Forskønnelsen_1921

h ele Anlæget vest for H ovedgad en da udfolde sig naturligt fra den eller de langt større Mu- sæ um sbygn in ger, vil set fra de øvre Etager fremtræde som et naturligt Parterre foran disse, et B lom sterbed af B ygninger og Tage. Og et endnu, anbringes M u sæ um sb ygn ingen her, saa vil der være M u ligh ed for komm ende Ud vid elser paa den anden Side F rihavnsbanen, en M ulighed, der vistnok i paakomm ende T ilfæ lde kan b live af stor B etydning for B evarel­ sen af Kastelspræget, Der er øst for H o v ed g a den god Plads til et A n læ g lig e saa stort som det C lemm ensenske, og i H jørnerne m ellem P ladsen og H ovedgaden m od vest og paa G ym nastikhusets Plads vil der være fortrinlig Plads til A nbringelse af M usæets K øbstadhuse, og de vil her ganske anderledes naturligt end ved Siden af K omm andantboligen og i den store M u sæ um sb ygn in gs Skygge indgaa i det sam lede Anlæg, lig g e i sm aa Gader der alle natur­ ligt grupperer sig omkring »Torvet«. Forholdet er i det h ele taget det, at vest for H oved gad en vil en B ygn in g af den Størrelse som kræves slaa alle de nuvæ rende Bygninger ud af Maal, m edens der øst for H ovedgad en istedetfor med B ygn ingern es s m a a Maal naturligt kan b yg ges med V oldenes s to r e . Og det er ikke alene indefra, V irkningen vil forhøjes, ogsaa udefra. Tænk hvad det vil betyde at faa Frihavnsgitteret erstattet med en lukkende B ygning. H en sy n et til Kastellets Indre bør dog ikke D e t t e Emne b eh and les saa at sige altid, som om det udelukkende var af æstetisk Natur, som det alene drejede sig om Berettigelsen af at anbringe Træerne som et oplivende Skøn hedselem ent m ellem B yens Stene. Men dette er kun delvis rigtigt. I s i n K æ r n e er S p ø r g s m a a le t a f p r a k t is k N a tu r , id e t T r æ e r n e s s tæ r k e I l t u d s t r ø m n i n g om D a g e n er a f o v e r m a a d e s to r B e t y d n i n g fo r » L u fte n « i B y e n , fo r d e h y g i e j n i s k e F o r h o ld , og dette desto mere, jo større Byen er. I gam le Dage, da der var Haver i alle H u s karréer, laa Spørgsm aalet ikke for, og dog ser man, at i Byer, hvor der næ sten ingen Plads var til Haver, plantede man ogsaa d en gang Trær paa Gaden, saaled es i H olland. Men efter at H averne er forsvundne, er Trær og Parker en s a n it æ r N ø d v e n d i g h e d ; de kan slet ikke undværes i en større By. Det er det sunde ved Trær, som gør, at man finder dem »hyggelige« ved H usene. D en æstetiske Side findes ogsaa, m en som det næ ste Spørgsmaal, h vilen d e paa en praktisk Fornødenhed (som det æstetiske i det h ele saa ofte gør); det drejer sig om, hvorledes man i B yen anbringer Træerne paa den smukkeste og hen sigtsm æ ssigste Maade, hvortil hører, at de forskellige Bydele alle faar godt af dem. Det logisk e Resultat heraf turde være, at de tættest befolkede B ydele trænger m est til Træerne. A lene af den Grund lader det sig for de gam le Byers Vedkomm ende ikke gøre at

stille sig i Vejen for en forsvarlig L øsning af M usæ um sspørgsm aalet. F ran cis B e c k e tt har Ret, naar han siger, at N ationalm usæ ets Sam linger — kunde de forresten ikke ved samm e Lejlighed kort og godt komm e til at hedde D a n sk e S a m lin g — nu og i Frem tiden er mere værd for N ation en i dens H elh ed end Kastellet. Og det er saadan, h ele Kastellets Indre maa h ellere ryddes, end d isse Sam linger brænde, det kan ikke siges tit nok, at der maa gøres noget. Brændte de, saa var Tabet uopretteligt. Skulde m an nu ikke for en Gangs Skyld sam le sig om den bedste Plan, der overhovedet har været fremme, og se snarest m uligt at faa Mu- sæet ned i Kastellet. Og hvad selv e P lanen an- gaar, da rammer Jo a k im S k o v g a a r d det rette, naar han siger, at kan m an ikke faa Katten, saa er det bedre at tage M usen end at lade dem begge løbe. A ltsaa vi maa have M usen med, vi maa sam tidigt med M usæ ets F lytning bevare det m est m u lige af Kastellet, m en det sker sikkert bedst ved at læ gge Musæ et derned og saa igen ved at læ gge de n y B ygninger øst for H ovedgaden. M en først og fremmest maa vi sam le os om K astelsplanen, og derigennem sikre baade M usæets og Kastellets Fremtid bedst muligt. Ved at lad e T iden gaa, risikerer vi ikke blot, at Sam ­ lingern e og Musæet brænder, men risikerer ogsaa, at Kastellets Indre taber sin Værdi ved Om bygn ing til andre m ilitære Formaal, der endda bedre kunde ske Fyldest andetsteds. V il h e l m M a r s t r a n d . h en vise til Parkanlæg som tilstrækkelige. D e trænger ikke ud i de tættest befolkede Kvarte­ rer; m en de løser ialtfald delvis Kravet til Opholdssteder i fri Luft for den brede Befolkning. M oderne Byplaner deler sig gerne i a ab en to g lavt b eb ygged e Kvarterer, hvor der er rigeligt m ed Haver, og i »Industrikvarterer«, hvor al T ræplantning er banlyst, skønt Luften der n etop trænger m est til at iltes. I »Politiken« for 15. September har Hr. Arkitekt Paul H en n in g sen fremsat en Række B emærkninger om Emnet By og Trær, hvori han søger at klare det ud fra Logik og Principper, og det skal indrømm es ham , at hans Artikel ikke m angler Logik og heller ikke rigtige S y n spunkter. Men som H elh ed lider den under, at han udelukkende behandler Spørgsm aalet som æstetisk og ganske overser det praktiske Behov, som ligger under. Og den æ stetiske Trang til at se Trær i B yen er for ham noget »romantisk«, som vel her og der kan tiltale det maleriske Øje eller den poetiske Sans, som man derfor u nd tag elsesv is kan tilstede, m en som i Grunden strider ganske mod de rette arkitektoniske Principer. Hr. H en n in g sen demonstrerer d isse Principer ved nogle Eksempler, m en har der ikke vogtet sig for enkelte M isforstaaelser af det faktiske. Saaledes skriver han: »Sølvgadens Kaserne har løst den Opgave at danne Hjørne og taaler afgjort ingen Beplantningforan«. H er35

BY OG TRÆR