Frugt­ vognene. Det turde derfor være ikke saa lidt af en Overdrivelse, naar den udmærkede Skribent, der skriver under Mærket »Jonathan«, i Ber- lingske Tidende for den 28. April i en Arti­ kel om »Københavnsk Stil« — bl. a. skriver følgende: »Har da København ikke mere sin Stil? Jo, ved Siden af alt det internationale, der vil ud­ viske Byens Prægog forsøger paa at bilde os ind, at vi lever i en »Storstad«, ved Siden af al den Færdsel, der gør vore snævre Gader ufrcm- kommelige og livsfarlige, trives endnu noget af den Ejendommelighed, som ejer lidt af det københavnske Sind. Af og til skabes der paa vore Gader et eller andet, som er præget af vort særlige Humør, og som man ikke har impor­ teret. Jeg kom til at tænke paa det, da man for nylig ved Forskønnelsesforeningens Gene­ ralforsamling gav sig til at diskutere, om man ikke kunne gøre noget for at forhindre de smaa Træskure, som Bladhandlerne har begyndt at indrette sig paa vore Gader. De var nok stilløsel Det kriblede de Herrer i Fingrene efter at faa lavet Modeller i en eller anden »Stil«, saa det kunde blive reguleret — de samme Fingre strakte sig jo ved samme Lejlighed rovgriskc ud efter Pladsen omkring Helligaandskirken, tænk, om de kunde faa Lov til at »forskønne« den! Men disse Skure, de er netop Københavner- Stil. De er morsomme, gemytlige, hjemme­ lavede. Gamle Brædter, fundne paa en eller anden Byggeplads,med gamle falmede Farver, stundom med en Smule bleget Tapetpapir paa. 27