Forskønnelsen_1922

sine Medlemmer deltaget i Behandlingen af Spørgsmaalet om Kronborgs Bevarelse. Rytterstatuen paa Amalienborg Slotsplads. Paa 150 Aarsdagen for denne Statues. Rejsning har Bestyrelsen ladet henlægge en Laurbær­ krans paa Monumentets Fodstykke som Hyl­ dest og Tak til Monumentets Skaber, den franske Billedhugger Jacques Franço is S a ly. Oprettelse af Distriktsudvalg. En af de Sa­ ger, der hyppigst har staaet paa Dagsordenen for Bestyrelsens Moder i det forløbne Aar, er Oprettelsen af Distriktsudvalg. Det har været Bestyrelsens Tanke ved saadanne Udvalgs Op­ rettelse at udnytte Medlemmernes Interesse for Foreningens Sager derved, at vigtigere Sa­ ger underkastedes en foreløbig Behandling af et Udvalg, der repræsenterede den særlige By­ del, Sagen angik. Bestyrelsen — Alsidigheden af dennes Sammensætning ufortalt — kan jo ikke i lige høj Grad have Kendskab til de lo­ kale Forhold i enkelte Dele eller Kvarterer af Byen, især gælder dette Byens Yderkvarterer, og Distriktsudvalg kunde saaledes tænkes at blive til Nytte ved adskillige Sagers Behand­ ling. Saavel Bestyrelsen som det raadgivende Udvalg er i Princippet enig om, at disse Di­ striktsudvalg kan blive af stor Betydning, men det har hidtil ikke været muligt at finde den

Maade, paa hvilken disse Udvalg skal organi­ seres. Foreningen besidder i det raadgivende Udvalg en Sum af almindelig og speciel Erfa­ ring, som den i udstrakt Grad ogsaa gør Brug af, dels ved Sammenkaldelse af Raadet til Drøf­ telse af foreliggende Sager i Almindelighed, dels ved i enkelte mere specielle Sager at lade enkelte af Raadets Medlemmer, der er specielt kyndige paa det paagældende Omraade, del­ tage i disse Sagers Behandling, Vanskelighe­ derne ved at finde den rette Organisationsform bestaar i, at Oprettelsen af Distriktsudvalg ikke maa bevirke en Splittelse af Foreningens egen Organisation; det er ikke Meningen, at de paa­ gældende Distriktsudvalg akal være Filinlfor- eningcr med egen Bestyrelse, men de skulde kunne bisfaa Bestyrelsen med at afgive Be­ tænkning over visse Sager, der overgaves dem til Undersøgelse. For at opretholde den fornød­ ne Kontinuitet i Sagernes Behandling maatte derfor saavel Bestyrelsen som det raadgivende Udvalg være repræsenteret i de enkelte Ud­ valg ved et eller flere Medlemmer. Det er mu­ ligt, at Oprettelsen af disse Distriktsudvalg ikke kan ske uden Tilvejebringelse af den for­ nødne Lovændring, men da Bestyrelsens Over­ vejelse af Spørgsmaalet i dets Helhed endnu ikke er tilendebragt, skal vi senere komme til­ bag til denne Sag.

BYEN MED DE »SKØNNE« VIADUKTER Af Ingeniør E i n a r G i e r s i n o .

I Gentofte Kommune, tæt op ad »Byen med de skønne Taarne«, har Statsbanerne i den senere Tid paabegyndt et Ødelæggelsesværk,

Dette er imidlertid langt fra Tilfældet. Til­ syneladende med Støtte i en Lovparagraf op­ fører man her den ene Viadukt grimmcrc end

den anden, ind­ til man nu har nanet et saadunt Toppunkt.nt man uvilkaarligtspor- gcr sig selv: Knn dette ogsaa virke­ lig være tilladt? Nogle Prøver af disse Vinduktnn- læg vil vise Be­ rettigelsen heraf. Det styggestc Eksemplar er vel nok Viadukten vedTrancgaards vej: De to ulige store Buer. det kedelige Ræk­ værk, de grimme

som baade har vakt Forundring og Harme. Det nære Na- boskabtil Hoved­ staden med dens stærkt voksende Trafik har nød- vendiggjort Byg- ningafen Mæng­ de Viadukter, og der er allerede nu strøet adskillige af dem udover navnlig Hellerup og Charlotten- lund; men der skal bygges end­ nu flere. Naturligvis maa

En af Statsbanernes Viadukter (Tranegaardsvej).

Ramper, ikke en karakteriserende Linie i Mur- fladerne, der tillige er grimt graa og snavsede; intet, overhovedet intet er der gjort for at mildne lidt paa Nødvendigheden af her at have en Viadukt.

man finde sig heri, men til Gengæld kunde man vente, at der blev taget et rimeligt Hen­ syn til de landskabelige Skønheder, som man her ude skatter og holder af, fremfor alt Jægers­ borg Allé.