Forskønnelsen_1923

Eigtved hav­ de gjort Be­ gyndelsen, og hvor der fra Kongens Side vistes al mulig Opmuntring til hvem der vilde bygge ef­ ter approbe­ rede Tegnin­ ger. Paa Kon­ gens Nytorv laa Thotts Pa­ lais, Charlot- tenborg og dets Forval­ terbolig, Giet- huset, tværs­ dighed; nord fra skar Store Kongensgade og Bredgade ind højst uhel- digtligeiHjør- nerne i skarpt Sammenstød med Gothers- gade og Ny­ havn — men dette sidste tænkte ingen paa, Trafiken var sindig og ringe. — Lige- straks kom Harsdorff dog ikketil at ræk­ ke Haanden ud efter disse fristende Op­ gaver. Han

Simpelhed, af en Vælde og Storladenhed isineForhold, som gør den til en af vore værdifuldeste Bygninger. — Man maa i disse Tider in­ derligt haabe, at Landets Re geringsmyn­ digheder maa være sig dette klart bevidst. Den største Del af den in­ dre By laa vel Ildsvaade, og det blevHars- dorffs Elever, navnlig Meyn og Magens, somkomtil at give Tonen an — og give den meget godt an — ved Genop­ byggelsen. For Hars­ dorff laa det med Hensyn til Nybyg­ ningsopgaver nærmest at rette sin Op­ mærksom­ hed paa det ny Bredgade- Amaliegade Kvarter, hvor 10

Det Erichsenske Palæ paa Kongens Nytorv.

over denPlads, hvor nuTordenskjolds- gade munder ud, det kgl. Teater; saa kom Holmens Kanal, Hotel du Nord, Ahlefeldts Gaard (Hotel d’Angleterre) og Hovedvagten. Torvets Fysiognomi var ikke afsluttet, dets Form enTilfæl­

hen i sin gammeldags Skikkelse, med krogede Gader, troligvis ofte meget maleriske, med Kig ind til Haver, her og der maaske gamle Trærs Kroner ragende ud mellem Husene. Men me­ get af dette gik jo tilgrunde i den store