Forskønnelsen_1922

Börsen i Kobenhavn. — Charlottenborg i Kobenhavn. — Admiral Gjeddes Gaard i København.

kantet med en Stenkrone. Ved Skorstenens Fod findes Trappetrin, som er beregnet til at give Adgang ved Reparationer og for Forsvarerne, gemt bag Murtinderne. Paa Steder, der var udsat for megen Vind, kronede man ofte Skorstensroret med en ud­ hugget Krans af Blik, der ofte var meget de­ korativ, men kun sjældent har kunnet modstaa Paavirkningen af Sod og Rust til vore Dage. Henimod Slutningen af det 14. Aarhundrede udviklede Skorstenen sig hist og her til rene Pragtstykker. Et Par finder vi paa Du G u e - sc lin s Borg ved Dinon. Selve den ottekantede Søjle er muret af Tegl. Vingerne foroven er ud- skaaret af Skifer og anbragt i Granitkapitæler, og endelig har de smaa Arkader en Bag­ grund af sort Skifer, der lader de nydelige Enkeltheder komme til deres fulde Ret selv set nede fra. Det er i det hele karakteristisk for Middel­ alderarkitekturens hoje Stade, at man forstod at drage ct hvert nok saa underordnet og ba­ nalt Led i Bygningen ind i den almindelige Udsmykning. Samtidig med den almene prak­ tiske og sanitære Udvikling kom der stadig nye Objekter til, og Skorstenen blev, som vi har set, et af de taknemmeligste at anvende som dekorativt Motiv. Og dette skete ikke blot paa Pragtbygninger, men ogsaa ved borgerlige Huse og ofte med de enkleste Midler. Strasbourgs Skorstene viste saaledes ofte en hel lille korthuslignende Opbygning af Teglsten, pyntet med Kugler af Kalkmörtel; ja. der findes endnu bevaret Eks­ empler paa denne Tradition fra det 14. -15. Aarhundrede. 42

Renæssancens Arkitekter gjorde ofte paa deres Pragtslotte for meget ud af Skorstenene. De høje Tage medførte ganske vist ogsaa en anselig Højde af Skorstenene, og et rigere Ud­ styr motiveredes meget vel, naar Tagene er saa stejle, at Skorstenene selv paa kort Afstand overrager Facaden. Derfor findes der adskil­ lige meget smukke Pragteksemplarer paa Slotte og Paladser fra Frans I’s og Henrik II’s Tid. Men lige saa anerkendelsesværdig deres Forgængeres Interesse for denne Detaille var, lige saa forfejlet var ofte Renæssancearkitek­ ternes ensidige Fremhæven af dette lille Led i et Hele, indtil det efterhaanden ganske mistede Karakteren af en Konstruktion med praktisk Formaal. Paa Slottene i Biois og Chambord og flere andre har man læsset saa mange Søj­ ler, Frontespicer, Pilastre, Figurer, Relieffer, Ornamenter og andre Effektmidler paa Skor­ stenene, at man er noget i Tvivl om, hvad disse mægtige skulpterede Stenkolosser, der ganske ødelægger Tagets Linier, egentlig indeholder, og hvilken kapital Betydning der vel kan være tillagt dem. Et berømt Eksempel er Slottet i Meillaret fra 1503 med sine Nicher og Balda­ kiner og Stræbepiller i Flamboyantstil. Ogsaa Røghætterne blev mere og mere unø­ dig raffinerede i deres Form og Udstyr. De tidligere Udgaver i brændt Ler, Sten eller Tegl, der inden for et rimeligt Omraade kunde va­ riere næsten ubegrænset mellem ovale, cylin­ driske og firkantede Former, veg nu under­ tiden Pladsen for Røghætter af Fajance, deko­ reret i Relief eller Maling med en Ekstrava­ gance, som kun kan gouteres i alle de smaa En­ keltheder nu. da de er havnet paa Musæerne.