Forskønnelsen_1921

H avebyer. D en anden D ag efterfølges Forh and lingern e m ed en D isk u ssion , der giver M ødedeltagerne L ejlighed til at fremsætte d eres Anskuelser eller Forespørgsler. D e Emner, der vil komm e til B eh and lin g er følgend e: »Om Byplaners H istorie«, »Om U d stykning«, »H ygiejniske Fordringer til m oder­ ne B yanlæ g«, »Færdselshensyn«, »H en syn til H a v n e, Jernbaner og andre Trafikmidler«, »Beboelseskvartererne«, »Pladser og offentlige Bygninger« sam t »Sociale H ensyn«. Adgangen til Mødet staar aaben for alle mod A d gangskort, der lø ses paa D ansk Ingeniørforenings Kontor, Am aliegade 38, til en Pris af 10 Kr., idet dog studerende ved Kunstakadem iet, L andbohøjskolen og polyteknisk Læreanstalt kun betaler 5 Kr. I Forbindelse med Byplanm ødet arrangeres der yderm ere i Raadhusets overdækkede Gaard en U d stilling af B yplantegninger, indsam let af Kom itéens M edlemmer, Professor A. R o s e n og Ingeniør M. F r a n d s e n , og om fattende de sen este Aars større Konkurrenceprojekter: Ba- negaardsterrænet i K øbenhavn og Aarhus, Bispetorvet etc. i Aarhus, sam lede nye B yp laner for A alborg, Randers, Odense, Ringsted, Rønne og H irtshals, og desuden en retrospektiv Sam ling af danske Byplaner, b elyst gennem gam le Bykort og -billeder. Trangen til den O plysning, der genem en saadan U d stillin g m ed tilsluttende Foredrag kan gives alle rette V edkomm ende — hvortil ikke blot hører M ynd igh ed sin d ehavend e med og uden Kompetance sam t de vidt forskellige Grupper af udøvende eller raadgivende Fag- mænd, m en ogsaa enhver af de interesserede, der i givne T ilfæ lde rejser eller støtter en vis Opinion — er uom tvistelig m eget stor netop i Øjeblikket, og Øjeblikket for den paatænkte D em onstration (i Ordets dobbelte Betydning) derfor ogsaa saare velvalgt. Thi det kan ikke skjules, at den P lanløshed, der har givet sig U d slag i de Udparcelleringer, som i stor Stil har fundet Sted i vore større og m indre Byer, har skabt skæbnesvangre og højst beskæm m ende Resultater, idet man af de sociale, h y giejniske, tekniske og æstetiske H en syn , som B yplanproblem et kræver, i en iøjnefaldende Grad har efterkommet de første paa B ekostning af det sidste. Ved en saadan retrospektiv U d stilling vil o g ­ saa den interesserede M enigm and — uden at lade sig kede af de tørre Byplaner, idet de le- vendegøres af de gam le sirlige og pittoreske By vuer — kunn e konstatere, hvorledes der ofte og m angensteds skabtes, rationelt som m alerisk, bedre B yggeplaner fø r Byplanproblem et b lev Specialfag. Og man vil gennem Foredragene b live oplyst om de vek slend e Tiders forsk ellige stadig mere komplicerede Fordringer, Følgerne og U lem pen ved deres T ilsidesæ ttelse og M idlerne til deres T ilfredsstillelse. Som rim eligt er vil adskillige af disse Problem er interessere det store Publikum , der støtter og følger »Foreningen til H ovedstadens Forskønnelse« i dens Arbejde, idet adskillige af dem falder inden for F oreningens Opera-

tionsom raade og for fleres Vedkomm ende a llerede er eller i Fremtiden vil blive taget under B ehand ling i dens Publikationer. Af saadanne Emner kan eksem pelpis næ vnes: de større Byers vansirende Bælte af Fabriks- og B eboelseskvarterer, U d læ gn in g af oprindeligt perifere Veje, hvis Smalhed, naar B yen senere udvides, forhindrer M uligheden for at optage den for­ øgede Trafik, P aabegyndelse af n ye Kvarterer, der b lev staaende ufuldendte m ed skæmm en- de Brandgavle, eller savner Samhørighed og Stilenhed, hvad enten det gæ lder B eb oelseseller Villakvarterer, H æ vn ing af G adeniveauet uden H en sy n til de B ygninger hvis Fortovslin ie forsvinder flere Meter under Kørebanen, B ebyggelsern es fejlgrebne eller m anglende Udnyttelse af N iveauforskelligheder, m islyk ket Placering af M onum entalbygninger, aand løs Udform ning af Gadebilleder, m anglende Sluttethed i Torve og Pladsers H u som givelser, bristende Pietet over for historisk eller arkitektonisk væ rdifulde Bygningsvæ rker, o.s.v. i forstemm ende U end eligh ed — kort sagt alle de store og smaa Emner, der henhører under By­ plansproblem et og de dermed samm enhørende om B ygningsbeskyttelse, M onum ent- og B yg­ n ingscensur, etc. Til Orientering for dem, der maatte interes­ sere sig for at skaffe sig v isse elem entære eller fragmentariske Forudsæ tninger paa disse F elter, skal her h en vises til Trebinds Værket »Die sch ö n e deutsche Stadt« og S c h u l t z e N a u m ­ b u r g s »Kulturarbeiten«, 4. Bind (»Städtebau«), der er rigt illustrerede, m eget instruktive og let tilgæ ngelige. Endvidere vil man i den n y lig udkomne danske Udgave af G r e g o r P a u l s - s o n s »Den n y Arkitektur« finde samm e Emner b eh andlede og illustrerede, f. Eks. i Kapitlet »Byens Skønhed«. Sluttelig vil man i »Køben­ h av n som den er og som den burde være« finde følgende Artikler: Arkitekt E g il F i s c h e r : »Byan læ gn in gen s Love«, Redaktør H . B o e s g a a r d : »Naar Storbyen udvikler sig« og Havearkitekt E. E r s t a d J ø r g e n s e n : »Træer og Blomster i Byen«, og i de forskellige Aargange af Forskønn elsen bl. a. følgende: E g i l F i s c h e r : »Det ny Bycentrum« og »Byggelov contra Byggekunst«, cand. mag. V i l h L o r e n z e n : »Engelske H a v ebyer« (alle i Aargangen 1911), E. E r s t a d J ø r ­

g e n s e n : »Træerne i Byen«, og D ocent P. J o ­ h a n s e n : »Skønhedsværdi« (i Aargangen 1912), P. J o h a n s e n : »Naar Storbyen om dannes og u d vikler sig« (i Aargangen 1914), Slotsforvalter B e e r i n g L i i s b e r g : »Kastellets Omdannelse« (Aargang 1917), P. J o h a n s e n : »Et og andet om Gader, Parker og Monumenter« (Aargang 1919) og H e n n i n g B r ø c h n e r : »Et Par Eksempler paa stockholm sk B ygningscensur« (Aargang 1920), hvortil kommer talrige redaktionelle Artikler om B yggelov, B ygningsfredning, B ygnings- og M onum entcensur, H avebyer, Københavnske Gavle, Broarkitektur, om dannede Fæ stn in gsværker, Frederiksberg H ave og Søndermarken sam t Konkurrenceprojekterne vedrørende Ba- negaardsterrænets B ebyggelse, Kastellets Om dann else og — fornylig — Rosenborg Haves Regulering. © 15