Forskønnelsen_1921

Im idlertid glæ der jeg m ig ved det H aab, der gives om , at T ræ erne faar L ov at blive staaende. H ar m ine G runde bidraget b lo t en lille Sm ule dertil, saa er jeg tilfreds m ed at have gjort m in m oralske P lig t; det gæ lder for m ig altid S agen, ikke P erso n e rn e — heller ikke m in egen. P. JO H A N S E N . før) m aal ud fra alm ind elige, det h ele om fattende Synspunkter: m en det er netop dette, D a g spressen altid prøver paa og det, der gør D e ­ batten saa van sk elig — og saa trættende; thi O ldermanden har Ret, m en hans Kontrapart har m in Tro ogsaa Ret. Hr. Raadmand Gustav P h ilipsen søger i »Politikernes Kronik 1. Oktober at dømm e de stridende Parter im ellem . H an er en ig m ed Ar­ kitekt H en n in g sen i d enn es Betragtninger om Slotspladsen, der maa ordnes efter strenge arkitektoniske Linier, og dertil kommer et Forhold, som de doktrinære Træbevarere ikke er klare over. Fæ rdselsforholdene kræver stadig mere og mere Regulering; m an kan ikke i det u en d elige øge Antallet af faste Politiposter, en saadan koster k a p i t a l i s e r et 300 000 Kr., m edens en H elle koster 3000, og derfor maa den sidste foretrækkes »selv om den æstetisk ikke er nogen Prydelse«. H an nævner Pladsen foran Thorvaldsens M usæum , og henstiller, om ikke en »Stenørken«, naar alt komme? til alt havde været at foretrække, og vi kan her gan ske slutte os til ham. Ogsaa han har Forstaa- elsen af de vide Fæ lleders ejend omm elige Skønhed, m en gør dog — med Rette — opmærksom paa, at, som de var, k u n d e de ikke b evares, og at det maa an ses for en stor G evinst at P lanerne om deres B ebyggelse, efter rent skematiske Papirsplaner, er bleven forpurrede. Saadanne har været fremme; m an gyser ved Tanken. H an finder endda, at der er vundet mere ved F æ lle d p a r k e n , end der er tabt ved Fæ lledernes Forsvinden. Og han sy n es ikke at have noget principielt im od smaa, m indre vel motiverede H av ean læ g hist og her, hvor der er Plads til dem; i alt Fald vil Befolkn in gen »ikke lade sig disse Goder berøve u n der Paaberaabelse af en barsk Arkitekturretning, der kun er en M odestrømning, som saa m ange forud«. Og »man skal vogte sig for at tage Løftelsen fra en vaagn end e Kunstsans hos de brede B efolkningslag« paa et Omraade, hvor Forstaaelsen af det skønne er lettere at tilegn e end paa noget andet Omraade. — Og heri kan v i give Raadmand Philipsen Ret; det er igenn em G læden over Naturen, M ennesken e er naaet til at udøve og glæde sig over Kunsten; kun maa Kunst og Natur ikke træde i organisk F orbindelse; hvor noget saadant forsøges, skurrer det som oftest f. Eks. naar man sætter en lille Havfrue direkte paa en Natursten, der ligger i Havet. Man m indes uvilkaarlig om de skrækkelige naturalistiske Raadyr, som m an har prøvet at indføre som Pynt i V illahaver. En Statue skal have et F od­ stykke, en B ygn in g et Fundament.

H vad angaar de »visse Doktriner« — M iskendel­ sen af T ræ ernes æ stetiske og san itæ re B etydning i en By — da h ar jeg udtrykkelig h en vist til, at de h ar v æ ret frem satte p aa en af F oren in gens G ene­ ralforsam linger uden at B estyrelsen fand t sig for­ anlediget til at tage A fstand fra dem .

BYENS TRÆER ET PAR AV ISINDLÆG

I »Politiken« for 18. Sept, om taler Hr. Arkitekt P o u l H e n n i n g s e n den Bekymring, som det maa vække blandt Arkitekterne at se den E nstemm ighed, hvorm ed den paatænkte Ordning af Pladsen foran Christiansborg fordømm es af den offentlige M ening. — Vi har i adskillige Artikler her i Tidsskriftet ved given Lejlighed tilkendegivet vore A n skuelser m. H. t., hvor paa en stof Bys Gader og Torve, der skal anbringes T ræbeplantning og hvor ikke; det er ikke nemt, m en næ sten um uligt her at generalisere, og uden paa nog en Maade at undervurdere den æ stetiske og hygiejn isk e B etydning af Træbeplantninger kan vi dog i den store A lm in d eligh ed tiltræde Hr. H en n in g sen s M isfornøjelse med Publikum s og D agsp ressen s Jam- merraab hver Gang et Træ fæ ldes af H en sy n til en Bygning, hvis Ydre er beregnet paa at ses og paa at virke ved sin e egn e M idler uden at skulle betragtes som Appendiks til en Stump H aveanlæ g. — Hr. P. H . vender sig saaled es m ed uom stød elig Ret im od det Dogm e, som — bevidst eller ubevidst — danner Grundlaget for de fleste af de Jammerklager, som i A n ledn ing af enhver nok saa lidet indgribende og nok saa nødvend ig Træ fæ ldning, lyder i Dagsp ressen: e t h v e r t T ræ er s m u k t e t h v e r t S te d ! Han anerkender Træernes og Græssets B erettigelse som Led i et arkitektonisk H ele og m inder i denne Samm enhæ ng om den Skønhed, der h v ilede over de store Fælleder, en Skønhed, som Fæ lledparken delvis har forødt, idet der ikke er taget H en sy n til A lléanlæ ggets oprindelige Idé. Hvor en Gade er arkitektonisk fast formet m ener han, at T ræbeplantning er til direkte Skade for H elh ed en , m edens en saadan, hvor Gaden er opstaaet ud en fast Plan, kan binde det hele samm en saa det trods P lan løsh ed en faar en vis Skønhedsværdi (Stockholm sgade). Træerne omkring H esten paa K ongens Nytorv havde en vis poetisk Værdi, P ladsens arkitektoniske Mangler vilde træde tydeligere frem, om disse Træer blev fæ ldede; m en den Marstrandske »Krinds« gør kun Fortræd. H an nævner Am alienborg Plads og opstiller in d i r e k t e det Spørgsmaal, om ikke »Stenørkenen« er at foretrække for Beplantning. Slotspladsens Størrelse og Form er daarlig; Slottets H ovedfaçade ven d te oprindelig ud til R idebanen, m en C. F. H a n sen s Christiansborg fik Façade til den anden Side, og ved dette er man bleven staaende; m en saa kan man ikke lade den væ ld ige Gran itm asse vok se op af et lille ven ligt Anlæg. — Vi m aa af P lad sh en syn indskrænke os til dette ufuldstæ ndige Referat af Hr. Arkitekt H en n in g sen s Artikel. Det er som før berørt næ sten enU m u ligh ed a tb eh an d led etteS p ø rg s-

UDG IVET AF FOREN INGEN TIL HOVED STADENS FORSKØNNELSE RED IG ERET A F OTTO A SM U SSEN TRYKT HOS N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR), KØ B E NH AVN