Forskønnelsen_1922

uden sin Formrigdom har det Fortrin at kunne placere en lang Række Ord paa en relativ snæ­ ver Plads, et Problem, der kun altfor ofte kræ­ ves løst af en nutidig Skiltemaler. Vi ser f. Eks. af Jørgen Laursens Skilte paa Teknologisk Institut — der giver morsomme Mindelser om gammelt folkeligt Bohave, en meget fornøjelig Anakronisme paa et moderne Institut, der er Fagskole for Haandværkere— , hvorledes selv denne elastiske Skriveskrift kan overanstrenges til Ulæselighed, saa at man maa nøjes med at nyde Skiltets Form paa Afstand og derefter søge dets Indhold paa nærmere Hold. Bedre Vilkaar har Laursen haft i en Række Skilte for Kobenhavns Bank, Reklameskilte, Opslag og Vejvisere flokker sig paa Fagaden og langs begge Buegangens Sider, hver med sin lille Individualitetsforskel i Størrelse, Skrift eller Farve, men dog alle prægede af at høre til samme Familie. Der findes næppe ellers i København en saa forskelligartet Blanding af smukke Skriftskilte samlet paa et Sted og desværre næppe heller nogen anden Mand end Laursen, der kunde variere sig saa meget og vedblive at være sig selv lig. Hans Felt er tilsyneladende begrænset af de Typer, han har gjort til sine, og muligvis har han nu og da Blikket mere aabent for Skønheden end for Forsnørkletheden i P. V. Jensen-Klints Skriftformer, og det hænder vel ogsaa, at han vover sig frem med Symboler og Dekorationer, der ikke er saa usvigelig sikre som Teksten, men til Gengæld kender hans i Ordets allerbedste Forstand Ekvilibrering med disse Skrifttyper ikke nogen Begrænsning og hans Bidrag til københavnsk Gadekunst vil altid udgøre et lille Enklave for sig, hvis Be­ tydning ikke bor undervurderes. Thi Victor Hugos Forkyndelse af, at man af Skiltenes Inskriptioner kan læse et Lands vig­

eller bag ved liggende Bygninger, mens der til Gengæld melder sig et Hensyn til den omgi­ vende Husvæg. Fuldgode Eksempler, der trods al Naivitet er af effektiv Virkning, finder vi i vore gamleKvar- terers smaa Bomærkctavler, og i de ofte meget vellykkede nyskabte Efterligninger, der er byg­ gede direkte over disse Forbilleder, som f. Eks. Bossemager Poulsens Skilt. Blandt gode moderne Eksempler kan nævnes lens MøllerJensens Tavle for »Model-Bohave«, der i sin kraftige Enkelthed i Linierne og sin primitive Farveglæde er et meget passende Agi­ tationsmiddel, og samme Kunstners Skilt for ■Skolen fordansk Kunsthaandværk«, der uden at tilsætte noget af sin Enkelhed straaler i Ud­ skæring og Forgyldning. •Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse« har to symmetrisk anbragte Tavler, tegnet af Arkitekt M. Clemmensen, dekorative i Form og Indfatning og med en for sin Tid letlæstTekst. I Skilte som disse spiller Skriften og der­ igennem Skrifttyperne en suveræn Rolle, idet de behersker Totalindtrykket og reducerer Nødvendigheden af ornamentale Elementer til et Minimum. Den københavnske Skriftmaler par préfé­ rence er Malermester Jørgen Laursen, der al­ lerede har en anselig Produktion bag sig (hvoraf adskilligt findes afbildet i »Forskøn­ nelsen« 1916, Nr. 3—4). Allerede saa tidligt som i Slutningen af 90- erne blev han sat paa Sporet, da han malede Bogtrykker Simon Bernsteens Skilt efter Hans Tegners Udkast og blev opmærksom paa de nnvendtcTypers Skønhed. Et Reklamekort, li­ geledes efter Teg'nersTegning, gav ham yder­ ligere Impulser, og efter at have anvendt denne dekorative Skriveskrift i Forstørrelse og der­ efter paa Grundlag af den at have udarbejdet en mere selvstændig Type, naaedc Laursen til

det personlige Præg af Friskhed og Pertentlighed i Forening, som gør enhver af hans smaa og storcSkrifttavler lette at iden­ tificere. Han anvender fortrinsvis to Hovedtyper, en klar Antiqua og den nævnte Skriveskrift, der for­

tigste Karaktertræk, gælder ik­ ke mindst om Skrifttavlerne, saa sandt som en Nations kul­ turelle Stade lige saa vel la­ der sig bestemme af dets Skrift­ forms Udvikling som af dets Arkitektur. H e n n i n g B rc J c h n e r .

ISHGKOIADE Udhængsskilt for Soeborgs Chokoladefabrik, Kg. Nytorv. ( S o n n e - H a n s e n ).

28