Forskønnelsen_1922

Indflydelse paa Byplanen, som her navnlig paa Grund af Jordsmonnets Bakkedrag og de meget stærkere By­ dannelser maa løses ud fra helt andre Forudsætninger. Men der er til Gen­ gæld adskillige, forskelligartede Op­ gaver, man under Hensyntagen til hvert enkeltværks Omfang, Form og Beliggenhed kunde tiltænke dem. Et fuldstændigt Forslag til Anvendelse af alle Anlæggene er Tiden ikke inde til at fremkomme med; det er ogsaa muligt, at enkelte af dem uden Skade kunde overlades til Bebyggelse eller anden Anvendelse, som vilde udslette deres Ejendommeligheder. Formaalet er her kun gennem et Par Eksempler at pege paa nogle af de tilstedeværen­ de Muligheder: Fra det lille, isoleret beliggende For- tun fort, umiddelbart op til Dyreha­ vens vestlige Hegn. 700 m N. for For­ tunen, er der den herligste Udsigt mod Gelsskov, Søllerød og Høje Sandbjerg, og ned gennem »Indelukket« mod Ere­ mitagen og Sundet. Man kunde derfor meget godt tænke sig dette Fort om­ dannet til et »Traktørsted«, som baade Sommer og Vinter vilde øve sin Til­ trækning paa Københavnerne. Den allerede for adskillige Aar siden fremkomne Tanke om Zoologisk Ha­ ves Flytning til Ærmelunden faar for­ nyet Interesse ved at tænke det i Nær­ heden liggende, store G a rd e rh ø j- . fort anvendt i samme Øjemed. Gan­ ske vist ejes Fortet ikke af Staten; det er byggetaf »Den frivillige Selvbeskat­ ning til Fædrelandets Forsvar«, og be­ styres indtil videre af et Nævn. Denne Omstændighed vil dog vist ikke, hvis Tanken vandt Anklang, være saa stor en Hindring som den, at det mellem Fortet ogÆrmelunden liggendesmal­ le Jordstykke fornylig er udparcelle­ ret. Men ihvertfald vilde det være na­ turligt at undersøge Mulighederne nærmere. En god og hurtig Forbindel­ semellem dette Punkt (Jægersborg)og Hovedstaden maatte selvfølgelig ska­ bes. En Del af Christiansh o lm ba tte ­ ri er allerede overtaget af Gentofte Kommune forat anvendesveden Om­ lægning af Ordrupvejs Forbindelse med Strandvejen. Forholdene er her ret indviklede. Jernbanens Udvidelse

man vil da ikke kunne værdsætte den­ ne arkitektonisk storslaaede, katego­ riske Grænse mellem »By« og »Land« højt nok. Naar disse Aars akute Bolignødtil­ stande er overstaaede, er Tiden inde til en rolig, normal Udflytning fra de tætpakkede Bydele; Parcelbevægel­ sens rivende Vækst peger tydeligt nok paa, hvilken Vej Udviklingen gaar. Det var da værd allerede nu at over­ veje, om man ikke til den Tid burde starte nye Boligkvarterer netop helt ude ved Fæstningsvolden? Grundpri­ sen maa vel være forholdsvis lille her­ ude (og spiller til den Tid maaske p. Gr. af ændrede Beskatningsforhold heller ikke saa stor Rolle som nu), og bl. a. maa det langs hele Voldgaden løbende Jernbanespor, som slutter til Statsbanerne, kunne bidrage meget til at formindske Omkostningerne ved Transport af Byggematerialer. Her er sundt og smukt at bo, Læ for Vesten­ vinden, frit og landligt, og alligevel kan 15—20 Minutters Forbindelser til Byens Midte oprettes. Der vil saaledes her uden videre kunne skabes et mæg­ tigt, fremtidigt Sidestykke til, hvad Voldene var for det gamle København. Et nærmere Studium af Fæstningens Anlæg viser, at den vil kunne omdan­ nes til den herligste, milelange Park- ring uden at miste sin Ejendommelig­ hed; her skal ikke gaas i Enkeltheder, men kun nævnes, at Gangstier langs begge Gravens Sider, paa Voldens Krone og bag Volden umiddelbart kan anlægges, at der mange Steder er Plads til mindre Beplantninger eller Legepladser mellem Volden og Vold­ gaden, og at der gennem 30 Aar er op- staaet en ejendommelig Bevoksning af Gravens Skraaninger og en Allé langs Voldgaden i hele sin Længde. Det her nævnte taler tydeligt for Ska­ belsen af fremtidige Bydele herude, fremfor at anvende den hidtil raaden- de (Mangel paa) Metode med Bebyg­ gelsesrandens tilfældige og stykkevise Flytten sig udefter. Medens saaledes VestfrontensVold- linje kan og maa indgaasom et Hoved­ led i Storbyens Organisme, stiller Sa­ gen sig anderledes med Hensyn til Forterne og Batterierne paa Nord- fronten. De kan ikke faa betydende 20