Forskønnelsen_1921

m om en t for denne T egners lidt forlorne C h ic­ tendenser og har hjulpet ham til en Række helt ud fortrinlige Arbejder. Endnu klæber der ved flere af dem den Fejl, at deres Forbindelse m ed Film en, for ikke at tale om Portrætligheden, er ret svag. Dette gæ lder dog ikke f. Eks. P la­ katen for F ilm en »Byens Helt«, der i det h ele taget er en af B r a s c h s bedste, en grovlinet Spøg ligesom F ilm en selv, en fræk m en v e l­ turneret Vittighed. Naar m an ser de Rædsler i G elændersned- kerstil, som de øvrige Biografteatre, selv de to andre store, finder for godt at frem stille; naar man iagttager den rige A fveksling af D u sin - m æ ssigh ed og K edsomm elighed, som et stærkt reklam erende Teater som f. Eks. Scala slaar sig til Taals med, maa man være nøjsom t tak­ n em lig for »World C inema«s Eksempel. Et enkelt T illøb til en anstændigere Form for Film splakater har vi i B i i l m a n n -P e t e r s e n s for »Madame Butterfly« og »Et farligt Frieri«, m en det blev ved denne Antydning, som dog i alt Fald viste T egnerens adrætte H aand elag og ind sm igrende Farvesans. Et endnu svagere Haab gav en enkelt Plakat af S a n d s t r ø m for en Z u luud stilling. Trods et iøjn efald end e M isforhold m ellem den d im in u ­ tive Figur og den store hvid e F lade udenom , var der et vist Greb paa L inoleum stekniken, som m aaske kunde udtydes som et Løfte om Udvikling. Men her som i ad sk illige andre T ilfæ lde b li­ ver Løfterne uopfyldte. En aktuel dansk Plakat­ kunst eksisterer knap nok mere. Der var en Gang, da den stod kunstnerisk m eget højt, næ sten forfinet, og der fulgte en Periode, da en og anden »Germanernes Lærling« indførte Storstadsplakatens Type, dens optiske og k o lo ­ ristiske Enkelhed og dens Storformat. M en U d ­ vik lingen er standset, Plakaten er blevet hver­ ken kunstnerisk Grafik eller Reklameteknik, m en en lig e g y ld ig M ellem ting. Og Skylden ligger næppe hos vore h jem lige Kunstnere; de har vist deres gode Evner, hver Gang, der er blevet appelleret til dem. D e yn g ste Kunstnere viser i Plakaterne for deres egn e Udstillinger, at de kan dyrke det effekt­ fulde Form- og Farveanarki, og i V a l d e m a r S e t o f t s Udstillingsplakat for F oreningen af 18’ Novem ber findes en overordentlig dygtig Forening af moderne og klassicistisk Enkel­ hed. Men Appellen udebliver, fra B estillernes Side og — indirekte — fra Publikum s Side. Og K øbenhavn er derved blevet et Storstadssym ­ bol mindre. (D

6 1 N E M Å VARIETÉ

Ben Turpin - PhyllisHauer - MariePrevost Ugena Myhedar i Film Indianerbycn

i Owen M aconley ------ Brow ning Comp. ...— 2182

Sven B rasch. L. Ihrich. Sans for sm aa Enkeltheder. Derfor vrim ler Plakatfladen m ed sm aa grinagtige Figurer, repræ senterende alle de Erhverv, som læ ser det reklam erende Tidsskrift. E nd elig har B ø g e l u n d teg n e te n Propagan­ daplakat, der giver en skematisk F rem stilling af A rbejdsløsheden. Motivet er kraftigt b eh and ­ let i al sin saglige Nøgternhed, m en knap saa lapidarisk veltalend e som de tyske For­ billeder. S v e n H e n r i k s e n har iøvrigt tegnet en g a n ­ ske lign end e, m en noget svagere Propaganda­ plakat. Langt bedre er hans knæ lende Kvinde­ figur i hvid Silhuet mod dybb laa Bund for R adium sfondets L andsindsam ling. Der er en F orening af Styrke og Ynde over dette Arbejde, som m u ligv is rummer R em iniscenser fra v isse af E r n s t H a n s e n s Om slagstegninger, m en som i alt Fald virker mere nationalt end vi er vant til det i vor Plakatproduktions internationale Banalitet. S v e n B r a s c h s Plakater for »World Cinema« hører utvivlsom t til de populæreste og efter- haanden ogsaa til de bedste i København. A lene den Om stændighed, at et stort Forlystel­ sesetab lissem en t benytter en regelm æ ssig og ensartet Reklameform er et sjæ ld en to g glæ de­ ligt Fænom en. Ydermere virker selve Lino- leum stekniken som et gavnligt H æm n in gs­

42