Forskønnelsen_1923

kelse. For en Del Aar siden havde den daværende Ejer nogle stygge Planer om at bygge til foroven og derved rent skæmme Huset — det skulde være saa »nødvendigt« for at skaffe ham en Pengegevinst, og mange mente, at det »var der ikke noget at sige til«. Men heldigvis blev det ikke til noget. Efter den store Ildebrand 1795 fik Harsdorff den Opgave at opføre et nyt Hus paa Hjørnet mellem Hol­ mens Kanal og Laxegade, det saa- kaldte »Erichsens Palais«. Denne Fa­ çade, som sluttede Kongens Nytorv her mellem Hotel du Nord og Kana­ len, og som jo laa ikke saa lidt til­ bagetrukken, gav Harsdorff med rig­ tig Følelse en noget kraftigere Form­ karakter med fritstaaende Søjler un­ der Gavlen i Stedet for flade Pilastre. Derved blev Lys- og Skygge-Virknin­ ger mere udpræget og mangfoldig. Huset blev paabegyndt i Slutningen af 1797, men var ved Harsdorffs Død to Aar efter endnu ikke helt færdigt. Allerede før Erichsens Palais havde Harsdorff, straks efter 1795, opført Grosserer Peschiers Gaard [fra 1872 Landmandsbank] lidt længere henne ved Holmens Kanal. Den havde en betydelig større Udstrækning i Bred­ den, men kun to Etager. Stilen, med Gavl og Pilastre, var ganske tilsva­ rende. Ved Midten af det 19. Aarhun- drede byggede Hetsch en Etage paa, idet han skød Pilastrene og Gavlen tilvejrs, saa hele Stueetagen kom til at virke som Fodstykke for dem. Det blev gjort med megen Varsomhed overfor Husets Proportioner og lyk­ kedes forholdsvis godt; men Huset var bedst i sin oprindelige Skikkelse, dog maa det indrømmes, at det uden Forhøjelsen siden vilde være bleven trykket af sine Naboer. Fra Charlottenborg helt rundt til Laxegade havde Torvet altsaa faaet

a. med et »Gratiernes Tempel« foran Charlottenborg og et Apollotempel foran Theatret i »ren græsk« Stil. Disse Dekorationer vakte stor Op­ mærksomhed og de var vel væsentlig bidragende til, at han fik det Hverv at bygge det lille fine Kapel i klassisk Stil i Karise Kirke ved Faxe, og 1772 Herkulespavillonen i Kongens Have, en Ombygning i fransk-klassisk Smag af en ældre Pavillon. Snart efter, 1774—79, kom saa Frederik V s Kapel ved Roskilde Domkirke, som rigtig­ nok meget senere fik sin endelige Skikkelse ved C. F. Hansen. Men i Hovedstaden lod de betyde­ lige Opgaver vente paa sig. Derfor tog Harsdorff selv Initiativet. Paa Kongens Nytorv laa Charlottenborgs Forvalterbolig m. m. mellem Slottet og Giethuset. Harsdorff opnaaede i 1778 at faa disse Bygninger, som var bestemte til Nedbrydning, og Grun­ dene til Gave af Kongen mod til Gen­ gæld at opføre en smuk Bygning, for derved at give et Eksempel paa et »solidere Bygningssystem«, der kunde blive Staden »en Ziir« og noget »gan­ ske nyt«, der kunde tjene til »Mønster for Publicum i Borgerhuses Anlæg og Indretning«. 1780 var Huset færdigt. Det virkede i Stil nøje sammen med sin Nabo, det kongelige Theater, som oprindelig var bygget af Eigtved 1748, men som Harsdorff i 1773—74 havde givet en ny Façade (1792 noget skæm­ met ved to Hjornepavilloner). Den Del af Kongens Nytorv, som strakte sig fra Charlottenborg til Holmens Kanal, havde Harsdorff dermed sat sit Præg paa. Karakteren var bestemt af de rolige Vinduesrækker og de lod­ rette Pilastre i den nye Gaard, ganske svarende til Stilen i Theatrets Façade og med de fint afvejede Forhold, som man nu paany kan vurdere, efter at Stueetagen nærmest Charlottenborg er fort tilbage til sin oprindelige Skik- 12