Forskønnelsen_1922

fentligt Brug, Kirker, Raadhuse, Theatre, Mu- sæer, at de bør have deres egen Plads, som de ikke deler med andre Bygninger. Dette skal ikke forstaas saaledes, at der absolut skal være rum m e lig Plads helt uden om dem; men skal de virke monumentalt, maa de nødig bygges sammen med andre Huse, og der maa drages Omsorg for, at der ikke i deres Nærhed kom­ mer til at ligge Bygninger, der dominerer dem ved deres Masse, eller ved en bombastisk Ar­ kitektur. Vi har her i København et afskræk­ kende Exempel i Nabohuset til det Thottske Palæ. Det er i og for sig intet daarligt Hus; men det overvælder det fine Rokokopalæ. Tid­ ligere laa her den fornemt borgerlige Salomon- senske Gaard, der brændte i Halvfemserne. Den forstyrrede ikke Ensemblet. Hvor der fin­ des et Ensemble, i hvilket noget nyt af en eller anden Grund skal bygges ind, gælder det at paase, at det nye kommer i Harmoni med det forhaandenværende, og her har Byplanmøder­ ne ganske bestemt en Opgave at løse i Fore­ ning med Bygherrer, Arkitekter og offentlige Myndigheder. Paa dette Felt er der syndet mere end forsvarligt her i København i de senere Aartier. Gammeltorv viser næsten groteske Exempler paa, hvorledes god, borgerlig Arki­ tektur er bleven jævnet med Jorden for at give Plads for Bygninger, der i et nyt Kvarter kun­ de have deres Berettigelse, men her virker an­ massende. I vide — og stedse videre — Krese at vække Sansen for de uendelig mange Smaating, der giver Byen dens særlige Ynde, er Byplanmø­ dernes egentlige Opgave: Om hygieiniske For-' anstaltninger saasom Luftbælters Anbringelse, Parkers Anbringelse inde i selve Byen eller som Kiler strækkende sig fra Periferien ind mod Centrum kan man disputere til Verdens Ende; det er Ting, der ordner sig selv under Hensyn til de forhaandenværende naturlige Forhold og naar først det er gaaet ind i Almen­ hedens Bevidsthed, at det er god S am fu n d s­ ø k on om i at beholde og om muligt udvide de Aandehuller, som endnu findes i Stenørkenen. Igennem kyndige Mænds Foredrag, gennem trykte Piecer med Afbildninger af gode gamle Huse og — æstetisk set — slette Nybygninger kan Almenheden dog maaske lidt efter lidt til­ egne sig Forstaaelsen af, at hvad der passer paa et Slot, passer ikke paa et seks Værelsers Beboelseshus, og efterhaanden vil de taarn- prydede Villaer med Karnapper, Stukornamen­ ter i Chr. IV’s Stil forsvinde fra Hovedstadens og Kobstædernes Omegn og give Plads for det gode danske Hus, der ogsaa i Gaderne vil vise sig i Stand til at optage Kampen baade med

henhørende Spørgsmaal (Forskønnelsen Nr. 4 1912) og vi kan ikke se andet, end at Byplaner som de forhaabentlig resulterer af Byplan­ møderne — maa indeholde Bestemmelser om, hvorledes Gavle i enikke helt sammenhængen­ de Husrække skal være beskafne, og der maa da billig skelnes imellem de Tilfælde, hvor Hus­ rækken kan og sandsynligvis vil blive supple­ ret og de, hvor en allerede forhaanden væren­ de Bygning — f. Ex. en Kirke — afslutter eller afbryder Husrækken, saa den nøgne Gavl til Stadighed bliver som den nu en Gang er. Der kan ingen Tvivl være om, at disse flade Gavle, der lodret paa Gadelinien fortsættes i lige saa flade Sidehusmure. efterhaanden er bleven et Karakteristikon for det moderne, kø­ benhavnske Gadebillede, som i det hele taget er trist, tungt og uden v ille t Særpræg. Det vil vist falde vanskeligt i de nyere Dele af Køben­ havn at finde fem Gadebilleder, som overho­ vedet efterlader noget Indtryk, og det bliver en af Byplanmødernes Opgaver at aabne Autori­ teters og private Bygherrers Øjne for den stedse tilstedeværende Mulighed for at skabe gode Gadebilleder. Det er blevet Skik her i København at lægge Kirker i Husrækken, hvilket naturligvis under Hensyn til Grundens Pris kan have sin Beret­ tigelse; men i Længden virker det trættende, at Bygninger, der har en Bestemmelse, som er væsensforskellig fra de fleste andre Bygningers, principmæssig sættes i Række og Geled med disse. Man har altid givet — og giver heldig­ vis endnu — Kirker og Raadhuse et arkitekto­ nisk Særpræg, der skiller dem fra Beboelses­ husene. saa ingen er i Tvivl om, hvad deres Be­ stemmelse er. Paa disse og enkelte andre Ar­ ter af offentlige Bygninger er Taa rnet et be­ rettiget Appendix, men lave og spinkle Taarne gor en kummerlig Figur imellem høje Huse. Saa v il man — af pekuniær eller andre Aar- sager — have en Kirke bygget ind i Husrækken, bor man sikkert som Regel renoncere paa at give den sit Særpræg ved Hjælp af Taarn. At dette lader sig gore viser Ansgarskirken i Bred­ gade, der klogelig er trukket lidt tilbage fra Gadelinien, hvilket tydeligt, men dog diskret understreger dens Forskellighed fra andre Hu­ se. Hvor en Kirke med Taarn ligger i Husræk- ren uden at rage højt op over den, virker den som oftest ubetydelig, selv Martin Nyrops saa fortræffelige Kirke paa Vesterbros Torv gor sig kun daarlig gældende som det den er, som den ligger der med to ægte Prøver af den aandsfat­ tigste borgerlige Bygningsvirksomhed klemt klos op ad sig. Overhovedet turde det gælde om de fleste Bygninger, der er bestemte til of­