Forskønnelsen_1922

Uoverensstemmelse mellem den voldsomme primitive Kraft i de seks vandsprøjtende Ho­ veder — hvis afstumpede Profiler iøvrigt run­ der sig saa fortræffeligt efter Kummens — og den sirlige detailleret gennemførte Cicelering i den lille Midterfigur. Eksempler paa den lille Springvandsfigur uden Tilknytning til en Kumme, men omgivet af et større Bassin eller en Sø, der lader Vand­ fladen og Springstraalens nedfaldende Draa- ber give Hovedvirkningen, har vi i F r e u n d s lille Svanerytter, der findes baade i Kongens Have og foran Charlottenlunds Raadhus, mens en anden og ringere Udformning af samme Motiv er anbragt i Søen ved Andebakkestien. Om B i s s e n s ogEDV. P e t e r s e n s Storkespring­ vands slappe Opbygning med sit Arrangement af naturalistiske Storke, Frøer og Vandplanter, er der sagt saa mange fordømmende Ord, saa- vel som om dets upraktiske og uskønne Anbrin­ gelse, at man kunde have Lov til at haabe paa en Henflytning til en bedre Plads, en af Fælled­ parkens store Plæner f. Eks., hvor man kunde faa det paa Afstand og flatteret af et rigeligere, for Trafiken ufarligt Vandforbrug. Et andet Springvand, der lider mere skæbne­ svangert under Vandbesparelsen, fordi det stiller Krav til endnu større Vandmasser, er B u n d g a a r d s Gefionsspringvand med den pløj­ ende Tyregruppe paa en høj Barriere og de flygtende Trolde og Slanger foran i Kanten af det kaskadedelte Bassin, der oprindelig var tiltænkt Runddelen ved Set. Thomas, men hel­ digvis fik den langt pompøsere Anbringelse paa Langelinie for Enden af Amaliegade. Der er noget typisk dansk, ikke blot i selve Motivet, men ogsaa i dets solide — uden Van­ dets Medvirken lidt panoptikonagtige — Be­ handling og i dets Mishandling fra den Kom­ munes Side, der mente at have Raad til at op­ stille et Springvand i Kolossalformat, men ikke til at lade det springe, og derved forskaffer os et Gefionsmonument af tvivlsom Skønhed. Thi Springvand, der ikke tør springe, er næ­ sten værre end slet ingen Springvand. Mennaar selv det sprudlende Vand, der passer bedst til vort Klima, hvor Vinden driver Vandet fra de lodrette Straaler paa Afveje, stiller uoverkom­ melige Fordringer til Vandforsyningen, kunde man fristes til at foreslaa den næsten symbol­ ske Handling: at erstatte de tyndeste af vore talrige nutidige og fremtidige Monumenter med Vand til vore altfor faa Springvand.

af eller Tilknytning til de altfor store Omgi­ velser. N iels S kovoaards Havhest er en noget lignende, i sin Udnyttelse af Vandet meget enkel,Indramning.ligesom K ai NiELSENsYmer- brønd i Faaborg først og fremmest er et Skulp­ turværk. Trods sin Enkelhed, der minder om visse ældre italienske Springvand, f. Eks. det lille i Palazzo Bevilacquas Gaard i Bologna, er der noget kunstnerisk bevidst og helstøbt i den Maade, det lavbenede Dyr runder sig med Kummens Runding og i Valget af Materialet, der bringer det i Slægt med Gadens Brosten. Blot har man fordærvet Brøndens Chancer dels ved paa dens Bagside at anbringe en klod­ set Tud med tilhørende Drikketrug, dels ved at placere dette Arbejde paa Kultorvet, hvor dets stilfærdige Skrig i den øde Stenørken kun besvares af en Telefonkiosk og en Plakat­ søjle I MAODAHL-NiELSENsVandingsbrønd af G ra ­ nit paa V andkun sten er V andet m ere d ek ora ­ tivt udnyttet, idet det af B røn dstokk en s fire F isk eh oveder strømm er n ed i det firetungede Bassin, h vis Kant bæ rer Stedets historiske Data in dh u gget, o g derfra vid ere ud i to V a n d in g s ­ trug ved B røn den s Ender. Men denne Brønd passer ikke helt til sine Omgivelser. Det, der giver navnlig de ældre Springbronde deres største Charme, er jo ofte ikke selve det kunstneriske Værd, men netop Harmonien med Omgivelserne: den historiske Baggrund, de jævnaldrende Huse og Træer, Pladsens Form osv. Hvad angaar selve An­ bringelsen inden for Torvets Flade, er den for­ træffelig. Typen med Kummen og det løbende Vand ligeledes. Blot kunde man have ønsket sig Arbejdets Stil læmpet mere efter Omgivel­ serne hvis historiske Navn alene jo er saa stærkt krævende — mens Arkitekten har søgt mere Tilknytning til Torvets moderne end til dets gamle Bygninger — ganske som M o k k - H a n s e n med samme Resultat i sit Springvand foran Raadhuset i Roskilde. En mere skulpturformet Udførelse af Brøn­ dens Midterparti finder vi i R a s m u s H a r b o e s lille Herkulesbrond paa Vesterbros Torv, hvor den lille Bronzedreng med to vandspyende Slanger viklet om Armene hæver sig overden halvkugleformede Granitkumme. Brøndens Placering i Torvets ene Hjørne er fortræffelig, ligesom Arbejdet har en egen frisk nordisk Re­ næssancekarakter. Blot er der maaske nogen

©

12