Forskønnelsen_1920

h v o r Ø ste rb rog ad e nu løber, blev der bygget en Dæm ning , d e r sa tte de lave Engstræ kn inger u n d e r Vand, sa a d e r blev d an n e t en s to r D am — et Led i K jøbenhavns Fortifikation , d e r im id ­ lertid ald rig h a r fa a e t nogen Betyd­ ning fo r Byens F o rsva r. St. Jø rgens Sø v a r v ist oprindelig en na tu rlig Sø, m en g roede e fte rh a an d en til, sa a Ma­ g istra ten , d e r h avd e F iskere tten , fand t det fo rde lag tigere a t b eny tte dens Bund som Ager og Eng, indtil Chri­ stian IV b e fa lede , a t en Dæmning sku lde bygges, sa a V ande t b lev staa- ende, idet h an ellers fryg tede for, a t Adgangen til Byen »dersom noget u fo rm odende (d e tG ud fo rbyde ) fjendt­ ligvis kunde paakomm e« sku lde bli­ ve for let. P aa en sam tid ig F rem stil­ ling a f S to rm en p a a K jøbenhavn ses de tre Søer a t h av e samm e U d s træ k ­ ning i Læ ngden som nu ; m en deres Kystlin ier e r m e re u rege lmæ ssige, og i St. Jø rgens Sø saave lsom i Peblinge­ sø synes d er a t væ re h a lv tø rt midt- ude. U nd e r F rede rik IV blev Søerne, d er fo rsyn ed e S tadens Brønde m ed Vand, m en v a r ganske tilgroede, grundigt opren sede og fik fo rm oden tlig ved samm e Lejlighed i H ov ed træ k ken e deres nuvæ rende regelmæssige Form , d e r — vist m ed nogen U re t -— stød e r sa a m ange N u tidsm enneske rs Øjne. Det e r ikke B reddernes Retliniethed, d e r skæm m e r Søerne eller —om m an fo re træ k k e r den Betegnelse — V and ­ b as s in e rn e , m en derim od den k ed ­ sommelige Bebyggelse, som , fordi m an i H a lv fjerdse rne , da ByensVækst tog F a r t, ikke h avd e Tid til a t be­ skæ ftige sig m ed P riva thu ses a rk itek ­ ton iske U dsty r, blev prisgivet G rund ­ e jernes p riva te Smag eller Mangel p a a Smag. Det m a a dog m ed A ner­ kendelse no te res, a t P a rtie t p aa By­ ens Side ove rfo r Peb lingebroen (nu D ronn ing Louises Bro) h a r fa a e t en

re t pom pøs Skikkelse og i a rk ite k to ­ nisk H enseende slet ikke e r ueffent. Men det m este a f den øvrige Bebyg­ gelse lige fra Ø ste rb ro til gam le J e rn ­ ban edæm n ing e r til Gengæld lige sa a aand- og stilløs som S tø rs te p a rte n af, h v ad d er i det 19. A a rhund red e s sid­ ste tre D ecenn ier blev k la sk e t op i D anm a rk s H ovedstad og — sæ rt a t sige — a f A lm enheden blev b e trag te t som H u sa rk itek tu r. Og det e r um idd e lb a rt ind lysende, a t d e tte Misgreb nu ikke m e re kan bødes, hv ilke t sandsyn ligvis e r ens­ be tydende m ed , a t Søerne a l d r i g vil kunne blive a f den Skønhedsv irkn ing , som h avd e kunn e t opnaas, hvis m an fra fø rst a f h av d e tæ n k t sig om og ud ­ a rb e jd e t en sam le t Plan fo r hele Be­ byggelsen p a a begge Søernes Sider. Men det v iser sig h e r som alle and re S teder, a t et V and a rea l, en ten det nu ligger im ellem Huse eller T ræ e r, al­ drig e r h e lt skønhed sfo rlad t. I Sol­ skin eller G raave jr, ved M aanesk in e ller L y g te skæ r e r d e r a ltid en S tem ­ ning ove r Søerne, som giver Hvile for Sindet, og selv om det m a a ind røm ­ mes, a t hele P a rtie t kunde væ re bed ­ re , vil de fleste dog finde, a t Søerne e r gode, som de er. Den Stemning, som endnu i forrige A a rhund red e s Be­ gyndelse laa ove r dem , e r u igenkal­ delig b o rte ; m en det siger sig selv, a t d e n ikke kunde b ev a re s , selv den skønneste A rk itek tu r vilde h ave d ræ b t den. Man h a r fa n ta se re t om ven e tianske P a lad se r — selvfølgelig delt i 6 og 8 V æ re lse rs L e jligheder —, m an h a r tæ n k t sig vene tianske Gon­ do le r sty red e a f G ondo lierer i rigtig G ondo lie red rag t uden a t tæ nk e paa , hv ad disse Gondo ler egentlig skulde fo re tage sig; th i som T ra fik aa re h a r Søerne aldrig spillet nogen Rolle, og den T ivoliforlystelse a t d rømm e sig i Venedig en a f de sjæ ldne virkelig sm ukke Somm e ra ften e r, v o rt K lima 3