Forskønnelsen_1921

TRÆERNE PAA BØRSRAMPEN

D ocent ved Kunstakadem iet P. J o h a n s e n har i »Berlingske Tidende« for 7. Juni d. A. offentliggjort ned enstaaende Artikel: I sidste N um m er af det Tidsskrift, som udgives af F oren in gen til H ov edstad ens F o rsk ø n n else, læ ser m an, at »B estyrelsen h ar b eh an dlet S pø rg sm aalet om F æ ldning af T ræ erne foran B ørsgavlen i F o r­ bindelse m ed en F ly tn in g af T ietgen-S tatuen. De paagæ ldende T ræ er h ar i A aren es L øb n aaet en H øjde, som det sikkert aldrig h ar v æ ret H ensigten, at de skulde have haft, og de skjuler n u fuldstæ ndig den sm ukke Gavl p aa B ørsbygningen. B estyrelsen h ar dog n æ ret visse B etæ nkeligheder ved at foreslaa T ræ ernes F jernelse, m en Sagen er dog frem deles G enstand for B estyrelsens O vervejelser.« M an stu d ser ved L æ sn in gen og bliver urolig. B egynder K rigen m od T ræ erne n u igen? D et syn es ganske vist, at der — foruden de sæ d ­ vanlige »praktiske« V andaler — ogsaa findes en Del blandt de yngre A rkitekter, som er i den G rad en ­ sidige i deres Fag, at de h elst vil udrydde alt grø nt af Byen og gøre den til b are B rosten og M ursten. P aa en G eneralforsam ling i F orsk øn n elsesfo rening en for et P ar A ar siden udtalte en af disse yngre A rki­ tekter sin F orargelse over, at det gam le Træ ved K irken i R igensgade havde faaet L ov at blive staa- ende. H an var aab en bart ganske uden Blik for, h v o r u dm æ rket dette Træ n eto p virker i G adebil­ ledet. M on h an og h an s M eningsfæ ller h eller ikke kan se, h v o r ypperligt T ræ erne ved refo rm ert Kirke virker i G othersgade eller H olbergs Træ i F iolstræ de ? Vil de m aaske o gsaa have dem bort, for at S tenene kan hersk e alene? Ved P lanern e til Bebyggelse af B anegaardsterræ net saa m an desvæ rre ogsaa ganske b o rt fra den Ret og den B etydning, som en U d ­ videlse af det landskabelige ved den sm ukke St. J ø r­ gens Sø burde have baade i H en seen d e til S kønhed, Byens S undhedsforhold og T rangen til. O pholds­ sted er i fri L uft for den brede Befolkning. E n saa ensidig B etoning af B ygninger og Gader, uden H e n ­ syn til alle de andre F ak to rer i en S torstad, er ikke af det gode, og den er in genlunde n og en nødvendig F ølge af B estræ belserne for at udvikle Bygnings­ k u n sten efter streng ere og renere P rin ciper end hidtil. H vad sæ rlig B ørsram pens T ræ er angaar, da b urde det væ re u nødvendigt at frem hæ ve, h v o r m eget de bety d er for H elhedsindtrykket af S lo tsplad sen — m en det sy n es jo, som selv B estyrelsen for en F o r­ skø nn elsesforen in g kan blive usikker u n d er In d ­ flydelse af visse D oktriner. M an vil erindre, at der endogsaa var dem , som vilde have sam tlige T ræ er p aa S lotspladsen bort, for at de ikke skulde skjule S kønhederne i S lottets F açade! E n Del h ar m an jo faaet ryddet, og til E rstatning giver m an o s en sirlig B rolægning, som m aaske i en T egning kan tage sig m eget pæ n ud — m en h vo rm eget vil disse F liser i P raksis betyde for S ynet ? F æ ld er m an T ræ erne paa B ørsram pen, vil V irk­ ningen blive en »Skaldethed«, som er en Forringelse af S ynsindtrykket, fordi m an m ister et E lem ent deraf, som baade opliver R um indtrykket ved at in d ­ dele A fstandsfornem m elsen, gøre L inierytm en ri­ gere, udvider F arvesp illet ved at sæ tte det grønne m od S tenenes graa og røde, og endelig giver et liv­ ligere E lem ent af L ys og Skygge. A ndre S teder forstaar m an m eget godt, hvad slige S ynsvæ rdier 2 2

