Forskønnelsen_1922

Stanley's Gaard i Overgaden o. V. Godt placerede Gadetræer.

Bag Overformynderiet paa Vestervoldgade.

Godt placerede Træer.

BYENS TRÆER Af Havearkitekt E . E r s t a d - J ø r g e n s e n .

T r æ e r n e s Berettigelse og Værdi for en By som Kobenhavn er et meget sammensat Sporgsmaal. Der kan siges en hel Del baade for og imod, og der er næppe ret meget, hvorom Meningerne er saa delte som netop om Sporgs- maalet: Byens Træer. Hvis der saa endda var nogen Klarhed over Sporgsmaalet: T ræ e rn e s A n v en d e lse i A l ­ m in d e ligh ed , men ogsaa her har forskellige Mennesker hver sin Mening, ligesom Menin­ gerne om den Ting har været stærkt svingende igennem Tiderne. Der er to H oved fo r mer, hvorunder Træer kan anvendes: fritvoksende og kunstigt be- sknarne. Begge Former har sin Berettigelse og begge sin Skonhed, naar de anvendes paa det rette Sted. At det naturligt voksende Træ er skont be­ hover ikke nærmere Paavisning. Det ejer den dybe Harmoni, som findes i alle Naturens Frembringelser, logisk opbygget som det er, hvor hver den mindste Enkelthed er gennem­ fort. netop saadan. som Materialet tilsiger, og som dens Funktion gor det ønskeligt. Et natur­ ligt voksende Træ er et levende Kunstværk i sig selv. Men vok sn e M enn e sk e r er nu en Gang blaserede overfor Naturens Skonhed, naar de har oplevet den et tilstrækkeligt Antal Gange. Mennesket vil fole sig selv, sit eget i det skonne, og Interessen for det naturlige Træ bliver derfor forst levende, naar Træet stilles i saadanne Omgivelser, at det bliver et Led i en æstetisk Virkning. Der vokser flere pragtfulde Hestekastanier 22

i Frederiksberg Have, som kun faa vilde savne, hvis de forsvandt, og ingen af dem alle glæder os paa samme Maade og i samme Grad som Kæmpen foran den reformerte Kirke i Goters- gade, som Holbergs Træ i Fiolstræde eller Rigsdagskastanien i Bredgade, netop fordi disse paa virkningsfuld Maade er føjet ind i et Gade­ billede. Med andre Ord: Det fritvoksende Træ i fuld Udfoldelse og smukt placeret er en be­ tydelig Værdi netop inde i en Bys Gader. Den anden Form , hvorunder Træet kan anvendes, er den kunstigt beskaarne Form. Noget af Træets naturlige Skønhed gaar selv­ følgelig tabt, naar det klippes i en fra Naturen * afvigende Form, men der kan meget godt op- naas andet til Gengæld, der har sin særlige æstetiske Værdi. Begge disse Former for Anvendelse af Træer er berettiget, men a lle M e llem fo rm e r er af det onde. Naar et Træ ved Beskæring mister sin na­ turlige Opbygning uden til Gengæld at opnaa en som A rk itek tu r tilta le n d e Form, saa er Behandlingen forfejlet, og altfor mange af Byens unge Træer falder desværre ind under denne Kategori, navnlig naar man med Byen tænker paa Stor-Kobenhavn. Hvoraf kommer nu det? Er det, fordi Byens Gartnere mangler Forstaaelse af disse Forhold, eller hvoraf kommer det, at man overalt ser beskaarne Træer som dem, vi legede med som smaa. Legetøjstræer, hverken Fugl eller Fisk, hverken rigtige Træer eller arkitektonisk for­ mede Træer? Ja Byens Gartnere har selvfølgelig deres Medansvar, men Ansvaret fordeler sig hojt op