Forskønnelsen_1922

hvilkensomhelst Form for Sløjfning vilde være ganske unyttig, tilmed me­ get bekostelig og endog vanskelig, idet store Dele ligefrem maatte sprænges i Luften. Men i Øjeblikket er det vig­ tigste at henlede vedkommende Myn­ digheders Opmærksomhed paa, at en samlet Afgørelse af Fæstningsværker­ nes Fremtidsskæbne er nødvendig, førend en tilfældig, stykkevis Afhæn­ delse for Alvor iværksættes og forhin­ drer, at noget mere ønskeligt opnaas. Naar man da skal undersøge, om der er nogen Grund til at bevare Fæst­ ningsværkerne, er der først og frem­ mest Anledning til at nævne, at de i sig indeholder store saavel arkitekto­ niske som maleriske Skønhedsvær­ dier. Den arkitektoniske Interesse knytter sig ikke alene til Værkernes Enkeltformer, men ogsaa i saa høj Grad til deres Karakter i Forhold til Landskabet, at de alene af disse Grun­ de er værd at fredlyse. Det kan ihvert- fald betragtes som givet, at hvis vi undlader at bevare disse, for sin Tid ejendommelige Fæstningsværker, vil vore Efterkommere om faa Aartier erklære os for værre Barbarer, end vi finder, vore Forgængere var, som rev KøbenhavnsgamleVoldemed de­ res Porte ned, og med Rette; thi vore Forudsætninger for en almindelig Værdsættelse af saadanne Skønheds­ værdier og om man vil, »negative« — Kulturminder er vel nok større? Endvidere — og dette er Sagens me­ re »positive« Side — har det af væg­ tige sociale og tekniske Grunde megen Betydning at bevare Fæstningsvær­ kerne urørt af den private Foretag- somheds mere eller mindre nænsom­ me Hænder. Omtalen af de enkelte Anlæg i et senere Afsnit vil belyse, hvorledes de paa forskellig Maade vil kunne bringes i Anvendelse; her skal nævnes nogle almindelige Grunde til at gøre Brug af dem: Fæstningens Tilblivelse skabte i sin Tid saa megen Splid ivort Folk, at det maa være en Tilfredsstillelse for alle Parter nu at kunne lade dens Anlæg komme Befolkningen til Gavn paa fre­ delig Vis. Man kan sikkert have saa megen Tiltro til Folkets sunde Sans, at det netop gerne saa disse Statens Ejendomme fremtidig anvendt i Øje­ 18

med, hvor de vilde komme Samfun­ det mere umiddelbart til Gode. End­ videre vil Fæstningsværkerne kun gennem en passende, til deres Ejen­ dommelighed Hensyntagende, Benyt­ telse kunne sikres mod det Forfald, en ellers manglende Vedligeholdelse vil­ de medføre. Og endelig de allestedsnærværende økonomiske Hensyn: Forudsat, at man vil en Bevaring, er det vel indly­ sende, at en eller anden nyttig Anven­ delse, som man ellers maatte bekoste Plads til andetsteds, altid vil være billigere end ingen Anvendelse! Inden at gaa over til en Omtale af de enkelte Anlæg og deres Fremtids­ opgaver, vil det formodentlig være rig­ tigst for Oversigtens Skyld at begynde med en kort Beskrivelse af Landbe­ fæstningens Hovedbestanddele og Be­ liggenhed: Landbefæstningen bestaari Hoved­ sagen af 2væsensforskellige Dele, som i Ejendommelighed svarer til Land­ skabet vest for og nord for Hovedsta­ den, idet Skellet dannes af Utterslev Mose mod NV. Mod V, hvor Jords­ monnet er næsten ganske fladt, ligger Vestenceintens mægtige, sammen­ hængende Voldlinje fra Kogebugt til Husum med korte, tilbagegaaende Ar­ me mod S og N, ialtca. 14km. Kun paa en kortere Strækning S. for Husum, hvor Forterrænet ipaakommendeTil- » fælde skulde oversvømmes, er Jord­ værkerne mindre betydelige, ellers hæver Volden sig i hele sin Længde 6 8 m over Terrænet, medens Gra­ ven foran naar en tilsvarende Dybde. Bag Volden findes langs hele Encein- tenen vel anlagt Vej,»Voldgaden«,bag denne igen et Jernbanespor. Mod N., hvor Landskabet bestaar af undertiden betydelige Bakkedrag, dannes Befæstningen af en halv Snes Forter og Batterier i 2 Linjer fra Glad- saxe til Sundet. De færreste af disse Anlæg er meget synlige udefra, da de ligger næsten helt nedgravede iBakke­ toppene, men de udgør, set paa nær­ mere Hold, med deres dybe Grave og ejendommelige »Kærne« Værker af megen Interesse, ogsaa fordi de oftest ligger paa Punkter, hvorfra der er vid Udsigt, og som det tillige derfor vilde være af Værdi at bevare ioffentligt Eje.