h ar at betyde. D et er n ok at n æ vn e Byer som P a ­ ris eller Am sterdam . H vo rd an vilde de tage sig ud, om m an raserede deres T ræ er? Sæ rlig i den sid ste er Sam virket m ellem T ræ er og B ygninger m eg et intim t. H vo rfor vil da nogle have T ræ erne b o rt foran B ørsen ? Ikke af n og en an d en G rund, end at de form entlig »skjuler« G avlens A rkitektur. M en dette er ikke san dt, th i m an kan m eget god t se G avlens arkitektoniske F orm er, om m an b lo t g aar en Sm ule til Siden. Og d ern æ st er B ørsgavlen m ed d ens Spil af ret sm a a E nk elth ed er b eregn et p aa at ses tem m e­ lig næ rved og ikke p aa sto r A fstand, dertil m angler den de kraftige L inier og stæ rk t m arkerede M asser. D ens Stil er skabt i de h ollan d sk e Byers snæ vre G rachter, n eto p i Sam virke m ed T ræ erne, h v o r H u ­ sen e skal ses næ rved og Stykke for Stykke, ju st deri b estaar deres sæ rlige Y nde. Stiller m an B ørsgavlen »nøgen« for S yn et i saa sto r A fstand, som S lo ts­ plad sen frem byder, vil R esultatet ganske sikkert blive, at den virker sm aalig for Øjet, og at B ørsen syn es m indre. D et er saam æ n d galt nok, at de høje H use bag B ørsens an d en Gavl h ar ødelagt V irknin­ gen af d en s Sidefa^ade, saa den n u sy n es lav som en Kæ lderbygning, istedetfor at ligge frit og let paa sin H avnem ole, som den laa fra først af. M an vil altsaa berøve S lo tsplad sen et m alerisk E lem ent og skade B ørsens A fstandsvirkning. T ræ ­ erne er den en S tø tte og ikke et Skjul. T ræ er skju­ ler o verh ov ed et aldrig en Bygning. D erfor væ r v ar­ lig. B agefter er det for sen t at fortryde. E n d n u en Ting. T idsskriftet m eddeler, at F o r­ eningens B estyrelse h ar b eh an dlet det Spørgsm aal, m en dog en d nu ikke h ar villet foreslaa T ræ ernes F jern else. M an bliver igen urolig. H ar d en n e Be­ styrelse saad an n e k un stnerisk e og andre Kvalifika­ tioner, at den ganske alene tø r tiltage sig A utoritet til at handle og foreslaa i en Sag som d en ne? D en offentlige M ening h ar ikke givet den n og en B em yn­ digelse i d en ne Sag, og der siges heller in tet om , at F o ren in g en s M edlemm er h ar vidst n og et derom eller haft L ejlighed til at u d tale sig ; end ikke d e t raadgivende U dvalg syn es at væ re hørt. B ørskom i­ téen h ar m aaske en form el Ret til at træffe A fgø­ relse, m en den h ar ogsaa en reel F orpligtelse over­ for Byen og d en s B orgere. F orsk ø n n elsesfo ren in ­ gen b eb u d er D isk u ssio n sm ø d er i A arets L øb. Lad da S agen i det m indste kom m e frem dér, før videre foretages. D ocent J o h a n s e n gør sig her sk yld ig i det F ejlsyn, som saa ofte giver sig Ud slag, naar der foreslaas Forandringer her i B yen af mere eller m indre gennem gribende Art, Forandrin­ ger som af mere eller m indre væ gtige Grunde ikke vinder énstemm ig T ilslu tn in g — n em lig at udstyre F oreningen til H ovedstadens For­ sk ønn else og dens B estyrelse m ed en M yn d ig­ hed, som den ikke har, og. ifølge F orholdenes Natur ej heller kan have, og saa udfra denne selvlaved e Forudsæ tning udgyd e sin Vredes Skaaler over B estyrelsen , fordi denne ikke sporenstrengs ordner Forholdene, som den e l­ ler de paagæ ldende m isfornøjede ønsker dem ordnede. D et forekommer os endvidere, at D o