Forskønnelsen_1922

Disse Vægbrønde kan da undertiden, som Marktbrunnen i Halle, sammensættes til en hel Brøndvæg med flere Kummer Side om Side. Paa den anden Side finder vi undertiden den fritstaaende Brønd overbygget med en Pavil­ lon, som f. Eks. den smukke Brønd, dateret 1526, paa det gamle Torv i Mainz, og her fra findes da atter alle Overgange til det egentlige Brøndhus, der helt indeslutter Brønden, saale- des som bl. a. de muhamedanske Lande giver Eksempler paa. Undertiden er det Brøndstokken midt i Kum­ men, der bliver den dominerende og udvikler

mindre Bronzekummer oven over den neder- ste og største. Vandet stiger da op fra det over- ste Bassin, falder over Randen af dette ned i det næste og derfra videre ned i det største Man finder Efterligninger af denne Form, der interesserer mere ved Vandets stadige Bevæ­ gelse i en flad Masse end ved Mængden, i flere af Europas Byer, f. Eks. i München, i Paris paa Concordepladsen etc. Undertiden spillerVandet en saa overvejende Rolle, at Springvandsformationen kun figure­ rer som Midtpunkt eller Indramning af en større eller mindre Sø. Et beskedent hjemligt

B r ø n d fra V ite r b o .

Eksempel har vi i F r b u n d s Dreng og Svane i mesterlig Indfatning i Kongens Have og et mere storstilet udenlandsk i Luovto H o f f m a n n h »Marchcnbrunncn« i Friedrichshain med I o n a - t i u s T a s c h n e r s og J o s e f R a u c h s Eventyr- og Dyrefigurer. Skønt Springvandet først og fremmest hører hjemme i de østlige og sydlige Lande, hvor det ikke blot kan tjene til Prydelse, men gøre Nytte ved at forfriske og afkøle Luften, har Springbrøndene, udbredt over hele Europa, spillet en uhyre Rolle i dettes middelalderlige Folkeliv, ja mange Steder i Tyskland fejres den Dag i Dag Brøndfester ved Paaske* og Pinsetid. I Folkesange, Sagn, Ordsprog og Stednavne finder vi overalt Mindet om deres Betydning bevaret. Tyske Forfattere har be­ sunget dem og Malerne fra A l b r e c h t D O r b r 3

sig til et pompøst Stykke Stenarkitektur med Fialer og mange Statuetter, som paa Schöner Brunnen i Nürnberg, Fischasten i Ulm, Markt­ brunnen i Urach og Rottweill. Og endnu se­ nere faar den Karakter af en Søjle eller Pille, kronet med en eller flere Figurer som Herku­ lesbrunnen i Augsburg, Jugend- og Gänse­ männleinbrunnen i Nürnberg, indtil vi nær­ mer os den Form, der som Wilhelm-Friedrich Brunnen i Ansbach kun er et Monument paa en Sokkel, anbragt i en Springvandskumme. De berømteste Eksempler paa den anden Gruppe Springvand, der tjener et udelukkende dekorativt Formaal, har vi i »les grandes eau*» i Versailles og i den tyske Pendant i Hannover. Nogle Springvand kan imidlertid siges at høre til begge Grupper, saaledes de to store Fontæner paa Peterspladsen i Rom, der har to