Forskønnelsen_1922

hvilket Tidspunkt den øverste Figur, »Kærlig­ heden«, stammer. Efter mange Ændringer og Udbedringer kom det i 1707 til en Hovedre­

le Vandstraaler, alt set i Slotspladsens flatte­ rende Omgivelser, giver en saa vellykket Virk­ ning, at den næppe overgaas af nogen anden nordeuropæisk Fontæne af sam­ me Art. Foruden Nep-

staurering, hvor­ ved bl. a. Figu­ ren blev ægte forgyldt og et Jærngitter an­ bragt uden om Bassinet. Da man 1860 lagde nye Ledninger til Springvandet, lukkedesder sam­ tidig for de Straa­ ler, der udgik bl. a. fra Kvindefigu­ rens Bryster og Delfinernes Gab — ligesom Dren­ gefiguren ved samme Lejlighed ophørte med at være den eneste

tunbronden led ogsaa den saa- kaldteLovebrond Overlast i 1669 og blev senere, i 1888. genop- , fort. Denne Væg- brond er anbragt ved Prinsesse- fløjen i den in- dersteSlotsgaard. I cn Nischc,.pry­ det med Søjler, Ornamenter og Relieffer, staar en Bronzegruppe: en ung Kvinde,

Brønden paa Vesterbros Torv.

nordeuropæiske Pendent til Bryssels berøm­ melige Manneken Pis. Endelig i 1892 fjernede man Gitteret og hævede Kummen for at faa dens Skønhed bedre fremhævet, desværre uden helt at opnaa den Harmoni mellem det gamle og det ny tilkomne, som man var sig bevidst at burde tilstræbe. Samtidig med at Spring­ vandet fik sin nuværende Form anbragtes, for at opnaa en rigere Virkning, 10 lodrette Spring i Bassinets Vandskorpe, mens de fire Fisk — der staar langt under de smukke Dragehoveder med Tiaraer og Fjerbuske, som udspyr Vand fra Kummens Underkant — sprøjter Vandet dels gennem Næseborene, dels i en flad Straale gennem Gabene. Vender vi os derefter mod Produktionen fra vor egen Tid, synes denne at være meget ugun­ stig for vort paa Springvand saa fattige Land, og det uagtet Udstillingen i Kunstindustrimu­ seet i 1898 viste ikke mindre end 35 Modeller af danske Kunstnere som B i n d e s b ø l l , S k o v - g a a r d , T h . P h i l i p s e n , K l i n t , W a g n e r , V i l h . B i s s e n , S i n d i n g , A n n e M a r i e C a r l - N i e l s e n , S t o r c k , B r a n d s t r u p , B u n d g a a r d , B o n n e s e n og A a r s l e f f . Selv om ikke alle Arbejder var fremragende eller velegnet til Udførelse, giver dog Navnene og Projekternes Antal en Antydning af, i hvor høj Grad Kunstnernes Evne og Vilje er større end deres Chancer. Thi af alle disse Projekter er kun to bievne til Virkelighed: B i n d e s b ø l l s og S k o v g a a r d s Dragespringvand, der oprindelig var tiltænkt

der sidder paa en Stamme med en Buket i Haan­ den og med Cupido ved sin Side, ridende paa en Svane. Af Buketten. Gudindens Bryst og Svanens Næb udgaar Vandstraaler, som op­ fanges af en muslingformet Skaal, der bæres af en Love. Nævnes bor ogsaa de to Springvandspro­ jekter, som Nurnberg-Kunstneren M a r c u s T u s c h e r udforte til henholdsvis Amagertorv og Amalienborg Plads. Det forste, mindst betydelige, skulde være et Minde om den store Ildebrand 1728 i Form af en Obelisk og en sorgende Kvindeskikkelse, baaret af en Underbygning, kombineret med fire Bassiner og vandspyende Løvehoveder. Det nndet Projekt tilsigtede at anbringe Fre­ derik III's Ryttermonument paa Toppen af en kunstig Klippe, der var gennembrudt baade i Tværs- og Længderetning. Ved Siderne og Foden skulde anbringes Rigsvaaben, allegori­ ske Kvindeskikkelser, Rigslover, mytologiske Figurer etc., mens Vandet gennem flere Aab- ninger skulde stromme ud i det runde Bassin, hvor Tritoner og Delfiner udspyede lodrette Straaler. En sidste Rest af de gamle, mere kunstfær­ dige Vandspring, og til Dato det smukkeste i Kobenhavn. har vi i Springvandet paa Gam­ meltorv. Den forste Udgave var meget uanse­ lig og anbragt beskeden til en Side paa den lille uregelmæssige Plads, men efter Christian IVs Onske udstyredes denne Plads foran By­ ens Raadhus i 1610 med et andet og storre, fra