Forskønnelsen_1922

L I D T OM S K O R S T E N E M e d T e g n in g e r a f A A G E JO R G E N SE N .

S k o r s t e n e n er et a f de interessanteste Led i Bygningens Arkitektur, idet den er lige saa inferiør i sin Funktion, som den er himmel­ stræbende i sin Anbringelse. Og lige saa for­

ud gennem et Hul i Taget. Andetsteds fin­ der vi dem dog i Form af cylindriske Ror, der hæver sig som Søjler højt op over Tagrygnin­ gen, kronet af en Røghætte, som en ofte meget

skellig er den Behandling, der er blevet den til Del, idet man har ofret den me­ gen Opmærksomhed, hvad enten det gjaldt at skjule den omhyggeligt eller at fremhæve den med en Overdaadighed i Form og Omfang, der ikke bindes af noget Hensyn til Byg­ ningens øvrige Partier. Skorstenene er lige ofte en Række ganske ensar­ tede Udmundinger med re­ gelmæssige Mellemrum — og en mereellermindre ma­ lerisk Ansamling, der hver­ ken i Antal eller Anbrin­ gelse bindes synderligt af bestemtesymmetriskeeller Smagsregler. Og Skorste­ nen kan være det simplest tænkeligeogmest aandsfor- ladte Ror af Zink eller Ler, og den kan være en af de mest karakteristiske Tag- dekorationer, rangerende ligemedGavleogLucarner. Ja, Skorstenens Spor kan endog udstrække sig til Bygningens Façade som paa talrige middelalderlige Huse, hvor Kaminen dan­ ner et Fremspring i Yder­ muren, der forneden ender i en Konsol, baaret af smaa Arkader — eller paa man­ gen en moderne Bygnings Gavl.hvorSkorstenensFor- løb er markeret iM idtlinien som en Pilaster. Skorstenen er af forholds­ vis moderne Oprindelse. Vi

graciøs øvre Afslutning af Bygningen. Katedralen i Puy-en-Vélny demonstre­ rer en s a a d an Type, muret af skiftevis røde og sorte Sten med en latcrncformet Hætte med konisk ovre Af­ slutning. I Klostret ved Saint-L 6 , der stammer fra Begyndel­ sen af det 13. Aarhundrede, udgik fra en kolossal Ka­ min en Skorsten, der var rent ud monumental. I Form afet ottekantet Taarn, 90 cm i Gennemsnit, hæ­ vede den sig i to søjlc- baarne Etager, hvoraf den øverstc var gennembrudt og den nederste udfyldt med Murværk, mens den øverste Afslutning var i spids Pyramideform. Det er i det hele typisk for det 13. Aarhundredcs Skorstene, at Røgen for­ trinsvis befordredes ud af Siderne og ikke foroven. Der findes dog ogsaa Skor­ stene af baade prismatisk og cylindrisk Form, der kun har Aabning foroven. Slottet i Scmur viser et saadant Eksempel blandt mange og udmærker sig desuden ved den Gesims* liste, der løber ned fra Skor* stensrørets Basis en sind­ rig Konstruktion, der for­ hindrer Regnvandet i at løbe langs Skorstenens Ydre og trække gennem Taget, og vidner om et paa

Bertrand du Guesclins Borg ved Dinon.

finder dog svage Spor af den allerede i den klassiske Oldtid, f. Eks. ved de romerske Bade­ anstalter. Følger vi dens Udvikling — af prak­ tiske Grunde for et enkelt Lands Vedkommende — viser saa sent som i det 12. Aarhundrede f. Eks. flere af de gamle normanniske Borge, at man lod sig nøje med at lade Røgen trække F O R S K Ø N N E L S E N . XII. AARO. 1922. Nr. 6.

engang konstruktivt og meget dekorativt Snille. Efterhaanden som Anvendelsen af Skorstene blev almindeligere og Behovet større, finder man dem paa Bygninger af anseligere Dimen­ sioner samlet i to, tre eller fire Rør. Borgen ved Picrrcfonds har saalcdcs tre samlede, alle flade og aflange med indbyrdes Skillevæg og foroven 41